Gå til hovedindhold

Symptomer når min puls stiger

Spørgsmål

Jeg er en mand på 31 år og fik min MS diagnose i slutningen af 2010. Jeg har altid været meget aktiv med fodbold og fysiske aktiviteter, og derfor har det været rigtigt glædeligt for mig, at jeg ikke har haft umiddelbare problemer med sclerosen - endnu!

Jeg har nu haft en længere pause på ca. 6 måneder, hvor jeg ikke rigtigt at foretaget mig noget fysisk. For 14 dage siden besluttede jeg mig for at løbe en tur, og efter ca. 2,5 km. og en høj puls, begyndte jeg at slæbe mit venstre ben. Jeg kunne ikke rigtig kontrollere benet, og det var en skræmmende fornemmelse. Da jeg så stoppede op, var benet ukontrollerbart, indtil min puls faldt ned igen. Mit første symptom fra sygdommen var en synsforstyrrelse ved høj puls - mit ene øje nærmest duggede - men denne synsforstyrrelse gik væk efter ca. 5 uger. Jeg tænker, at mine udfordringer med benet er nogenlunde enslydende med synsforstyrrelsen - altså at nervebanerne (myelinet) er beskadiget, og at signalerne ikke kan komme hurtigt nok igennem, når de skal arbejde hurtigt ved høj puls.

Jeg er rigtig nervøs for, at dette er de første signaler for, at jeg måske får udfordringer med sygdommen (permanent gangbesvær), og det påvirker mig rigtig meget. Efter min første løbetur, løb jeg igen 2 dage efter med samme resultat efter 2,5 km. = trækken på mit venstre ben. Jeg tænkte meget over dårlig form, svage muskler osv. og prøvede at skubbe sygdommen i baggrunden, men den vender tilbage. Så har jeg prøvet at løbe en tur med lav puls ved at løbe langsommere, og her kunne jeg løbe væsentlig længere ca. 6.5 km. før jeg begyndte at slæbe på benet, som desværre resulterede i et fald på stien.
Mit spørgsmål er: Kan jeg håbe at mit ben bliver bedre og at kroppen ”nulstiller”, ligesom med øjet/synsforstyrrelse som beskrevet ovenfor?

Svar

Log ind som medlem

Log ind med dit medlemslogin for at få adgang

Log ind

Ikke medlem?

Hvis du giver os din e-mail og telefonnummer, kan du få adgang mod, at du accepterer, at vi kan kontakte dig og fortælle mere om dine muligheder for at støtte scleroseforeningens arbejde

Anmod om adgang