Tidlig højeffektiv behandling giver færre handicap

Nye data bekræfter, hvad senere års forskning har vist: At tidlig, effektiv behandling giver senere og langsommere handicapudvikling hos mennesker med sclerose. 

Der er tale om ny langtidsdata for to af de hyppigst anvendte højeffektive behandlinger. Dataen viser, at MS-patienter, der begynder direkte i denne slags behandlinger, oplever mindre fysisk forværring over tid end patienter, der starter i mere moderat behandling. 

De nye resultater stammer fra studier med stofferne ofatumumab og ocrelizumab, der begge er højeffektive immun-supprimerende behandlinger. 

Her bliver det fremhævet, at personer i behandling med ocrelizumab oplever en fortsat reduceret sygdomsprogression efter ti års behandling. Effekten ses både hos personer med attakvis og progressiv MS – og er størst hos dem, som er kommet tidligt i behandling. 

Dataen viser også, at man i gennemsnit udsætter tiden til næste sygdomsprogression med 9,5 år ved at komme direkte i den højeffektive behandling sammenlignet med patienter, der kommer i en mildere behandling, før de skifter til den højeffektive. 

Langtidsdata for ofatumumab viser samme tendens. Tidlig behandling med denne højeffektive behandling, gav betydeligt færre attakker og 20-25 procent færre tilfælde af handicapforværring, sammenlignet med patienter, der var startet i en moderat effektiv behandling. 

De nye resultater bekræfter den praksis med tidligere højeffektiv behandling, der allerede har bredt sig herhjemme, og formentlig vil blive endnu mere almindelig i de kommende år.

Kan nano-guldpartikler genskabe myelin?

MS-progression er forbundet med skader på det myelin, der omslutter nervebanerne, og det har indtil nu ikke været muligt at reparere skader, som er sket.

Men nu viser en eksperimentel behandling, med det mundrette navn CNM-Au8, tegn på at kunne forbedre det nervebeskyttende myelinlag samt nervevæv hos personer med attakvis MS. 

I et treårigt studie har 55 deltagere med attakvis MS og kronisk synsforstyrrelse fået en behandling med nano-guldpartikler som et tillæg til deres anden MS-behandling. Imens studiet stod på, opnåede og bevarede deltagerne forbedringer af syn samt hånd- og gangfunktion. Forskerne og firmaet bag nu ønsker nu at foretage en stor fase 3-afprøvning, der måske kan føre til en godkendelse af behandlingen.

Det lyder måske underligt at behandle med guld, men tanken er ikke ny. Guldpartikler er før blevet brugt til behandling af gigt, som også er en immunologisk, inflammatorisk sygdom.

Teorien bag virkningen er, at myelinskader og MS-progression blandt andet er forårsaget af manglende energiproduktion i nervecellerne. Det skulle modvirkes af de mikroskopiske guldpartikler, som behandlingen indeholder, og som er designet til at booste nervecellernes energiproduktion. Det er en helt anden virkningsmekanisme end de sygdomsmodificerende behandlinger, der virker på immunsystemet, og forskerne bag CNM-Au8 ser et stort potentiale for at forbedre MS-behandlingen ved at udvikle tillægsbehandlinger af denne type.

Hvad er myelin?

Myelin er de fedtceller, der omgiver nervefibrene i centralnervesystemet. Hvis du forestiller dig, at nervefibrene er ledninger, er myelin den isolering, der sidder rundt om ledningerne.

Populær infusionsbehandling: Nu som injektion

Kortvarige injektioner kan erstatte timelange infusionsbehandlinger, hvis EU godkender en ny version af en af de mest anvendte højeffektive MS-behandlinger. Firmaet bag lægemidlet ocrelizumab har udviklet en ny version af behandlingen, så den kan gives som indsprøjtning i stedet for ved infusion. 

Injektionen tager ti minutter og gives to gange årligt, og forskere er godt i gang med at undersøge, om den nye version er lige så sikker og effektiv som den gamle. Og ifølge nye etårsdata er resultaterne positive.

97 procent af deltagerne forbliver fri for attakker og læsioner i hjernen i et år efter behandlingen, hvilket er næsten samme effekt som ved infusion, hvor 98 procent er fri for sygdomsaktivitet.  

Firmaet har søgt om godkendelse af injektionsbehandlingen i Europa og USA, så hvis den godkendes, kan den forventes på markedet inden for et halvt til et helt år. Præcis hvilke patienter, der vil kunne få injektion i stedet for infusion, fremgik ikke ved præsentationen af de nye data. 

Støt forskning, og hjælp os med at knække koden til sclerose