Banebrydende forskning: Særlig genvariant gør forskere klogere på forværring af sclerose

For første gang nogensinde er MS-forskere, heriblandt en gruppe danskere, lykkedes med at identificere en særlig genændrings betydning for, hvorfor nogle mennesker med sclerose oplever svær sygdomsforværring.

Resultaterne af en stor international undersøgelse af gendata fra mere end 22.000 mennesker er netop publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift NATURE.
Undersøgelsen, der er støttet af Scleroseforeningen, viser, at man er lykkedes med at identificere den første genetiske variant, der er forbundet med forværring af sygdommen.

Ifølge forskerne bag studiet er der tale om et reelt videnskabeligt fremskridt i forståelsen af forskellige sværhedsgrader af sygdommen multipel sclerose.

”Studiet viser, at der er en genetisk variant, som har en sammenhæng med sværhedsgraden af MS. Hvis man har en kopi af varianten fra begge forældre, så mindskes tiden, før man har brug for hjælpemidler til at gå med næsten fire år. Det er relativt meget”, forklarer seniorforsker Helle Bach Søndergaard, der til daglig er molekylærbiolog ved Dansk Multipel Sklerose Center på Rigshospitalet. Hun har sammen med overlæge Annette Oturai og professor Finn Sellebjerg stået for det danske bidrag til forskningen.

Mange mennesker med sclerose vil over tid opleve en udvikling i sygdommen med forværring af forskellige symptomer. Det, man i lægevidenskaben kalder for sygdomsprogression, som kan betyde, at mennesker med MS kan miste deres mobilitet og uafhængighed over tid.

Der er uvist, hvorfor der kan være års forskel på, hvor hurtigt sygdommen udvikler sig til, at MS-patienter for eksempel ikke kan gå længere. Men de nye forskningsresultater peger altså på en specifik genetisk variant, der øger sygdommens sværhedsgrad.

Én blandt syv millioner genvarianter

Arbejdet er resultatet af et stort internationalt samarbejde mellem mere end 70 institutioner fra hele verden. Det er et såkaldt Genome Wide Association Study – eller GWAS-studie, som Adil Harroud (MD PhD), der er førsteforfatter på studiet, har været primær forsker på sammen med co-seniorforfatterne Sergio Baranzini (professor ved UCSF) og Stephen Sawcer (professor ved University of Cambridge).

Sammen har de sammenlignet genomdata og sundhedsdata om eksempelvis sygdomsgrad fra meget store grupper af patienter for at finde frem til steder på genomet, hvor der er ændringer hos patienter, hvis sygdom udvikler sig på samme måde. 

Studiet er faktisk så omfattende, at det har krævet at to store internationale MS-forskningskonsortier, The International Multiple Sclerosis Genetics Consortium (IMSGC) og The Multiple MS Consortium har måtte slå sig sammen. Til gengæld har det gjort det muligt for MS-forskere fra hele verden at samle de nødvendige ressourcer – heriblandt genetiske data – for at kunne lede efter de genetiske faktorer, der påvirker sygdommens udvikling. De to konsortier har kombineret data fra mere end 12.000 mennesker med MS for at udføre GWAS-studiet. Blandt interessante sundhedsdata er blandt andet antallet af år, det tager før den enkelte patient udvikler et vist niveau af handicap efter diagnosen.

Efter at have gennemgået mere end syv millioner genetiske varianter har forskerne altså fundet frem til en særlig variant, der er forbundet med hurtigere sygdomsprogression. Varianten sidder mellem to gener, der ikke tidligere har været forbundet med MS, kaldet DYSF og ZNF638. Det første er involveret i reparation af beskadigede celler, og det andet hjælper med at kontrollere virale infektioner. Det, at varianten sidder tæt på disse gener antyder, at den kan være involveret i sygdommens forværring.

”De her gener er primært aktive i neurologisk væv – altså rygmarven og hjernen. Det er forskelligt fra de genvarianter, der har en betydning for risikoen for overhovedet at få sclerose, for de er primært aktive i immunsystemets celler. Det er vigtigt, for det siger noget om, hvor man skal arbejde videre for at udvikle medicin, som kan påvirke sværhedsgraden af sclerose. Men det kræver selvfølgelig nye studier at finde nærmere ud af, hvordan den her genetiske variant påvirker de gener, den ligger i nærheden af”, siger Helle Bach Søndergaard.

Baner vej for udvikling af ny medicin

Forskerne har undersøgt genetikken hos næsten 10.000 yderligere MS-patienter, hvoraf 286 patienter er fra Danmark, for at kunne bekræfte deres resultater. Og det viser sig, at de patienter, der har to kopier af varianten – altså fra begge forældre – mister funktion hurtigere.

Yderligere forskning er nødvendig for at bestemme præcis, hvordan den genetiske variant påvirker DYSF, ZNF638 og nervesystemet generelt. Forskerne er derfor i færd med at indsamle et endnu mere omfattende sæt DNA-prøver fra mennesker med MS og forventer at finde frem til andre varianter, der bidrager til langvarigt handicap.

På nuværende tidspunkt er der endnu ikke udviklet effektive medicinske behandlinger, der kan forhindre MS-progression og forringelse af funktionsniveauet. Men det nye fund baner altså en potentiel vej:

”Hvis vi kan nå til at forstå, hvordan den variant, vi har identificeret, påvirker MS sværhedsgraden, vil det forhåbentlig kunne bane vejen for udvikling af nye behandlinger, der kan forhindre eller bremse forværring af sygdommen,” siger Finn Sellebjerg, overlæge ved Dansk Multipel Sklerose Center på Rigshospitalet og professor ved Københavns Universitet.