Det nye lægemiddel fenebrutinib ser ud til at kunne reducere sygdomsaktiviteten hos personer med attakvis multipel sclerose.
Det viser to internationale fase 3-studier med i alt 1.497 voksne med attakvis sclerose – kaldet FENhance 1- og 2. Deltagerne blev tilfældigt fordelt – og fik enten fenebrutinib eller standardbehandlingen ved attakvis sclerose, teriflunomid. Herefter blev de fulgt i mindst et år og ti måneder.
I de to studier reducerede fenebrutinib attakraten med henholdsvis 51 procent og 59 procent sammenlignet med teriflunomid – hvilket er mere end en halvering.
“Det svarer til, at patienter i gennemsnit vil opleve omkring ét attak hvert 17. år,” skriver medicinproducenten bag fenebrutinib i en pressemeddelelse.
Ud over færre attakker viste studierne også en reduktion i sygdomsaktivitet i hjernen målt ved MR-scanninger.
Resultaterne kommer efter, at producenten for få måneder siden fremlagde data om fenebrutinibs effekt på primær progressiv sclerose. I fase 3-studiet – under navnet FENtrepid – blev det konkluderet, at fenebrutinib virker mindst lige så godt som ocrelizumab, som i dag er eneste godkendte middel til behandling af primær progressiv sclerose.
Fenebrutinib har dermed “en konsekvent positiv effekt” ved både primær progressiv sclerose og attakvis sclerose, skriver producenten i pressemeddelelsen, hvor også Tobias Sejbæk, der er overlæge og forskningsleder på Neurologisk Afdeling på Esbjerg og Grindsted Sygehus, bliver citeret:
“Jeg er meget positivt overrasket over, at vi ser en så høj effekt af fenebrutinib i disse fase 3-studier. Studier af andre BTK-hæmmere er faldet både positivt og negativt ud med hensyn til effekt på progressiv MS og effekten på aktiv MS har virket begrænset. Derfor er det virkeligt positivt, at vi nu har udsigt til at få godkendt en ny BTK-hæmmer, der er høj-effektiv og virker på både attak-rate og progression for RMS patienter,” udtaler han i pressemeddelelsen fra producenten bag fenebrutinib.
BTK-hæmmere
Fenebrutinib tilhører en ny generation af lægemidler kaldet BTK-hæmmere. De virker ved at hæmme enzymet BTK, der er nødvendigt for at aktivere visse immunceller. Ved at dæmpe aktiviteten i immuncellerne, kan BTK-hæmmere mindske sygdomsprogressionen. Lige nu er flere medicinalvirksomheder i gang med at udvikle BTK-hæmmere.
Samme effekt som eksisterende højeffektiv behandling
Også professor Finn Sellebjerg, der er leder af Dansk Multipel Sklerose Center på Rigshospitalet i København, ser positivt på de nye resultater.
“Vi har haft andre BTK-hæmmere, som viste sig ikke at være væsentligt bedre end teriflunomid, så det er jo et gevaldigt skridt frem, når vi har noget, der er markant bedre,” siger han.
“Fenebrutinibs effekt på attakker er sammenlignelig med vores B celle-antistoffer,” siger professoren med henvisning til de højeffektive behandlinger med ocrelizumab, ofatumumab og ublituximab, der også i dag bruges til behandling af attakvis sclerose.
Netop fordi vi allerede har medicin på markedet med samme effekt, er de nye forskningsresultater ikke nogen “behandlingsmæssig revolution” for mennesker med attakvis sclerose, lyder det fra professoren.
“Men når vi nu har mindst lige så god effekt på primær progressiv sclerose af fenebrutinib som af ocrelizumab, så kunne man få den tanke, at det måske kan have en lidt bedre effekt hos lidt ældre patienter eller patienter som er på tærsklen til at være progressive,” siger Finn Sellebjerg.
Producenten bag fenebrutib afventer nu en eventuel godkendelse af midlet fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), som de tidligst forventer at få i 2027. Herefter skal det danske Medicinråd vurdere midlet, før det eventuelt kan komme på det danske marked.
