Sideindhold

Partner til en med sclerose

Det kan over tid være belastende at være partner til en person med sclerose. På denne side er der indhold til dig, der er partner til en med sclerose.

Primært indhold

"Alle drømme og planer var lige pludselig forsvundet"

Da Pia og Johnny Wissendorff mødte hinanden, stod det hurtigt klart, at det skulle være de to. De flyttede sammen, fik børn, blev gift og drømte om et liv med rejser, spændende jobs og måske endda et sommerhus til hele familien. Men 22 år senere ser livet anderledes ud for ægteparret, der har været lidt ved at smide håndklædet i ringen efter et årti, som både har budt på en sclerose-diagnose og en kamp for at finde en vej tilbage mod drømmene.

Psykolog Trine Hjorth Bønnerup: "Med den kroniske sygdom kommer der naturligt en ekstra skrøbelighed ind i relationen"

Kærlighed og kronisk sygdom kan sagtens gå hånd i hånd, men det kan også give udfordringer i et parforhold, når den ene part bliver syg, og den anden part bliver pårørende. Psykolog Trine Hjorth Bønnerup gør os klogere på nogle af de udfordringer, man kan møde, når kronisk sygdom pludselig bliver en del af relationen – og hvordan de udfordringer i sidste ende kan blive en styrke.