Praktisk hjælp
I efteråret 2017 flyttede min kone og jeg fra en kommune til en anden. I den kommune vi flyttede fra, havde vi haft praktisk hjælp bevilliget efter §83 siden 2016. Min kone har sclerose (førtidspensionist) og jeg har en ødelagt ryg med discus prolaps og slidgigt (under 1/3 erhvervsevne tilbage), slidgigt i nakken samt diabetes 2. Efter flytningen i efteråret 2017 ansøgte vi om den tilsvarende praktiske hjælp efter § 83 i vores nye kommune. Det er der desværre kommet en lang sag ud af, som endnu ikke er afsluttet.
I foråret 2018 får vi afslag på ansøgningen om praktisk hjælp efter §83. Afgørelsen er fyldt med faktuelle fejl, så vi påklager den. Kommunen har lige genbehandlet sagen, efter at vi har klaget og er kommet med en afgørelse, som vi finder meget mærkelig og forkert. Kommunen anfører, at de har truffet ny afgørelse i sagen, der består i, at jeg er bevilliget afløsning efter Lov om Social Service §84 (som vi aldrig har søgt om). I selve afgørelsens begrundelse benytter kommunen den første 1½ side på at begrunde, hvorfor jeg ikke er berettiget til praktisk hjælp efter §83 og ender med at konkludere, at jeg får afslag på hjælp efter §83. Herefter anfører kommunen, at jeg dog er berettiget til hjælp/afløsning efter §84.
Er min opfattelse af sagen korrekt som fremstillet her?
1. Kommunen giver først afslag på ansøgningen om praktisk hjælp efter Lov om Social Service § 83, stk. 2 i foråret 2018.
2. Herefter giver Kommunen igen afslag på ansøgningen om praktisk hjælp efter Lov om Social Service § 83, stk. 2. (august 2018) og stadfæster dermed deres første afgørelse
3. Og endelig tilbyder kommunen en anden type hjælp (afløsning) efter en anden lovparagraf, end det vi har søgt om. Det er vel derfor (i forhold til pkt. 1 og pkt. 2) i strid med gældende lovgivning ikke at videresende sagen til behandling i Ankestyrelsen, da vi to gange har fået afslag på praktisk hjælp efter §83. Er dette korrekt?
Hele delen omkring bevilling af afløsning efter §84 har intet med vores oprindelige ansøgning at gøre (vi har aldrig søgt om denne type hjælp) og den bør slet ikke nævnes i kommunes afgørelse på vores klage. Den bør derimod laves som et separat tilbud fra kommunen, der intet har at gøre med stadfæstelsen af deres afslag på praktisk hjælp efter §83. Er dette korrekt?
Afgørelse vedr. praktisk hjælp kan variere fra kommune til kommune, og derfor kan det godt forekomme, at I efter flytning ikke visiteres til at modtage den samme hjælp, som i fraflytningskommunen. Inden der træffes en afgørelse er det normal praksis, at sagen sendes til partshøring (kopi af sagens akter og oplysninger). Formålet med en partshøring er at sikre, at borgeren er bekendt med de indsamlede oplysninger og giver samtidig også mulighed for at korrigere, hvis der foreligger forkerte oplysninger. Jeg forstår det sådan, at det rent faktisk var fejl, der medførte afslag første gang.
Nu foreligger en ny afgørelse, der har resulteret i hjælp i h. t. § 84. Afløsning/aflastning kan bevilges hvis man i kommunen vurderer, at betingelserne i § 83 ikke er opfyldt, men at ægtefællen (altså dig) varetager nogle opgaver for din kone, som ligger ud over, hvad man generelt forventer. Jeg tænker, at aflastningen består i bevilling af en eller anden form for praktisk hjælp. Som sådan kan jeg ikke på det foreliggende gennemskue, hvorfor man ikke vurderer jer som par. Du skriver, at du begrundet i egne helbredsmæssige problemer ikke kan varetage praktiske opgaver. Men det er tilsyneladende beskrevet i afgørelsen.
Som borger søger man grundlæggende ikke efter en specifik §, man søger om den hjælp, som man finder relevant. Det er kommunens opgave at finde den lovmæssige hjemmel for en afgørelse. Hvis nuværende afgørelse ikke dækker jeres behov og svarer til jeres ansøgning skal denne klage fastholdes (hvis det er det, som kommunen kommer frem til). Denne sag skal da videresendes til Ankestyrelsen til behandling.
Med baggrund i de oplysninger som jeg kan se i mailen, vil min vurdering være, at den nuværende afgørelse (afslag på praktisk hjælp i h. t. § 83) skal videresendes til Ankestyrelsen. Hvis ikke kommunen gør det, tænker jeg, at du kan sende den til Ankestyrelsen, der så forventeligt vil anmode kommunen om at behandle sagen.
En kommune skal behandle ansøgninger/henvendelser fra borgerne i forhold til de muligheder lovgivningen indeholder. Det er ikke meningen, at en borger skal kontakte diverse forvaltninger - man skal forvente en helhedsorienteret vurdering af behovet.
