Hvis ikke jeg havde haft sclerose, havde jeg…
Min ene datter spurgte mig den anden dag om det samme, og jeg svarede, at jeg havde arbejdet meget mere, for jeg elsker at arbejde. Hun sagde så, at hun var glad for, at mine ben ikke helt duede, så jeg ville være mere hjemme hos hende og hendes søskende. Det betyder jo alverden at høre, og jeg finder virkelig lykke i, at mine børn er glade for, at jeg er hjemme.
Sclerose gør mig ked af det fordi…
Tanken om, at en af pigerne skulle arve sclerose, er ubærlig. Det ville jeg blive ked af, for jeg ved, hvad de så ville være oppe imod. Jeg har heller ikke længere samme bevægelsesfrihed, så jeg skal hele tiden tænke over, hvordan jeg får samme bevægelsesfrihed, når jeg bevæger mig rundt.
Gid at jeg havde vidst før…
Jeg vil ikke kunne forestille mig et liv uden min yngste datter, men graviditeten tog virkelig hårdt på mig og min sclerose. Så jeg ville gerne have tænkt mig noget mere om. Jeg ville også gerne have lært at lægge kateter tidligere, for det er virkelig befriende at have en tømt blære.
Jeg havde aldrig klaret mig uden….
Selvfølgelig min mand, der har været med lige fra starten og min familie. Men også det med at navigere rundt i tingene og finde de rigtige informationer, f.eks. ved det offentlige, har jeg altid været god til, og det har været en kæmpe hjælp.
Hvis jeg skulle give et råd til andre, ville jeg sige…
At du ikke skal sammenligne dig selv med andre, og hvad de kan. Man er ikke mindre værd, bare fordi man ikke kan det samme. Samtidigt skal man lære at leve med den sten, der hedder sclerose.
