Gå til hovedindhold

Bivirkninger ved Ocrevus

Spørgsmål

Jeg skal ind om kort tid og starte op i Ocrevus behandlingen. Jeg er derfor gået i gang med at undersøge evt. bivirkninger. Jeg har erfaret, at rigtig mange oplever forringet gåfunktion umiddelbart efter opstart på Ocrevus, og det bliver ikke bedre efter de efterfølgende infusioner - faktisk kun værre. Der er så mange der oplever dette, at det næsten ikke kan være en tilfældighed.

Er det noget man er opmærksom på, som kan være en utilsigtet bivirkning? Det lader ikke til, at neurologer er opmærksomme på dette problem, men tilskriver det som en progression i sygdommen.

Svar

Jeg følger personligt en del patienter i Ocrevus behandling både med attakvis og progressiv sclerose, og har ikke hørt en eneste klage over det. Behandlingen gives nu til visse patienter med progressiv sclerose og ikke kun til attakvis sclerose, så progresson af sygdom i stedet for bivirkning er en sandsynlig forklaring.

Man starter typisk op i denne behandling lige efter forværring, og det tager et par måneder før effekt, så beskrevne forværring af gangfunktion har efter min bedste overbevisning, ikke noget med Ocrevus at gøre, men med sygdommens naturhistorie.