Gå til hovedindhold

Kostråd til nydiagnosticeret

Spørgsmål

Jeg er en pige på 26 år. Jeg fik konstateret MS her i slutningen af marts 2015. Min læge gav mig ikke nogen råd ang. kost andet end "spis sundt", derfor har jeg lavet en del research, og har nogle spørgsmål, da jeg støder på mange modsigelser. Jeg har blandt andet læst skriftet om MS fra radiodoktoren og kigget i bogen "MS, kost og livsstil".

Jeg har i mange år levet meget sundt (dog har min last været lækre desserter og rødvin). Jeg spiser masser af frugt og grønt (mellem 400-600 g grønt), fiberrigt, fisk og nødder. Og ellers styrketræner jeg 3-5 gange om ugen, og går meget op i det.

Efter min diagnose er jeg begyndt at tage flere kosttilskud end ellers. Jeg tager Spektro Multivitaminmineral uden jern og K, Spektro Mega B Stress, C-vitamin, selen og Nordic Naturals Cod liver oil med D-vitamin. Jeg overvejer at skifte Cod liver oil ud med Omega3D fra samme mærke pga et højere indhold af omega3. Derudover er det nødvendigt med multivitaminmineral, når jeg spiser meget sundt? Burde jeg ikke få det dækket gennem kosten, eller er der noget med at folk med MS har behov for flere vitaminer og mineralerend normalt?

Radiodoktoren er kommet med et forslag til kosttilskud: To spiseskefulde af Udo’s Choice DHA, Livets Olie eller Nutridan Strong citron, B3-vitamin, 3 x 30 mg dagligt, B-kompleks (stærke B-vitaminer), C-vitamin, 500 eller 750 mg x 3, E-vitamin, blandede, fx Cardi-E eller natur-E  2 kapsler dagligt, D-vitamin 125 mikrogram dagligt (5.000 enheder), Padma 28. 2 tabl. Derudover om aftenen Padma 28m, 2 tabl., Calcium Forte, 1.000 mg, Magnesium, fx Magnesium citrat eller Berthelsens Naturlig Magnesium sammen med 100 mg B6-vitamin, Bio-Selen + Zink 2 tabl, samt glykoernæring. Mit ene spørgsmål er: Er alt det virkeligt nødvendigt?
Jeg har dog overvejet at begynde at tage Padma 28 og Ginkgo Biloba.

Så har jeg læst flere steder, at man skal holde sig fra kakao og chokolade, pga der er fundet sammenhæng mellem høj indtagelse af kakao og høj forekomst af sclerose, men der er flere opskrifter med chokolade og kakao i MS opskriftbog?

Mælk kan føre til forværring af sclerose. Anbefales det at man spiser alternativt mælk som soja-, havre-, mandelmælk? Til f.eks. havregryn og madlavning? Og er det helt galt at spise ost med lav fedtprocent et par gange om ugen?

Mit sidste spørgsmål drejer sig om proteinpulver/drikke. Jeg har førhen taget proteinpulver efter min træning. Kan jeg fortsætte med det nu, når jeg har MS? Hvis ja, er der noget der er bedre end andet f.eks. er det okay med protein fra valle?

Beklager alle de spørgsmål, men jeg har brug for noget klarhed i forhold til min nye livsstil.

Svar

Log ind som medlem

Log ind med dit medlemslogin for at få adgang

Log ind

Ikke medlem?

Hvis du giver os din e-mail og telefonnummer, kan du få adgang mod, at du accepterer, at vi kan kontakte dig og fortælle mere om dine muligheder for at støtte scleroseforeningens arbejde

Anmod om adgang