Tvivlede pludselig på alt
“Jeg har altid været sådan: “det klarer jeg!” Under overgangsalderen mistede jeg pludselig troen på, at jeg kunne klare ting, og at andre ville mig det godt.”
“Den nye sårbarhed, jeg oplevede, var enormt svær at håndtere, og jeg lyttede ikke til den. Men tvivlede pludselig på alt muligt, jeg plejede at være rolig omkring.”
“Jeg gik meget alene med min identitetskrise, da det er min normale handlemåde. Jeg var også den første i min omgangskreds, der kom i overgangsalderen, så det var enormt ensomt.”
Det var bare naturligt
“Jeg lagde ikke min nye skrøbelighed sammen med overgangsalderen, da lægerne sagde, at det bare var min sclerose, og at det var naturligt. Ingen nævnte overgangsalder. Så jeg troede bare, det var mig, der var forandret.”
“Jeg tænkte, at mine barndomsveninder pludselig ikke kunne lide mig mere. Det var som om, de var sammen imod mig. Skrøbeligheden sneg sig hele tiden ind. Jeg blev let såret og var ked af det.”
“Jeg trak mig mere i de år. På et eller andet plan vidste jeg jo godt, at det var noget inde i mig. Men samtidig føltes det meget virkeligt, at mine venner ikke tog hensyn til mig, og at jeg følte mig udenfor.”
Gjorde ondt
“Mentalt var det en stor belastning at have det på den måde. Ikke konstant. Men det gjorde ondt, og jeg gik hjem og slikkede sårene. Intet af det tillagde jeg overgangsalderen. Det gjorde man ikke dengang. Overgangsalder var hedeture, dårlig søvn og tørhed i skeden – en del af at være kvinde og naturligt – ikke noget, der kunne afhjælpes. Og i hvert fald ikke med hormontilskud, der ansås for at være farligt.”
“Nu er jeg ude på den anden side. Men når jeg taler med mine venner om den tid, husker de, hvordan jeg blev underlig og lukkede mig inde i mig selv.”
Misundelig på fokusset i dag
“Det er fantastisk med det fokus, der er kommet på overgangsalder i dag. Men jeg kan også godt blive lidt misundelig. For den viden kunne have gjort en stor forskel for mit forløb, tror jeg. Måske havde min sclerose heller ikke behøvet at gå sådan i udbrud, som den gjorde i de år. Måske var jeg ikke gået over i sekundær progressiv sclerose. Det er jeg ked af, at der ikke var nogen, der fik stoppet.”
“Jeg føler ikke, at overgangsalderen har frarøvet mig noget i livet. Men det kunne have været langt mindre hårdt, hvis jeg ikke havde behøvet at bruge så mange kræfter på overgangsaldersymptomer. Jeg havde været mindre slidt i dag.”
