I dag kan antistoffer mod MOG-proteinet let identificeres. Det betyder, at forveksling med andre sygdomme i dag ikke sker så hyppigt som tidligere. Selvom man ved, at anti-MOG-syndrom er en selvstændig diagnose, er der stadig meget man ikke har haft mulighed for at finde ud af endnu. Sygdommen minder med sine symptomer meget om sclerose, men sygdommen kan ikke behandles med de samme typer medicin som sclerose.
Begge sygdomme er autoimmune og skyldes immunforsvarets fejlagtige angreb på nervecellerne. Man kender dog ikke årsagen eller den præcise mekanisme i sclerose. Ved anti-MOG-syndrom kan angrebene relateres til et antistof i blodet. Sclerose findes både i en variant, hvor sygdommen kommer til udtryk attakvis og i en variant, hvor sygdommen udvikler sig langsomt og konstant uden store udsving. Denne gradvise udvikling ses ikke ved anti-MOG-sygdom, og gentagne attakker er langt mindre hyppige end ved sclerose.
Den simple diagnostiske proces betyder, at anti-MOG-sygdom er enklere at diagnosticere end sclerose. Samtidig er sygdommen mindre aggressiv og kommer ikke snigende, og behandlingen kan derfor sættes i værk hurtigere end det i mange tilfælde sker ved sclerose.
Anti-MOG-syndrom i Scleroseforeningen
Da både anti-MOG og sclerose er sygdomme, der nedbryder nervesystemet, vil mange af symptomerne minde om hinanden. Den medicinske behandling er forskellig, men de daglige opmærksomhedspunkter og træning minder om hinanden. Personer med anti-MOG vil derfor kunne have glæde af mange af de gode råd, der findes på her på hjemmesiden.
I Scleroseforeningen har vi både socialrådgivere og psykologer i vores rådgivningsteam. De ved alle meget om nervesygdomme både i forhold til kommunen og behandlerne, men også i forhold til den personlige omvæltning en diagnose er.