Det er ikke alle med MS, der kan blive henvist til behandling med stamceller. Behandlingen er kraftigt immunsupprimerende, og forskellige studier har vist betydelig reduktion af attakker og MR-aktivitet og bedring af handicapudviklingen efter behandlingen. Til gengæld forbindes behandlingen med sjældne, men alvorlige bivirkninger som blodforgiftning, leversvigt, udvikling af cancer og anden autoimmunitet.
Dødeligheden er tidligere blevet opgjort til 1-2 %, men er i en nyere metaanalyse opgjort til 0,3 %. På grund af risikoen for alvorlige bivirkninger er behandlingen primært forbeholdt patienter med aggressiv attakvis MS, der har fortsat sygdomsaktivitet og handicapudvikling på trods af behandling med 1. og 2. linje-behandling. Men også ubehandlede kan tilbydes behandlingen ved svære invaliderende attakker.
Vejledende kriterier for at blive henvist:
- Aggressiv attakvis MS
- Svære invaliderende attakker og betydelig MR-aktivitet hos ubehandlede
- Mindst to alvorlige, dokumenterede attakker og typisk MR-aktivitet på 1. linje-behandling
- Dokumenteret alvorligt attak og typisk MR-aktivitet på 2. linje-behandling
- Alder mellem 18 og 50 år
- EDSS-score på mellem 3,0 og 6,0 (EDSS-score er en vurdering af i hvilken grad MS har forværret kroppens fysiske funktioner.)
Kriterierne er vejledende, så spørg din neurolog, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du opfylder kriterierne. Behandlingen kræver henvisning via egen neurolog, og den udføres kun på Rigshospitalet. Sclerosehospitalerne deltager i rehabiliteringsindsatsen efter behandlingen.
Kilde: Den neurologiske Nationale Behandlingsvejledning, nNBV, udarbejdet under Dansk Neurologisk Selskab, DNS, www.nnbv.dk
Hvad er stamceller overhovedet?
Celler er kroppens mindste levende byggesten, og der findes knap 300 forskellige typer af specialiserede celler i menneskekroppen, for eksempel hudceller, nerveceller, muskelceller og leverceller. Celler, der både kan lave nye kopier af sig selv og give ophav til celler, der kan specialisere sig videre til andre celletyper, kaldes stamceller. Der findes mange forskellige slags stamceller fra det helt tidligere fosterstadium til det nyfødte og voksne individ, og de skelnes fra hinanden blandt andet ud fra, hvor de forekommer, om de kan giver ophav til mange eller få typer af andre celler, og hvilke linjer af specialiserede celletyper (for eksempel blod, hud, muskel) disse datterceller danner.
Hvorfor er stamceller vigtige for dit helbred?
Når vi får skader eller bliver syge, bliver vores celler skadede eller de dør. Så bliver vores stamceller aktiverede. Stamceller har den funktion, at de reparerer vores beskadigede cellevæv og de erstatter andre celler når disse løbende dør. På denne måde holder vores stamceller os raske og forhindrer os i at blive gamle før tid. Stamceller er ligesom kroppens egen hær af mikroskopiske læger.
Hvilke typer stamceller findes der?
- Embryonale stamceller (”embryo” er en betegnelse for fosteret de første otte uger efter befrugtningen af ægget)
- Mesenkymale stamceller (”mesenchym” er betegnelsen for en slags bindevæv, som findes i fostertilstanden, og som er ophav til vævstyper som brusk og binde- og støttevæv mellem organerne)
- Hæmatopoietiske stamceller – også kaldet blodstamceller (”hæmatopoiese” er betegnelsen for processen at fremstille blodceller. Det sker i de hæmatopoietiske eller bloddannende stamceller)