Scleroseforskningen har i mange år overset den ældre population, særligt i de kliniske medicinske forsøg. Og det er et problem, mener Melinda Magyari, der er neurolog ved Dansk Multipel Sklerose Center og leder for Det Danske Scleroseregister og desuden forskningslektor på Københavns Universitet og Rigshospitalets Neurocenter.
”Mange af de kliniske forsøg har kun inkluderet MS-patienter op til 55-årsalderen. Derfor har man begrænset evidens for, om attakreducerende sygdomsforebyggende medicin virker for ældre mennesker. Derfor synes jeg absolut, at der bør forskes langt mere i ældre og MS”.
En af årsagerne til, at der ikke er forsket mere i den ældre gruppe af MS-populationen, hænger ifølge Melinda Magyari sammen med, at de klassiske forskningsdesign er udviklet i en tid, hvor der ikke var lige så stort et fokus på ældre med MS i samfundet.
”Indtil for bare 15-20 år siden blev MS betragtet som en sygdom, der primært rammer unge mennesker. Og derfor er der ikke gennemført større udredninger af ældre med MS i samme omfang som de unge”, siger hun.
En anden mulig årsag er, at man i kliniske forsøg ofte inkluderer patienter, der ikke lever med flere sygdomme. ”De unge patienter, som ikke har flere sygdomme, og som ervillige til at deltage i undersøgelser, er de ideelle forsøgspersoner set fra en forskningsdesigners perspektiv”, forklarer hun. Der findes dog andre videnskabelige felter, hvor man i mange år også har favnet de ældre i undersøgelser.
Jeg håber på, at vi om en årrække får knækket kurven og i stedet vil opleve, at ældre med MS i Danmark er mere funktionsdygtige, fordi vi med tidlig diagnosticering og højeffektive medicinske behandlinger har bremset sygdommens udvikling i tide.”
Melinda Magyari
Håber, at kurven knækker
Melinda forklarer, at når man taler om ældre med MS, så er det vigtigt at skelne mellem to forskellige grupper. Dem, som har fået sygdommen som ung, men som ligesom resten af befolkningen gennemsnitligt bliver ældre og ældre. Og dem, som i en sen alder får diagnosen, også kaldet ‘late onset’ i de lægefaglige kredse, som udgør 5-10 procent af den nydiagnosticerede MS-population.
”Vores studier viser, at de, som har fået sygdommen de sidste 10 år, beholder gangfunktionen i længere tid end dem, som har fået sygdommen for 20 år siden”, forklarer hun.
Ifølge tal fra Det Danske Scleroseregister har cirka 14 procent af mennesker med MS over 50-års-alderen brug for hjemmehjælp, hvor det kun gælder for 1,6 procent i resten af befolkningen.
Men Melinda forudser en stigning i antallet af plejekrævende MS patienter i den nærmeste fremtid. Det gælder især dem, som er blevet ældre med sygdommen, og som ikke nødvendigvis har haft adgang til de højeffektive sygdomsmodificerende behandlinger. ”Men jeg håber på, at vi om en årrække får knækket kurven og i stedet vil opleve, at ældre med MS i Danmark er mere funktionsdygtige, fordi vi med tidlig diagnosticering og højeffektive medicinske behandlinger har bremset sygdommens udvikling i tide”.
Ældre med MS oplever generelt langt færre attakker end de yngre med MS. Det er, fordi sygdommen har udviklet sig til den progressive form for sclerose – en form, der dog ikke findes lige så mange effektive medicinske behandlinger imod.
De højeffektive sygdomsmodificerende behandlinger, også kaldet DMT’er, er også tilgængelige for ældre med attakvis sclerose. Men der findes ikke mange forsøg, der siger noget om effekten.
”Men de få studier eller metaanalyser, som har inkluderet den ældre population, har vist, at den attakforebyggende behandling, de højeffektive medicinske præparater, hvor hovedformålet er at reducere attakker, har en begrænset effekt – faktisk allerede fra man når 45-årsalderen”, forklarer Melinda Magyari.
Og derfor er der stor sandsynlighed for, at de højeffektive behandlinger virker mindre godt hos de ældre i forhold til de yngre patienter med MS, fordi deres virkning på progressionen er begrænset.
Hvad angår behandling mod progressiv sclerose, så peger de få studier, der er, også på, at effekten er højest hos yngre MS-patienter. Men på grund af den manglende viden er det netop et område, som det er vigtigt at undersøge nærmere.
Men, siger Melinda Magyari: ”Det kan nogle gange være en udfordring at få ældre til at deltage i forskning. Eller få dem til at udfylde vores elektroniske spørgeskemaer”.
