"Jeg ville jo gerne have, at det var mig, der havde fået sclerose, og ikke hende"
Da Sofie Bloch Jørgensens lillesøster, Stine, fik sclerose for fire år siden, følte Sofie, at hun skulle passe mere på hende. Men samtidig værdsætter Sofie også tiden med Stine ekstra meget i dag, for selvom de to altid har været tætte, har sclerosen tilføjet et ekstra lag til relationen.