Vær med til at gøre en forskel – Hver eneste dag
Som telefundraiser er du stemmen udadtil i arbejdet for de mange mennesker der lever med sclerose. Du taler med mennesker, der allerede har vist interesse og din indsats er med til at omsætte den interesse til konkret støtte – Støtte der gør en reel forskel.
Vi arbejder målrettet for en verden uden sclerose. Det gør vi blandt andet ved at.:
- drive og støtte banebrydende forskning
- udbrede viden om sygdommen
- sikre behandling og rehabilitering på sclerosehospitalerne i Ry og Haslev
- skabe frirum for familier og unge i Dronningens ferieby i Grenaa
Det her er ikke bare et job, hvor du ringer ud – Det er et job, hvor dine samtaler er med til at ændre liv og livsvilkår for rigtig mange mennesker.
Vi søger nye kollegaer til vores fantastiske team, hvor vi arbejder med telefonisk fundraising på kvalificerede leads – altså ikke kold kanvas.
Om jobbet
Du bliver en del af et team, hvor vi kombinerer struktur, samarbejde og fleksibilitet:
- Du kontakter leads, som allerede har vist interesse
- Du arbejder målrettet med dialog og relationsopbygning
- Du udvikles gennem træning og daglig sparring med dine kollegaer
- Arbejdstid: 30, 35 eller 37 timer om ugen
- Arbejdsform: Mindst 3 dage på kontoret, op til 2 dage hjemmefra
- Der er også mulighed for aften- og weekendvagter
Vi forestiller os, at du.:
- Har erfaring fra telefundraising, callcenter eller opsøgende salg – dette er ikke et krav.
- Er tryg ved telefonen og god til at skabe tillid hurtigt
- Trives med struktur og kan arbejde selvstændigt
- Har en moden tilgang til arbejde og ansvar
- Har empati og kan sætte dig i andre menneskers sted
- Motiveres af mål, resultater, udvikling og gode samtaler
Vi tilbyder.:
- Timelønnet ansættelse med mulighed for 30, 35 eller 37 timer ugentligt
- Et fleksibelt setup med op til 2 dages hjemmearbejde om ugen
- Et stærkt team med fokus på sparring, trivsel og fællesskab
- En hverdag med mening, hvor dit arbejde gør en reel forskel
- Grundig sidemands oplæring og løbende udvikling af dine kompetencer
Er du klar til at gøre en forskel?
Send dit CV og en motiveret ansøgning til job_fundraiser@scleroseforeningen.dk allerede i dag. Vi indkalder løbende til samtaler.


