Har du en fritidsaktivitet, som du holder særligt meget af? En aktivitet, som du er passioneret omkring, fordi du måske bliver underholdt, stimuleret og udfordret?  

Hvis svaret er JA, så kan det måske være en god ide at blive ved med at dyrke den – især hvis du lever med sclerose.

For at dyrke en fritidsaktivitet er nemlig det forskerne kalder for en ”kognitiv reserveopbyggende aktivitet”. Men den skal helst udfordre dig lidt.

Danske forskere er lige nu i gang med at undersøge om en bred række af kognitivt reserveopbyggende aktiviteter kan medvirke til, at mennesker med sclerose opretholder en sund og mentalt aktiv livsstil, der i sidste ende værner dem bedre mod sygdommen.

”Når man får en læsion i et af hjernens netværk, kan man håbe på, at man er bedre stillet, fordi man har holdt sig selv i gang kognitivt gennem stimulerende aktiviteter og derved har trænet disse netværk eller dannet nogle helt nye, ” lyder det fra neuropsykologen Andreas Kirknæs Færk, der er en af forskerne bag forskningsprojektet KRAMS (Kognitivt reserveopbyggende aktiviteter ved Multipel Sclerose, red.). Et forskningsprojekt, der er støttet økonomisk af Scleroseforeningen.

Sagen er den, at man faktisk ved meget lidt om, hvordan man bedst træner kognitionen hos mennesker med sclerose, så de oplever reelle forbedringer i deres hverdag.

”Kognition er en sjov størrelse, og der findes mange studier, som undersøger kognitiv træning på et hav af forskellige måder. Som regel foregår træningen gennem et computerspil, som folk spiller om og om igen. Og så arbejder forskerne ellers ud fra en formodning om, at træningseffekten kan overføres til virkeligheden ved f.eks. at styrke folks arbejdshukommelse eller visuelle hukommelse. Problemet er, at effekten i de studier typisk er lille, hvis den overhovedet kan påvises,” forklarer Andreas Kirknæs Færk.

Derfor har forskerholdet bag undersøgelsen valgt en anden tilgang, der tager udgangspunkt i, at man faktisk kan styrke kognitionen indirekte ved at dyrke helt hverdagsnære, meningsfulde fritidsaktiviteter i hjemmet. En sådan aktivitet kunne f.eks. være at læse.

”Det er lige meget, om man læser faglitteratur eller skønlitteratur. Det handler om at få nye input, at læse, holde sig stimuleret, få nye ideer. At skrive kræver noget tankevirksomhed, og vi er faktisk ligeglade med, hvad det er, man skriver. Vi har deltagere, der lærer nye sprog. Der er f.eks. en, der lærer spansk og en, der lærer italiensk. Og så er der en, der er i gang med at lære musikteori, og en deltager, som er i færd lære at spille klaver,” siger Andreas Kirknæs Færk og uddyber:

”Vi ved, det typisk er de aktiviteter, man stopper med at lave, når man lever med sclerose, fordi det bliver vanskeligt. Det bliver sværere at læse. Det bliver hårdere at lære noget nyt og at holde sig stimuleret på de her måder.”

Udfordrende aktiviteter

Aktiviteterne skal opfattes som en form for intervention eller rehabilitering, og derfor er der ikke nødvendigvis tale om fritidsaktiviteter, som deltagerne har været vant til at dyrke inden de fik sclerose.

Ifølge Andreas Kirknæs Færk handler det derfor ikke så meget om, hvilken aktivitet, du dyrker, men mere om måden, du dyrker den på. Og om at sætte nogle realistiske, individuelle mål med dyrkelsen af aktiviteterne.

Formålet med aktiviteterne er, at de skal være udfordrende og personligt udviklende. For det er det, der skal medvirke til at man opbygger en kognitiv reserve, der før dig mere modstandsdygtig over for sclerosen.

”Vi har haft en forsøgsperson, der ville tegne nogle mandala-tegninger, hvor man farvelægger nogle komplekse figurer. Og der har vi sagt, at det ikke helt er det, vi leder efter. Fordi man skal helst nå et punkt i aktiviteten, hvor man føler, at man faktisk udvikler sig og lærer noget nyt. Det kan godt være sjovt og stimulerende, men aktiviteterne skal også være lidt udfordrende.”

Forskningen peger på, at mennesker, der livet igennem har holdt sig stimuleret gennem forskellige aktiviteter, der er meningsfulde for dem, faktisk klarer sig bedre, når de får sygdommen, forklarer Andreas.

”Man har fundet ud af, at der er nogle mennesker, der virker til at være bedre beskyttet mod sclerose. De har generelt et højere uddannelsesniveau, har haft mere komplekse jobs, og så har de engageret sig mere i det, som vores projekt handler om, nemlig de her kognitivt stimulerende fritidsaktiviteter.”

Derfor undersøger Andreas & co. altså om man ved at dyrke den slags fritidsaktiviteter kan opbygge en kognitiv reserve, der gør én mere modstandsdygtig over for sclerosen og styrker den generelle livskvalitet.

Forskningsprojektet strækker sig til 2024. Og lige nu er Andreas stadig i gang med at rekruttere deltagere til undersøgelsen, så de kommer op på 60 deltagere i alt.

”Mennesker med sclerose er virkelig gode til at melde sig til forskningsundersøgelser. Det virker til, at der er ufattelig stor interesse i projektet fra folk. Så det bliver et spændende projekt,” siger han. 

Hvis man skulle være interesseret i at deltage i projektet, er et af kriterierne, at man oplever kognitive vanskeligheder i form af et nedsat mentalt tempo. Derudover skal man helst være fra hovedstadsområdet. Hvis man opfylder de kriterier, kan man rette henvendelse til: krams.rigshospitalet@regionh.dk.