Det, der har hjulpet mig mest er…

psykologen, der hjalp mig med at se, det var okay at have de svære følelser. Jeg blev rigtig vred på Torsten, da han fik diagnosen, for jeg tænkte jo, at han ødelagde vores liv. Det gjorde han jo ikke, men jeg lod mine frustrationer gå ud over Torsten, og han var jo lige så ked af det. Det er okay at være vred, der skal bare sættes ord på. Jeg vil gerne have fokus på at tale om de ’forbudte’ følelser som at være vred og frustrationer, for jeg oplever, at det er et tabu at snakke om som pårørende.

Mit åndehul er…

min hund og hundeudstilling. Det er noget jeg gør for mig selv, og jeg kommer ud blandt andre, der interesserer sig for det samme. Og så er jeg heldig, at jeg bor med min svigermor, som er god til at hjælpe med nogle af tingene omkring Torsten. Så får jeg lov til at være en lille smule mere kæreste, og det giver noget frirum.

Jeg ved, jeg gør noget godt for mig selv, når…

da vi købte gården i Gjøl, vidste jeg, at vi havde gjort noget godt for os begge. Vi havde gået og drømt om en gård. Sclerosen hjalp til, at det skulle gøres nu, for lige pludselig havde vi ikke al tid i verden. Vi er blevet bedre til at leve i livet nu frem for at lave planer ud i fremtiden. Det gør også noget godt, når jeg er sammen med mine kollegaer. De tager ikke stilling til, at Torsten har sclerose, når vi har kæreste-problemer, hvorimod når jeg snakker med familie, kan jeg godt få at vide, at jeg jo også lige skal huske, at Torsten har sclerose.

Sclerose gør mig ked af det, fordi…

når jeg kan se, at Torsten er inde i en dårlig periode. Eller jeg ser eller læser om nogle andre med sclerose, hvor sygdommen har udviklet sig meget hurtigt. Men det kommer også tæt på, når vi møder andre med sclerose, der klarer det godt. Vi prøver ikke at planlægge ud fra sclerose, men det er en følgesvend, og når den så viser sig, så må vi ændre planerne og rette til.

Mit bedste råd til andre er…

at lære det psykiske og fysiske ved sclerose, og at ens følelser er okay, men man skal lære at sætte ord på dem. Snak også med nogle, som er uvildige. Jeg har mødt meget medlidenhed, men jeg havde brug for nogle, der var mere konstruktive. Medlidenhed er dejligt, når det sker, men i længden kunne jeg ikke bruge det.