Hvis jeg drømmer om at få et barn, bør jeg så stoppe, pausere eller ændre min behandling med sygdomsmodificerende medicin? Det spørgsmål har mange kvinder med sclerose gennem tiden stillet sig selv og deres læge.
Historisk har der nemlig været usikkerhed omkring behandlingernes sikkerhed ved graviditet. I praksis har den usikkerhed bidraget til, at scleroselæger har været mere tilbageholdende med at behandle kvinder, der ønskede eller planlagde at blive gravide.
“Men i dag ved vi, at der er flere sygdomsmodificerende behandlinger, som kan bruges både under graviditet og amning,” siger ph.d. og postdoc ved Det Danske Scleroseregister, Agata Beczek.
Og forskning har i de senere år understøttet behandling af kvinder med selv højeffektiv sygdomsmodificerende behandling helt frem til, at de bliver gravide. Det fortalte forskeren de omkring 150 neurologer og andre fagfolk med interesse for sclerose, der var samlet ved dette års MS-forskningsmøde i Nyborg i slutningen af maj måned.
Her præsenterede hun nogle af de første resultater i forskningsprojektet “Preconception Use of Disease Modifying Therapy in Women with MS: A 25-Year Danish Nationwide Study”. Det viser en markant ændring over de seneste årtier i brugen af sygdomsmodificerende behandling hos danske kvinder med sclerose: De er i dag i langt højere grad end tidligere i medicinsk behandling på det tidspunkt, hvor de bliver gravide.
Ændret klinisk praksis
Med brug af data fra Det Danske Scleroseregister har Agata Beczek opgjort brugen af sygdomsmodificerende behandlinger blandt danske kvinder, der er blevet gravide gennem de seneste 25 år.
Hun og hendes forskningskollegaer har analyseret 2.365 danske kvinder med sclerose, der i årene 2000 til 2025 tilsammen havde 3.775 graviditeter efter diagnose.
Undersøgelsen viser, at antallet af graviditeter blandt danske kvinder, der lever med sclerose, er steget. Og hvor 25,7 procent af kvinderne i perioden 2000-2004 var i behandling, da de blev gravide, var tallet steget til 73,7 procent i årene 2020-2025.
Det betyder, at næsten tre gange så mange kvinder i dag er i behandling for sclerose, når de bliver gravide, som for omkring 25 år siden.
Ifølge Agata Beczek afspejler det netop en ændret klinisk praksis, hvor scleroselæger i langt højere grad prioriterer stabilitet i sygdommen – også i tiden op til en graviditet:
“Det tyder på at der er mere fokus på sygdomsstabilitet for kvinder der ønsker at blive gravide, da vi i højere grad anvender de højeffektive behandlinger tættere ved konception.” siger hun.
“I dag behøver kvinderne i stigende grad ikke at vælge mellem sygdomsbehandling og graviditet. De kan rent faktisk – med de behandlingsstrategier og muligheder, vi har – få behandling. Det er muligt både at beskytte moderen, men også barnet,” siger hun.
Moderat effektiv og højeffektiv behandling
Agata Beczek har i sin undersøgelse ikke set på de enkelte lægemidler, men på brugen af forskellige typer sygdomsmodificerende behandlinger. Behandlingerne kan overordnet inddeles i moderat effektive og højeffektive midler. Begge typer anvendes til at dæmpe sygdomsaktiviteten, men de bruges ofte i forskellige sygdomssituationer og til forskellige patientgrupper.
Flere i højeffektiv behandling
Agata Beczeks data viser, at det frem til 2010 særligt var de moderat effektive behandlinger, der var mest udbredt blandt kvinder, der blev gravide. Men efter 2010 begyndte brugen af de højeffektive midler at stige, forklarer hun.
“Samtidig med den voksende evidens på området, bliver vi også mere trygge ved at behandle kvinderne,” sagde Agata Beczek henvendt til scleroselægerne i konferencesalen i Nyborg.
“Vi ser en stigning i brugen af de højeffektive behandlinger, og den udvikling afspejler selvfølgelig den ændring i klinisk praksis, som vi også forventede at se,” sagde hun med henvisning til den generelle stigning i brugen af højeffektiv behandling, der har været i de senere år.
Studiet er stadig i gang og forventes afsluttet i slutningen af 2026.
Hvad er registerforskning?
Registerforskning bruger oplysninger fra nationale registre til at skabe ny viden om sygdomme, behandling og sundhed. Ved at koble data fra forskellige registre – som f.eks. Det Danske Scleroseregister og andre sundhedsregistre – kan forskere undersøge sygdomsforløb, behandlingers effekt og mulige risikofaktorer i hele befolkningen. Det gør det muligt at ændre praksis i sundhedsvæsenet – og forbedre både forebyggelse og behandling. Al registerforskning foregår under strenge regler for datasikkerhed og beskyttelse af personoplysninger.
