Gå til hovedindhold

Det må ikke synes

Spørgsmål

Min svigermor har sclerose og i den forbindelse har jeg nogle spørgsmål. Da jeg kom ind i familien, regnede jeg med, at dét at min svigermor har sclerose, var noget vi kunne tale åbent om. Det var i al fald den umiddelbare fortælling, der var skabt.

Jeg fandt dog hurtigt ud af, at det ikke helt forholdt sig således, for min svigermor vil, umiddelbart, godt fortælle om sin sygdom, når hun bliver spurgt, men jeg har en fornemmelse af, at min svigerfar og min mand har svært ved at tackle det. Min svigermor tier i al fald ofte stille, når min svigerfar træder ind i rummet, hvilket er signal til, at nu skal vi til at slutte samtalen.

Det gør det ikke lettere, at det kan være meget vanskeligt, at skabe mening i de ting min svigermor fortæller, det er som om hun ikke rigtig kommer frem til pointen, og der kommer en masse indskudte fortællinger hele tiden. Jeg ved, at min mand er meget frustreret over det, da han bliver irriteret over, hun ikke bare kan sige, hvad hun nu engang vil sige. At han gør det, stresser hende endnu mere og så er den onde cirklen igang.

Min mand har haft en hel del konflikter med hans forældre, og jeg tror, at noget af det handler om, at vi som familie ikke har nok viden om, hvad sclerose egentlig er. Nu har jeg læst, at sclerose kan påvirke kognitionen; den viden ville jeg gerne have haft for år tilbage. Min mand og hans familie er meget bange, tror jeg, og det har betydet, at de ikke taler om sygdommen, at de derfor ikke kender den og at det hele er sådan lidt tys tys.

Jeg undrer mig over, at min mand ved så lidt om sygdommen, men som sagt tror jeg det skyldes frygt. Jeg synes det er svært, at det skal være så hemmeligt, at vi ikke kan tale om det med hans forældre, og at min svigermor ikke rigtig fortæller, hvordan hun har det.

I den seneste tid har jeg en fornemelse af, at det går dårligere. De har aflyst at passe vores barn og har også aflyst arrangementer hos os. Jeg ved, at hun har været svimmel, har tabt sig og går dårligere og dårligere, og at hun er meget træt. Hun har haft sclerose i mange år og været hjemmegående lige så lang tid. Hun bliver utrolig stresset, når vi er hjemme på besøg, hvor vi ofte overnatter.

Men når jeg siger hun skal lade os handle ind, lave mad og lignende tager hun sjældent imod det. Faktisk er det næsten stressende for os, så meget hun er "på" hele tiden. Min mand og jeg kan næsten ikke tale til hinanden uden hun "blander sig". Og hun spørger hele tiden ind til vores barn a la: "Hvad skal han nu, hvad vil han nu, må han spise det og det osv." Kan det skyldes sclerosen? Hun aser og maser af sted på ture med os, og jeg tror hun er fuldstændig færdig efter sådan en weekend. Hun har en kørestol, men den bliver aldrig brugt. Min svigermor har sagt et par gange, at det er en god ting, men jeg tænker, det blot begrænser hende, at hun ikke bruger den.

Jeg forstår godt, at det må føles som et nederlag at sætte sig i kørestolen, men jeg synes snart hun virker så dårlig, at alt andet forringer hendes muligheder for at deltage. Min svigermor har sclerose og det er et tabu. Hvad kan min mand og jeg gøre for at hjælpe?

Svar

Log ind som medlem

Log ind med dit medlemslogin for at få adgang

Log ind

Ikke medlem?

Hvis du giver os din e-mail og telefonnummer, kan du få adgang mod, at du accepterer, at vi kan kontakte dig og fortælle mere om dine muligheder for at støtte scleroseforeningens arbejde

Anmod om adgang