I starten af 2023 gennemførte vi i Scleroseforeningen en større undersøgelse af kostvaner.

Vi spurgte blandt andet, hvor mange i vores svarpanel, der i løbet af deres voksne liv, havde ændret kostvanerne i en grønnere retning. Hele 57 % svarede, at de spiste mere plantebaseret i dag sammenlignet med tidligere. Samtidig kunne mange af svarpersonerne berette, at grunden til, de ikke prioriterede at få flere grøntsager på tallerkenen, var et manglende overskud, som de fleste, der lever med sclerose, nok kan genkende.

Læs mere om undersøgelsen her

Her får du en række gode råd til, hvordan du kan spare på energien, når du skal forberede sund og varieret mad, og hvordan du kan vælge de lette veje til en sund og billig hverdagskost. Rådene er udarbejdet i samarbejde med Helle Juul Pedersen, der er ernæringsterapeut på Sclerosehospitalerne.