Når du træner, bliver du sundere og stærkere. Det betyder, at du øger din modstandskraft over for sclerose, men også at du mindsker risikoen for at få andre sygdomme som diabetes og hjerte-kar-sygdomme.
Træning kan forbedre dit liv med sclerose på flere måder:
- Du kan opleve en forbedring af symptomer som for eksempel spasticitet
- Du kan opleve forbedret gangfunktion
- På den lange bane kan du mindske følelsen af fatigue. Nogle mennesker med sclerose oplever også, at fysisk aktivitet gør dem øjeblikkeligt mere friske
- Du kan opleve en forbedret blære- og tarmfunktion
- Træning giver også mentale fordele og kan modvirke psykiske lidelser som depression
- Træning kan give bedre kognitiv funktion
Der findes internationale minimums-anbefalinger om træning gældende for mennesker med sclerose med lav til moderat handicapgrad (altså lav til moderat påvirkning af din sygdom). Anbefalingerne er baseret på en gennemgang af den forskningslitteratur der findes på området.
Anbefalingerne opfordrer til, at mennesker med mild til moderat sclerose gennemfører mindst 30 minutter konditionstræning to gange om ugen samt gennemfører styrketræning mindst to gange om ugen for de store muskelgrupper, da man herved vil kunne forvente mindre træthed, forbedret mobilitet og forbedret livskvalitet.
Ulrik Dalgas, lektor og idrætsfysiolog
De fleste undersøgelser har undersøgt effekten af fysisk grundtræning i form af enten styrketræning eller konditionstræning (eller en kombination af begge).
Styrketræning kan laves på mange forskellige måder, og du behøver ikke nødvendigvis være i et træningscenter, selvom det ofte giver de bedste resultater. Tilsvarende kan konditionstræning bestå af mange forskellige aktiviteter (som løb, cykling, roning eller svømning). Her bør du gøre det, du synes er sjovt og hvad der fungerer bedst for dig sammen med de udfordringer, der er ved din sygdom.
Der findes undersøgelser blandt mennesker med sclerose, der viser positive effekter ved for eksempel kick-boksning, sportsklatring, Tai Chi, Pilates og yoga. Der kan altså opnås positive effekter gennem de fleste typer træning. Det vigtigste er derfor at finde en træningsform, som du bliver glad af, og som kan motivere dig til at udøve den hyppigt og vedvarende.
Sørg for at holde dig fysisk aktiv gennem træning, som du finder sjovt og motiverende at deltage i.
Træn mindst to gange om ugen – lav gerne træning der både stimulerer konditionen og muskelstyrken.
Lav gerne konditionstræning (eller konditionskrævende aktiviteter) af mindst 30 minutters varighed to gange om ugen.
Lav gerne styrketræning for de store muskelgrupper to gange om ugen.
Ulrik Dalgas, lektor og idrætsfysiolog
Fysisk træning for mennesker med sclerose har i mange år været et kontroversielt emne, da mange læger direkte har frarådet mennesker med sclerose at deltage i fysisk træning. Årsagen til dette forbehold skyldtes, at cirka 40 procent af alle mennesker med sclerose oplever forskellige symptomforværringer under træning. Her var man bekymret for, om symptomforværringerne kunne blive permanente ligesom man mente, det var en dårlig idé at udtrætte i forvejen “sclerosetrætte” mennesker unødvendigt. Man mente også, at træning kunne forøge risikoen for at få et attak.
I dag ved man, at symptomforværring, som for eksempel øget øjeblikkelig træthed, er et midlertidigt fænomen, der hænger sammen med temperaturstigninger i kroppen, og som hos de fleste er forsvundet igen inden for 30 minutter, efter man har motioneret. Samtidig peger studier på, at træning godt nok fører til øget akut træthed, men til gengæld har en positiv effekt på den kronisk oplevede sclerosetræthed. Derfor er resultatet af en række undersøgelser, at træning ikke øger, men faktisk mindsker risikoen for at få attaker. Derfor har de tidligere bekymringer blandt blandt andet læger vist sig at være forkerte og grundløse.
Hvis du er følsom over for stigninger i kropstemperaturen, så sørg for kølende foranstaltninger som en blæser, der kan hjælpe med at holde din kropstemperatur nede. Aktiviteter som styrketræning giver ikke store stigninger i kropstemperatur og derfor er denne træningsform rigtig god for mange temperaturfølsomme mennesker.
Ulrik Dalgas, lektor og idrætsfysiolog
