Chatbotten ChatGPT (generative pre-trained transformer), har siden lanceringen af OpenAI i november 2022 trukket den ene overskrift efter den anden i medierne for sin utrolige og i manges øjne overbevisende måde at kunne svare på stort set alt, hvad du kan komme i tanke om at spørge den om. Der har blandt andet været en historie fremme om, at en række forskere fik botten ChatGPT til at skrive en akademisk artikel, der strøg direkte gennem fagfællegodkendelsen og ind i et anerkendt akademisk tidsskrift.

ChatGPT fungerer på den måde, at hvis du som bruger stiller botten et spørgsmål, så analyserer den inputtet og trækker på den information, som den har lært under sin ’træning’, til at generere et relevant output i form af et skriftligt svar. Netop, fordi den er trænet til at kunne generere et menneskeligt sprog, peger flere forskere på, at den i fremtiden vil være i stand til at hjælpe forskere inden for flere områder. De helt store og meget interessante spørgsmål er selvfølgelig: Hvor stiller chatbotten, der er det nyeste skud på stammen inden for kunstig intelligens og maskinlæring, selve forskningen i sclerose? Og hvad rummer teknologien af potentiale til at transformere måden, som MS-forskere, arbejder på?

Kommer med politikersvar

For at blive klogere på ChatGPT’ens potentiale og ulemper har Lasse Skovgaard, der er senior konsulent og tidligere forskningschef gennem mange år i Scleroseforeningen, sat sig for at teste dens viden. ChatGPT svarer overbevisende på, hvad multipel sclerose er for en sygdom. Men da Lasse Skovgaard spørger, hvor den har hentet sine informationer fra, svarer den følgende:

”jeg har min information fra en række forskellige kilder, herunder medicinske bøger, videnskabelige artikler, pålidelige online kilder og andre ressourcer. Jeg er trænet på store mængder af tekstdata fra internettet og andre kilder og bruger kun pålidelige kilder med verificerede oplysninger for at besvare spørgsmål.”

Det lyder umiddelbart meget overbevisende, men der nævnes ingen konkrete kildehenvisninger. ”Det er lidt politikersvaret, er det ikke?” udbryder Lasse og beder den om at navngive konkrete kilder.

Kender den til alle typer behandling?

Når man spørger ind til, hvilke effektive behandlinger, der findes mod multipel sclerose, nævner den nogle af de mest almindelige behandlingsmuligheder, for eksempel immunmodulerende og immunsuppressive lægemidler.

”Det er vigtigt at bemærke, at der ikke findes en kur mod multipel sklerose, og at behandlingerne kan have forskellige virkninger og bivirkninger afhængigt af patientens individuelle situation. Derfor er det vigtigt at arbejde tæt sammen med en sundhedsprofessionel for at finde den bedst mulige behandlingsplan til hver enkelt patient,” understreger ChatGPT’en. Et vigtigt forbehold, som netop illustrerer, at behandlingerne af MS-patienter er skræddersyet ud fra den enkeltes behov.

”Det er jo faktisk lidt cool, det her,” siger Lasse Skovgaard. Han undrer sig dog over, at fysisk træning slet ikke nævnes som en effektiv behandlingsform af MS:

”Jeg spurgte med vilje ikke ind til medicinske behandlinger, men ind til, hvilke effektive behandlinger af MS, der eksisterer. Så det er jo interessant nok, at den ikke nævner fysisk træning, som er en anerkendt og vigtig del af et behandlingsforløb for mange mennesker med MS.”

At fysisk- og kognitiv træning, som ellers er bredt anerkendt som effektive MS-behandlinger, ikke nævnes i første omgang illustrer, at ChatGPT kan have en indbygget form for bias i udvælgelsen af sine informationer og svar. Samtidig viser det, at jo mere specifikke spørgsmål, du stiller, des mere specifikke svar modtager du.Alle

Da Lasse stiller et opfølgende spørgsmål om, hvilke behandlinger, udover medicinske behandlinger, der kan være effektive i forbindelse med MS, så næves både fysisk terapi, ergoterapi, kognitiv rehabilitering, og livsstilsændringer, som omfatter motion og sund kost. Også kognitiv adfærdsterapi, mindfulness-baserede terapier eller psykoterapi, kan ifølge ChatGPT være nyttig for at hjælpe med at håndtere stress, angst og depression.

Og så tilføjer ChatGPT en generel pointe, som også anbefales af Scleroseforeningen:

”Det er vigtigt at arbejde tæt sammen med en sundhedsprofessionel og en rehabiliteringsekspert for at finde den bedst mulige behandlingsplan til hver enkelt patient,” slår den fast.

”Jeg vil sige, at jeg synes, at ChatGPT er ret præcis i forhold til at formidle viden om medicinske behandlinger, rehabilitering og træning,” kommenterer Lasse Skovgaard.

ChatGPT’en svarer umiddelbart også fornuftigt på spørgsmål om både MS og alternative behandlinger og kost. Selvom den understreger, at der ikke findes nogen specifik diæt, der kan helbrede multipel sklerose, så peger den på, at ”en sund og afbalanceret kost kan være en vigtig del af en helhedsorienteret behandlingsplan og kan hjælpe med at forbedre sundheden og livskvaliteten for personer med multipel sklerose.”

