Nervesmerter
Jeg oplever pt. symptomer i fødder og hånd, og min læge udelukker ikke et attack, hvorfor jeg nu skal scannes.
Indtil da har jeg dog fået gababentin mod smerterne, men ifølge min læge skal jeg tage det hver dag, i starten 2 piller om dagen men hurtigt trappe op. Jeg har dog svært ved at se, hvordan vi kan få hverdagen til at hænge sammen, hvis jeg så ikke må køre bil og evt. bliver meget træt, da vi har to små børn.
Har hørt om andre der tager gababentin efter behov, f.eks. en gang imellem når de skal sove, og smerterne er ekstra slemme. Kan man tage medicinen på den måde, eller skal det være på den måde min læge har sagt?
Gabapentin bruges ved ”nervesmerter” og er noget der skal bygges op og ikke virker hurtigt som f.eks. Panodil el. ibubrufen. Jeg kender ingen der tager Gabapentin på den måde, og formoder at det ikke virker (særlig meget), men du har da lov at prøve i nogle dage.
Hvor hurtigt man trapper op afhænger også af hvor meget man har ryggen mod muren. Jeg tror, jeg i dit tilfælde pga. bekymring for bivirkninger vil prøve at starte med en daglig ved sengetid i måske 3 dage og så en morgen og en aften i 3 dage, og hvis det ikke er nok så evt. yderligere øgning.