Hvorfor gør nye data fra studier af de såkaldte BTK-hæmmere professor Finn Sellebjerg håbefuld? Det kan du få svar på i Scleroseforeningens podcast NYT FRA ECTRIMS – optaget på verdens største konference for forskning i sclerose.
Lyt til den her.
Professor i neurologi Finn Sellebjerg var én blandt flere tusinde fagfolk med interesse for sclerose, der spidsede ører i en stor konferencesal i Toronto i Canada i forrige uge. Ved verdens største konference om forskning og behandling af sclerose, ECTRIMS, blev der præsenteret data fra studier af en række nye lægemidler til behandling af sclerose. Det gjaldt blandt andet data fra to store fase 3-studier af lægemidlet remibrutinib.
“Det er fine resultater,” siger Finn Sellebjerg, der også er leder af Dansk Multipel Sklerose Center på Rigshospitalet i Glostrup og formand for Scleroseforeningens forskningsråd.
I studierne REMODEL 1 og REMODEL 2 har i alt 2.007 mennesker med attakvis sclerose ved lodtrækning været fordelt til behandling med henholdsvis remibrutinib eller det allerede godkendte lægemiddel til attakvis sclerose, teriflunomid. Studierne viste, at begge grupper generelt havde få attakker. Men deltagerne, der fik den nye behandling med BTK-hæmmereren remibrutinib, havde i gennemsnit omkring 30–35 procent færre attakker om året end dem, der fik teriflunomid. Data viste samtidig, at deltagerne i studierne, der havde været i behandling med remibrutinib, fik markant færre nye eller voksende forandringer på MR-scanninger.
“Det er effekt på attakvis sclerose, som ligger cirka på linje med vores antistofbehandlinger med ocrelizumab, ofatumumab, ublituximab. Og så er det en tabletbehandling, og det er jo meget nemmere at have med at gøre. Så det er bestemt meget lovende resultater,” siger Finn Sellebjerg i Scleroseforeningens podcast NYT FRA ECTRIMS.
Studierne, der er finansieret af medicinalproducenten bag lægemidlet, giver ikke svar på, om remibrutinib også har effekt på progression. Men de nye data om lægemidlet er så positive, at Finn Sellebjerg er helt sikker på, at vi “nok skal få det på markedet og godkendt i løbet af ganske få år.”
Hvad er en BTK-hæmmer?
BTK-hæmmere er en ny generation af medicin mod sclerose, der virker ved at hæmme enzymet BTK, der er nødvendigt for at aktivere visse immunceller. Forskerne undersøger, om behandlingerne både kan mindske attakker og bremse progression ved sclerose.
Flere BTK-hæmmere er under udvikling, og professor Finn Sellebjerg vurderer, at nogle af dem – hvis lægemiddelmyndighederne vælger at godkende dem – kan være på markedet i løbet af de næste par år.
Ny data om fenebrutinib
På ECTRIMS kom der også nye resultater om en anden ny BTK-hæmmer – fenebrutinib.
Her blev der fremlagt data fra flere store fase 3-studier studier, der viste, at deltagerne samlet set fik 55 procent færre attakker om året end dem, der fik teriflunomid. MR-scanninger viste også tegn på, at behandlingen begrænser de såkaldte kronisk aktive læsioner i hjernen. Det blev set ved både attakvis og primær progressiv sclerose.
Med de nye data er professor Finn Sellebjerg draget håbefuld hjem fra årets ECTRIMS-konference:
“Mit håb med remibrutinib – men sådan set også fenebrutinib, for de ligner hinanden meget – er, at de vil kunne bruges til patienter som har sygdomsforværring – progression – af en type, som vi i dag ikke har lægemidler imod. Så vi kan bremse progressionen mere effektivt, end vi kan i dag,” siger han.
Når det gælder muligheden for, at danskere, der lever med sclerose, kan få adgang til behandling med de nye BTK-hæmmere, tør han dog ikke spå om fremtiden:
“Én ting er, at de markedsføres. Noget andet er, om Medicinrådet giver os lov til at bruge dem. Det vil komme an på prissammenligninger og en hel masse andet, og det kender vi jo intet til lige nu,” siger professor Finn Sellebjerg.
