Kære brevkasse
Jeg er en kvinde på 48 år, som overraskende fik diagnosticeret MS i 2015. Jeg har siden prøvet at finde svar på hvilke krav, en sådan diagnose skal kunne opfylde. Helt konkret vil jeg gerne vide, om man kan konstatere MS uden at kunne påvise attaks? Altså om plaks kan skyldes andet end MS?
I mit tilfælde opstod mistanken om MS ved en MR-scanning, som blev foretaget på grund af tinnitus. Scanningen i 2015 viste ”mange små cerebrale læsioner og medullært samt en læsion sv.t. C4. Antyder længerevarende subklinisk scleroseforløb”. Derefter påviste en rygmarvsprøve antistoffer i overensstemmelse med MS. VEP og SEP undersøgelserne var normale. Efterfølgende MR-scanning i 2020 viser ”Nytilkommet DS suspekt læsion i venstre hemisfære uden opladning. Stationær tilstand i medulla”.
Derimod har jeg ingen tydelige attak-tilfælde. Min journal nævner dog attaks, men de virker ikke til at stemme med MS:
- Svimmelhed: neurologen mener selv, at svimmelheden skyldes løse øresten, da placeringen af mine plaks typisk ikke relaterer til svimmelhed (og jeg har fået påvist løse øresten flere gange af ørelægen).
- Følelsesløshed: en sitrende fornemmelse i fingrene, som jeg ind imellem oplevede i 2015 (særligt ved lange cykelture) og som opstod ifm en bursitis i min højre skulder. Følelsesløsheden gik i sig selv ved at ryste hånden og har ikke oplevet den siden.
Jeg har således svært ved at forlige mig med min diagnose og med at skulle tage den medicin, som jeg får anbefalet, særligt fordi jeg ikke har nogen af de typiske MS-symptomer. Derfor: Kan jeg være fejldiagnosticeret? Hvis ja, hvad kan mine plaks skyldes? Hvis nej, vil man til enhver tid anbefale profylaktisk behandling for at undgå et invaliderende attak? – Dette til trods for, at jeg formodentligt har haft plaksene i mange år, men med lav sygdomsaktivitet.
Svar fra lægen
Helt grundlæggende kan man ikke stille MS diagnosen uden der har været et attak. Hvis man opdager hyperintense (hvide) forandringer i hjernen ved en tilfældighed på MR, uden der har været et attak, kaldes det et “radiologisk isoleret syndrom”, forkortet – RIS. Dette kan være ulmende “subklinisk” MS aktivitet, men kan også skyldes meget andet.
Hvis man har haft et enkelt attak, og MR viser typiske hyperintense forandringer/plaks i central-nervesystemet kaldes det et klinisk isoleret syndrom, forkortet – CIS.
Hvis rygmarvsvæske eller kontrastopladning på MR viser typiske forandringer ved CIS, kan MS diagnosen stilles efter et enkelt attak og en enkelt MR skanning. Det samme gør sig ikke gældende ved RIS, da der skal have været et attak til at begynde med.
Du stiller spørgsmålstegn ved, om dine symptomer er typiske for et MS attak, og jeg kan godt forstå din tvivl, da der kan være andre gode forklaringer. Hvide pletter på en hjerneskanning kan også skyldes andet end MS og er som sådan ikke specifikke. Dog vil beliggenheden og udseendet af plaks sige noget om deres relation til MS (McDonald kriterier) og dermed også sikkerheden omkring diagnosen. I dit tilfælde har du fået et nyt plak på en senere MR, du har et plak i rygmarven, hvilket sjældent ses ved andre sygdomme, og din rygmarvsvæske viser tegn på MS – alt sammen noget, der bekræfter MS diagnosen.
Jeg kan desværre ikke rådgive dig detaljeret om det diagnostiske og behandlingsmæssige, da jeg ikke kender til din sag i detaljer. I stort set alle tilfælde hvor MS diagnosen stilles, vil man i dag anbefale behandling, men det vil selvfølgelig altid afhænge af en individuel vurdering.
Overlæge Morten Blinkenberg
