Mange mennesker med sclerose oplever spændinger i musklerne i form af spasticitet. Samtidig kan spasticitet være forbundet med symptomer som smerte, søvnforstyrrelser, træthed, svaghed, dårlig motorisk kontrol og blæreproblemer. Tension and Trauma Releasing Exercises (TRE) er en terapiform med det formål at mindske muskelspændinger og kan potentielt lindre en række af ovenstående symptomer. TRE består af syv muskeløvelser, der fremkalder en spontan rystelse af kroppen og kan praktiseres hjemme, når metoden er lært.
Her på siden kan du både lytte til psykolog Michael Morin Nissen, der fortæller om TRE og få en introduktion til øvelserne – både i et niveau til dig uden fysiske begrænsninger og tilpasset til dig, der har fysiske begrænsinger.
Michael Morin Nissen om TRE
Michael Morin Nissen er autoriseret psykolog og er desuden underviser i TRE. Hør Michael Morin Nissen fortælle om TRE.
Intro til TRE uden fysiske begrænsninger
Der findes endnu ikke nogen stærk dokumenteret evidens for effekten af TRE hos mennesker med sclerose, men nogle oplever at have gavn af terapiformen. Har du lyst til at afprøve TRE, finder du her en video, hvor du guides gennem TRE-øvelser for mennesker med sclerose uden fysiske begrænsninger
TRE øvelser – tilpasset til dig med fysiske begrænsninger
Her finder du en video, hvor du guides gennem TRE-øvelser – i denne video er øvelserne specifik tilpasset til mennesker med sclerose med fysiske begrænsninger.