Mennesker, der får konstateret sclerose i en sen alder, fik hurtigere nedsat funktionsevne end yngre mennesker med sygdommen. Det viser et internationalt studie baseret på data fra over 81.000 mennesker med sclerose, som er publiceret i Journal of Neurology.
Studiet bygger på data indsamlet fra patienter i 45 lande – heriblandt Danmark. Forskerne har sammenlignet sygdomsforløbet hos mennesker, der har fået diagnosen på forskellige tidspunkter i livet.
Konkret viser studiet, at 6,2 procent af deltagerne fik diagnosen efter de var fyldt 50 år. Og denne gruppe af mennesker havde en øget risiko for mere progression og højere niveauer funktionsnedsættelse – sammenlignet med mennesker, der fik sclerose før de blev 40 år gamle.
”Det er ret sikkert, at man i fremtiden vil blive nødt til at have mere fokus på MS-patienter, der får sen sygdomsdebut. For det er ret omfattende hvilken grad af handicap, de forholdsvist hurtigt får,” siger medforfatter på studiet, professor emeritus Thor Petersen fra Syddansk Universitet til MS Tidsskrift.
Flere med sen debut har primær progressiv sclerose
Studiet viste blandt andet, at mennesker, der får sclerose efter de er fyldt 50 år – kaldet late onset – eller efter de er fyldt 60 år – kaldet very late onset – hurtigere fik nedsat funktionsevne. Forskerne kiggede på, hvornår deltagerne i forsøget nåede henholdsvis niveau fire på EDSS-skalaen (svarende til en relativt svær funktionsnedsættelse) og niveau seks (svarende til at man har behov for et hjælpemiddel til at gå). De konstaterede, at mennesker med sen debut at sclerose nåede disse niveauer hurtigere end de, der blev diagnosticeret, da de var yngre.
”Generelt er de ældre MS-patienter en sygdomsgruppe, der har en dårligere prognose, hvis de debuterer sent. De patienter, som får attakker, har sværere ved at komme sig efter attakkerne i den alder, og det afspejler sig i en dårligere EDSS-score i studiet,” siger Thor Petersen til MS Tidsskrift og peger blandt andet på aldersrelaterede biologiske ændringer som en mulig forklaring.
Forskerne i studiet kan dog ikke give nogen konkret forklaring på de ofte sværere forløb, som mennesker med sen debut oplever, og de konkluderer, at der er behov for mere forskning i de mekanismer, der ligger bag sen sygdomsdebut.
Studiet viser også, at deltagerne, der fik sclerose efter de havde rundet 50 år, hurtigere udviklede sekundær progressiv sclerose, og at primær progressiv sclerose også forekommer hyppigere hos mennesker, der får sclerose sent i livet.
Blandt dem, der tilhørte kategorien late onset – og fik sclerose, da de var mellem 50 og 59 år gamle – havde 21,7 typen primær progressiv sclerose. For dem, der først blev diagnosticeret efter de var rundet 60 – very late onset – var tallet endnu højere. Her var 24 procent diagnosticeret med primær progressiv sclreose. Til sammenligning var det blot 3,8 procent af de 18 til 39-årige, der debuterede med primær progressiv sclerose.
Hvad er primær progressiv sclerose?
Primær progressiv sclerose er kendetegnet ved, at sygdommen udvikler sig langsomt og gradvist over tid, sammenlignet med attakvis sclerose, hvor funktionstabet primært hænger sammen med attakker.
I Danmark findes der i dag én godkendt medicinsk behandling, som kan forsinke udviklingen af primær progressiv sclerose. Behandlingen er som udgangspunkt anbefalet til personer, der er 45 år eller yngre, men den gives også i nogle tilfælde til personer med sygdomsaktivitet, der er ældre.
Kilde: Scleroseforeningen
”Vi har brug for evidens”
”Det største problem hos ældre med sclerose er netop progression – for vi har begrænset medicin mod den type af sclerose,” siger professor Melinda Magyari, der er leder af Det Danske Scleroseregister.
I modsætning til attakvis sclerose, som der findes gode muligheder for at behandle, så er midlet ocrelizumab ind til videre den eneste medicin, der er godkendt til behandling af primær progressiv sclerose i Danmark. Medicinrådet herhjemme anbefaler dog kun midlet til behandling af voksne mennesker, der er under 45 år gamle – og det efterlader en stor gruppe mennesker uden behandling.
Heldigvis bliver der i disse år forsket meget i behandling til de ældre grupper af mennesker, ligesom flere medicinalproducenter er i gang med at udvikle nye præparater, der forhåbentligt kan komme mennesker med de progressive typer af sclerose til gavn.
”Ældre er et hot topic” siger Melinda Magyari.
”Der kommer flere ældre med sclerose, og det betyder en stigende interesse for at finde gode måder at behandle sclerose hos ældre,” siger hun.
Antallet af +60-årige med sclerose er fordoblet over to årtier
Tal fra Scleroseforeningen viser, at andelen af ældre med sclerose stiger. Det gælder både den gruppe af ældre, der får sclerose sent i livet og dem, der har levet et langt liv med sclerose og nu er kommet op i årene.
- Mens hver fjerde sclerosepatient var over 60 år i 2003, gælder dette mere end hver tredje sclerosepatient i 2023.
- Mens hver tiende sclerosepatient var over 70 år i 2003, gælder dette mere end hver sjette sclerosepatient i 2023
Kilde: Scleroseforeningen/ Det Danske Scleroseregister
Forskning fra netop Det Danske Scleroseregister understreger behovet for at finde behandlingsmuligheder og anden støtte til ældre med sclerose. En undersøgelse fra 2022 viste blandt andet, at danskere med sclerose over 50 år oplever en betydelig negativ påvirkning gennem livet. Det gælder ikke kun helbredsmæssigt, men også socialt og økonomisk – sammenlignet med jævnaldrende danskere, der ikke lever med sclerose:
De havde lavere tilknytning til arbejdsmarkedet, lavere indkomst og en større afhængighed af sociale ydelser og hjælp.
Derfor er det Danske Scleroseregister nu i gang med flere studier om ældre mennesker, der traditionelt er udelukket fra at indgå i kliniske undersøgelser af medicin mod sclerose.
”Vi har brug for evidens, som kan vise, om den behandling, der findes, rent faktisk hjælper dem i de ældre aldersgrupper – og i så fald, hvor meget den hjælper,” siger professor Melinda Magyari.
”Vi har blandt andet sat et større forskningsprojekt op, hvor vi vil se på, hvordan det går med patienter over 50 år, som er stoppet eller har deeskaleret behandling”, siger hun.
