Gå til hovedindhold

Depression og sclerose

Spørgsmål
Jeg har haft diagnosen i ca. 12 år, men har været depressiv (ikke en direkte depression) i mange år. Jeg har i årenes løb gået både hos psykolog og psykiater (psykoanalyse) i håb om at finde årsagerne til min træthed og nedtrykthed. Så fik jeg diagnosen og affandt mig med, at jeg skulle tage cipramil resten af mit liv. Jeg tager pt. 40 mg.

Jeg er ikke glad og har svært ved at tage initiativer, der måske kunne opmuntre mig, men jeg lever rimeligt.

Dog har jeg, i de senere år, sporet en tiltagende forfladigelse/afstumpning af mit følelsesliv. Min far døde for nogle. år siden, hvor jeg holdt ham i hånden, og min mor og søskende var til stede, men jeg kunne ikke føle/erkende (?) sorgen. Præcis det samme skete nogle år senere, hvor jeg mistede min mor, som jeg også var nært knyttet til. Ikke en gang til deres begravelser kunne jeg føle noget.

For et halvt år siden mistede jeg så en nær veninde i en frygtelig trafikulykke og selvfølgelig blev jeg ked af det, men den dybe sorg, som jeg kan mærke hos andre, er jeg ikke i stand til at føle. Ligesom jeg også, uden at ville det, har såret mennesker der står mig nær.

Jeg er ulykkelig over at miste evnen til at føle og til at mærke andre og deres grænser og behov.

Skal jeg prøve at finde en psykiater der tilbyder terapi, eller findes der nogle andre antidepressiva, der måske ikke påvirker mig så negativt?

Jeg har været medicineret i rigtig mange år og prøvet mange forskellige præparater, men er der kommet noget nyt, for jeg tør nok ikke være uden medicin?
Svar

Log ind som medlem

Log ind med dit medlemslogin for at få adgang

Log ind

Ikke medlem?

Hvis du giver os din e-mail og telefonnummer, kan du få adgang mod, at du accepterer, at vi kan kontakte dig og fortælle mere om dine muligheder for at støtte scleroseforeningens arbejde

Anmod om adgang