Indbetaling til PFA
Jeg har sklerose og blev færdiguddannet sidste år. Jeg har siden været sygemeldt. Jeg skal i arbejdsprøvning for at finde ud af, om jeg skal have flex eller førtidspension. Siden jeg blev sygemeldt, har jeg selv betalt for PFA, men er det rigtigt? Jeg blev blandt andet opfodret til at søge om at være gået ned i indtægt pga sygdom. Men jeg var jo kun på SU og senest elevløn. Så jeg er ikke gået meget ned i indtægt lige nu ved at være sygemeldt. Så kan du hjælpe med anbefalinger til, hvad jeg skal gøre?
Det er utrolig svært at svare på. En pensionsordning i PFA eller et hvilket som helst andet pensionsselskab, vil normalt indeholde både noget forsikringsdækning ved dødsfald og sygdom samt en pensionsopsparing.
Hvad angår forsikringsdækningerne, er det vigtigt at du undersøger, om du er/kan blive omfattet af disse ud fra din nuværende sygdomstilstand. Kan du det, så vil det være attraktivt, da du med sygdommen ikke kan forsikre dig på lignende vilkår andesteds.
Såfremt du ikke kan omfattes af forsikringsdækningerne, vil dine indbetalinger udelukkende gå til en pensionsopsparing, og der kan PFA være lige så god som andre pensionsselskaber.