Hvilken rolle spiller kosten, når man lever med sclerose?
“Kosten spiller en betydelig rolle for vores sundhed og livskvalitet. Det gælder, uanset om man lever med sclerose eller ej. Kroppen har behov for energi og byggesten. En sund og varieret kost er med til at sikre optimal fysisk og kognitiv funktionsevne og kan forebygge en række sygdomme. Når man lever med sclerose, kan de gode kostvaner være ekstra værdifulde. Selv om vi endnu ikke ved, om kosten kan have en direkte indflydelse på sygdommen, ved vi, at sunde kostvaner kan beskytte mod sekundære problemer såsom hjertekarsygdomme og sukkersyge. En sund kost kan altså være med til at give kroppen de bedste forudsætninger, og på den måde gøre hverdagen med sclerose lettere at håndtere.”
Kan man spise sig til færre sclerosesymptomer?
“Der er endnu ikke udført grundig nok forskning til at afklare, om man kan spise sig til færre sclerosesymptomer. Flere studier viser dog, at når mennesker med sclerose afprøver nye kostvaner, rapporterer de mindre træthed og bedre livskvalitet. Det er dog ikke sådan, at man kan udpege én specifik måde at spise på, da studier har vist, at vidt forskellige kostretninger kan have samme positive effekter på livskvaliteten. Derfor er det fortsat svært at pege på de eksakte elementer, som er ansvarlige for de gavnlige effekter. Det er også vigtigt at pointere, at studierne er forbundet med begrænsninger. For eksempel kan vi ikke vide, om der er tale om en reduktion i den scleroserelaterede træthed, en generel forøgelse af følelsen af energi, som også kan opleves, når raske mennesker forbedrer deres kost, eller om der blot er tale om en placeboeffekt.”
Hvad er det bedste at spise, når man har sclerose?
“Vi har endnu ikke et stærkt nok evidensgrundlag for at kunne udarbejde kostanbefalinger, som er specifikke for mennesker med sclerose. Jeg mener dog ikke, at nutidens patienter kan vente på fremtidens forskning, og derfor er det bedste, man kan gøre, at tilpasse sin kost efter nutidens viden. Grundlæggende er det vigtigt, at der er balance mellem kroppens behov for næringsstoffer og energi, og vores indtag af disse gennem kosten. Fødevarestyrelsen har udarbejdet De officielle Kostråd, som udgør evidensbaserede anbefalinger, der kan hjælpe danskerne med at reducere risikoen for såkaldte livsstilssygdomme, samtidig med at de får dækket behovet for næringsstoffer. I endnu ikke publicerede data fra ét af vores forskningsstudier, som er udført på Rigshospitalet-Glostrup, observerede vi blandt andet, at det kun var omkring 20 procent af deltagerne med sclerose, der levede op til Fødevarestyrelsens anbefaling om et indtag på minimum 600 gram grøntsager og frugt om dagen. Jeg vil derfor stærkt anbefale, at man stifter bekendtskab med De officielle Kostråd og overvejer, om man kan prøve at optimere sin kost via overskuelige justeringer.”
Er der noget, man med sikkerhed kan sige, man bør skære helt ud af sin kost?
“Nej, man kan på nuværende tidspunkt ikke med sikkerhed sige, at nogen form for eliminationsdiæt er gavnlig for mennesker med sclerose. Vælger man til trods for det at afprøve at fjerne fødevarer fra sin kost, er det vigtigt, at man sørger for at indtage de næringsstoffer, som den fødevare, man har fjernet, bidrager med, fra andre kilder. Det kan være en fordel at snakke med en diætist, hvis man overvejer at afprøve mere radikale kostændringer. Fødevarestyrelsen har udarbejdet nogle særlige råd til vegetarer og veganer med retningslinjer omkring, hvilke aspekter man særligt skal være opmærksom på i disse tilfælde.”
Er der nogle kosttilskud, man bør supplere sin kost med?
“Generelt set er der heller ikke, hvad angår kosttilskud, evidens nok til at udstikke MS-specifikke anbefalinger. I tilfælde af, at man mangler særlige vitaminer eller mineraler er det vigtigt, at man tager tilskud efter anbefaling fra egen læge. Mangel på D-vitamin forekommer hyppigt og kræver særlig opmærksomhed i vinterhalvåret. Angående kosttilskud som en form for supplementær behandling for MS, har en række forsøg undersøgt effekten af højdosis tilskud med forskellige B-vitaminer (for eksempel biotin og B12) blandt patienter med MS – dog med inkonsistente resultater. På grund af risikoen for bivirkninger fraråder man indtagelse af høje doser af B-vitaminer uden konsultation med egen læge.
Et nyere studie har fundet lovende resultater om tilskud med tarmbakteriemolekylet propionsyre. I forsøget medførte et dagligt tilskud på 500 mg propionsyre morgen og aften en stigning i mængden af såkaldte regulatoriske T-celler i deltagernes blod. Regulatoriske T-celler menes at kunne dæmpe immunsystemets aktivitet og dermed potentielt beskytte mod autoimmunitet. Forskerne observerede også, at deltagerne oplevede færre scleroseattakker i året efter påbegyndt tilskud sammenlignet med året før. Studiet er dog forbundet med en række metodiske svagheder, og derfor har vi fortsat ikke har evidens nok til at anbefale propionsyre til mennesker med sclerose.”