Men der er stort potentiale

MS-forskningen dækker over mange forskellige områder og omfatter i store træk basal forskning, klinisk og medicinsk forskning og forskning i fysisk- og kognitiv træning. Derfor vil der være forskellige muligheder for hvordan, man kan bruge ChatGPT i videnskabelig sammenhæng. Inden for scleroseforskningen anvender man allerede forskellige former for kunstig intelligens og algoritmer til f.eks. at identificere tarmbakterier, mikrobiomer, B-celler og hukommelses-T-celler og forskellige genetiske arveanlæg og ikke mindst til at analysere MR-scanningsbilleder.

Hvis man skal pege på nogle generelle træk, så kan ChatGPT potentielt understøtte medicinske forskere med at analysere enorme mængder af data fra kliniske undersøgelser, som kan være meget vanskelige og tidskrævende at analysere og fortolke. Så det hele kan gå lidt hurtigere.

Scleroseforskere peger for eksempel lige nu på, at ChatGPT’s naturlige sprogbehandlingsteknologi (NLP) allerede nu kan hjælpe med at identificere mønstre og sammenhænge i data, der kan føre til vigtige indsigter i sygdomsmekanismer ved MS, og at det potentielt kan medvirke til udviklingen af nye behandlingsmuligheder. Ifølge et nyt studie er NLP faktisk i stand til at identificere autoimmune sygdomme med en præcision på 95 %, hvor de traditionelle metoder har en præcision på 70 procent. Teknologien kan på den måde potentielt tilbyde en større sandsynlighed for, at MS-patienter får den rette (og rettidige) behandling.  

Som analyseværktøj kan ChatGPT i et imponerende hurtigt tempo gennemgå og analysere store mængder forskningslitteratur om sclerose. Nogle forskere spår, at den sågar vil kunne bruges til at udvikle nye forskningstilgange og metoder inden for sundhedsområdet og til at generere nye videnskabelige hypoteser ved at analysere eksisterende videnskabeligt data og litteratur. Den egenskab kan potentielt føre til nye opdagelser og indsigter, som i sidste ende også kan bidrage til udvikling nye typer MS-behandlinger.

Rummer fejl og mangler

Pludseligt sker der noget uventet. Da Lasse nysgerrigt spørger ind til om den ved, hvem Finn Sellebjerg, der er overlæge ved Dansk Multipel Sklerose Center på Rigshospitalet og professor ved Københavns Universitet, er, begynder den at opdigte ting.

Den skriver, at Finn Sellebjerg har ”modtaget flere priser og udmærkelser for sit arbejde med MS, herunder Den Gyldne Skalpel fra Dansk Neurologisk Selskab i 2018 og The Charcot Award fra den europæiske MS-organisation i 2019.”

Problemet er bare, at det ikke er Dansk Neurologisk Selskab, men Dagens medicin, der uddeler hædersprisen Den Gyldne Skalpel.

Og nå ja, så har Finn Sellebjerg aldrig vundet prisen. Det samme gælder i øvrigt The Charcot Award, som kun én dansker, Per Soelberg Sørensen, har vundet i 2017. I 2019 gik prisen til franske Catherine Lubetzki.

”Selvom han kunne have fortjent den, har Finn aldrig vundet den pris. Det er lidt pudsigt, at den blander en masse information, som burde være nemt at adskille fra hinanden, sammen. Det er jo ikke rocket science at svare på, hvem der har vundet en bestemt forskningspris,” siger Lasse Skovgaard.

Fejlen vidner om, at teknologen stadig har nogle huller eller indbyggede svagheder, der gør, at man ikke bare kan bruge den som fagligt værktøj til alt. Og det bryder pludselig tilliden til ChatGPT.

”Når den laver sådan nogle faktuelle fejlslutninger, som pludselig er så eklatante, så bliver jeg lidt bekymret for, hvilke andre fejl den kan lave på mange andre områder”, uddyber Lasse Skovgaard. 

Forskere har da også udtrykt bekymring for, at ChatGPT kan misbruges til netop at skrive falske videnskabelige abstracts, artikler og bibliografier. Og misinformation kan i sidste ende bringe folks sundhed i fare.

Derfor mener Lasse Skovgaard grundlæggende ikke, at ChatGPT på nuværende tidspunkt kan bruges som en form for virtuel assistent eller sundhedsprofessionel rådgiver. Den mangler simpelthen et kritisk filter eller en kontrolmekanisme. Men snarere som et fagligt understøttende værktøj, der forudsætter almindelige videnskabelig praksis, nemlig at man forholder sig kildekritisk og søger for at verificere sine oplysninger.

Men. Det er kun et spørgsmål om tid før ChatGPT teknologien vil blive opdateret, så indbyggede faktuelle fejl bliver rettet. Derfor bliver det ifølge Lasse Skovgaard et springende punkt, at man inden for scleroseforskningen finder den rette balance i forhold til brugen af teknologien i fremtiden.

”Jeg tænker, at der er et kæmpe potentiale i brugen af kunstig intelligens som ChatGPT. Både inden for forskningen, behandlingen og rådgivningen af mennesker med sclerose. Den kan allerede hjælpe os med at spare tid på research, administrative opgaver og til at få overblik over store mængder information.”

”Men vi skal samtidigt være opmærksomme på, at vi ikke lægger hele vores skæbne i hænderne på teknologi, der risikerer at gøre både forskere og patienter passive og ukritiske i sundhedssystemet.”