Scleroseforeningens Forskningsråd kan bevilge støtte til deltagelse i kongresser og videnskabelige møder, hvor deltageren skal fremlægge egne videnskabelige, scleroserelevante arbejder. Der kan gives støtte til rejseudgifter svarende til den billigste rejsemulighed, hoteludgifter samt til kongresgebyr og tryk af eventuel poster.

Der gives ikke støtte til kurser, almindelige opholdsudgifter, dagpenge eller til møder eller konferencer, der allerede er afholdt inden ansøgningsfristen. Støtte til udlandsophold i forbindelse med fælles projekter mellem danske og udenlandske forskningsgrupper, skal søges via den Medicinske Forskningspulje, der kan søges en gang årligt.

Ansøgningerne vurderes af Rejseansøgningsudvalget, bestående af formanden, næstformanden og patientrepræsentanten i Forskningsrådet. Der kan sædvanligvis kun opnås støtte til én rejse årligt.

Sådan søger du støtte

Der er åben for ansøgninger til Rejsepuljen i følgende perioder:

  • 2. januar til og med 1. februar 2025
  • 1. maj til og med 1. juni 2025
  • 1. september til og med 1. oktober 2025

Du kan ansøge ved at klikke på dette link

I 2025 er puljens størrelse på 200.000 kroner.