Gå til hovedindhold

Kom og syng med til MS Kor

25. april 2023
Kort fortalt

I foråret 2023 (maj-juni) tilbyder Scleroseforeningen igen korsang for personer med multipel sclerose. Det bliver i Rødovre Sognegård én gang om ugen i otte uger. Læs mere om de gavnlige effekter ved at synge, og se, hvordan du tilmelder dig her.

kor

Hvorfor kan sang være godt for personer med multipel sclerose?

Forskning viser, at sang kan styrke både åndedræt, stemmeføring, holdning, balance og kognitive funktioner. Gennem sangen og fællesskabet i et kor kan livsglæden boostes samtidig med at vigtige funktioner relateret til multipel sclerose trænes og vedligeholdes.

Koret ledes også denne gang af korleder og sanger Ann Dybdal Eriksen, der er konservatorieuddannet og har mange års erfaring som korleder. Ann har udover de tidligere MS-kor blandt andet også ledet et kor for mennesker med Parkinson samt lungekor og har gode erfaringer med at bruge sang, vejrtrækning og stemmeteknik til at styrke forskellige fysiske- og kognitive funktioner.

Det er vigtigt, at du læser nedenstående tekst, før du tilmelder dig: 

  • Koret øver hver tirsdag fra kl. 16.30-18.30 i otte uger i Rødovre Sognehus (Kirkesvinget 3, 2610 Rødovre) med start tirsdag d. 2. maj 2023 (uge 18) og afslutning d. 20. juni.
  • I løbet af de to timer vil der være korsang, fællessang, stemmeøvelser samt øvelser for kroppen. Der er indlagt 30 minutters pause.
  • Der er i alt 25 pladser på holdet til personer med multipel sclerose. Alle kan deltage uanset funktionsniveau og det kræver ingen tidligere erfaring med sang at deltage – alle er velkomne! Pårørende er meget velkomne til at komme med og deltage i koret.
  • Da vi i Scleroseforeningen gerne vil blive endnu klogere på, hvordan personer med sclerose oplever at deltage i sclerose-koret, vil vi gerne sende dig et spørgeskema og måske interviewe dig én gang i løbet af de otte uger. 

TILMELD DIG HER

Tilmeldingen er først til mølle, og vi kan derfor ikke love alle der tilmelder sig en plads på holdet. Ved tilmelding vil du bl.a. blive bedt om at angive, hvilke MS-symptomer du oplever samt dit funktionsniveau. Dette er så korlederen Ann kan tilrettelægge korets forløb bedst muligt.

Vi glæder os til at synge med dig!

Har du nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte korleder Ann Dybdal Eriksen på ann.dybdal.eriksen@mail.dk

Der er ingen kommentar endnu