Ph.d-studerende Anna San Torcuato er årets talent inden for scleroseforskning.
Hun modtog prisen i weekenden, efter hun og andre yngre forskere – ved det årlige møde i Dansk Selskab for Forskning i Multipel Sclerose (DAREMUS) – havde præsenteret deres resultater foran scleroseforskere fra hele landet.
I alt fem forskerspirer deltog i konkurrencen om at blive årets MS-forskningstalent. En titel, der hvert år gives til en yngre scleroseforsker, hvis forskning er både original, relevant og velformidlet.
Det er Scleroseforeningen, der finansierer prisen på 50.000 kroner, og Anna San Torcuato modtager i år prisen for sit studie af en biomarkør for sclerose ved navn kappa free light chain (kFLC).
Den ses i forhøjede niveauer hos mennesker med sclerose og kan dermed fungere som et værktøj til diagnosticering af sygdommen, har international forskning tidligere vist.
Hurtigere og mere pålideligt værktøj
Det såkaldte kFLC-indeks blev for et par år siden inkluderet i de reviderede McDonald-kriterier – som et supplement til OCB-metoden, som er standard ved diagnosticering af sclerose i Danmark i dag. Og Anna San Torcuato har undersøgt, om kFLC kan bruges til at diagnosticere sclerose i en dansk population – lige så præcist som OCB-metoden.
Både kFLC og OCB kan – baseret på en blodprøve og en rygmarvsprøve – vise, om der er sygdomsaktivitet i centralnervesystemet.
OCB er en forkortelse for de oligoklonale bånd. Det er nogle særlige mønstre i antistofferne i rygmarvsvæsken, som en læge skal identificere i en laboratorieprøve, før en sclerosediagnose kan stilles. Metoden kan derfor være tidskrævende, og samtidig er diagnosen baseret på en subjektiv vurdering fra en læge.
Nye laboratoriemetoder har gjort, at det i dag er muligt at generere et konkret tal for kFLC, og Anna San Torcuato testede diagnoseværktøjet på 196 mennesker med neurologiske sygdomme. Hendes forskning viste, at kFLC kan diagnosticere sclerose lige så præcist som OCB, og samtidig er værktøjet mere pålideligt og mindre tidskrævende.
“Sammenlignet med den diagnosemetode, vi har brugt i 30 år, er denne metode meget hurtigere og mere tilgængelig,” siger Anna San Torcuato om kFLC, som, hun håber, inden længe vil blive en fast del af lægernes rutine på de danske hospitaler, når der opstår mistanke om sclerose.
“Jeg håber, at min forskning kan give mere klarhed til mennesker med sclerose,” siger hun.
Scleroseforeningens forskningschef Nana Folmann Hempler er en del af bedømmelsesudvalget og roser vinderen:
“Annas arbejde har høj klinisk relevans, da den testede diagnostiske test indgår i de reviderede McDonald-kriterier og dermed kan bidrage til en mere sikker diagnose for patienterne,” siger hun.
“Originalt forskningsprojekt”
Ud over Nana Folmann Hempler bestod bedømmelsesudvalget af neurolog Caroline Tørring, patientrepræsentant Jette Schwartz, forskningsansvarlig ved Sclerosehospitalerne, Lars Hvid, og neurolog Tobias Sejbæk. De besluttede, at neuropsykolog Andreas Færk skulle tildeles andenpræmien i forskningskonkurrencen – på 25.000 kroner.
Den fik han for sin præsentation af et studie, der undersøger effekten af kognitivt stimulerende aktiviteter – så som at læse, skrive eller spille et musikinstrument – hos mennesker, der lever med sclerose. Det viste, at aktiviteterne har en positiv effekt på den objektive kognitive funktion og deltagernes egen oplevelse af deres kognitive træning i 12 og 24 uger. Der er dog behov for at efterprøve resultaterne, understreger forskeren.
“Det er et meget originalt forskningsprojekt – et flot gennemført studie på et område, hvor vi ved meget lidt,” siger forskningschef Nana Folmann Hempler.
“Resultaterne er anvendelsesorienterede og peger på noget konkret, som patienter selv kan gøre for at styrke deres kognitive reserve,” siger hun.
