I midten af oktober deltog omtrent 9.000 MS-forskere, klinikere og andre sundhedsprofessionelle inden for scleroseområdet fra 110 lande i verdens største konference om MS-forskning, der fandt sted i den norditalienske by Milano. Mange mennesker deltog også virtuelt i kongressen (MSMILAN2023), der blev afholdt som et samarbejde mellem den amerikanske og den europæiske organisation (ECTRIMS og ACTRIMS).
I åbningspræsentationen benyttede den amerikanske forsker og professor Stephen Hauser, der er kendt som ophavsmanden bag den højeffektive B-celle-baserede antistofbehandling, ocrelizumap, sig af overskriften “Vejen til en kur”. Forskeren delte sin vision for, hvor tidligt vi skal kunne diagnosticere MS, og hvad vi kan gøre for at begynde at gribe ind og stoppe sygdommens udvikling.
“Vi er halvvejs i mål,” lød det opmuntrende. At man er nået til et punkt, hvor man kan tale om vejen til en kur mod MS, illustrerer godt, hvordan videnskabelige fremskridt og opdagelser, små som store, hele tiden skubber forskningen inden for MS-området fremad.
En af de førende danske scleroseforskere, Finn Sellebjerg, der er overlæge ved Dansk Multipel Sklerose Center på Rigshospitalet og professor ved Københavns Universitet, var selv opløftet efter at have deltaget i den store forskningskonference.
“Jeg syntes, det var en rigtig spændende ECTRIMS-konference i år. De nye studier, der blev fremlagt i Milano, giver grobund for en øget optimisme, særligt omkring behandling af progressiv sclerose,” slår han fast.Alle
Fremskridt inden for forebyggelse
Ifølge Finn Sellebjerg blev der fremlagt mange nye indsigter i vigtige sygdomsmekanismer ved MS, men et af højdepunkterne var en såkaldt “late breaking”-præsentation på den sidste konferencedag.
Det var den østrigske forsker Thomas Berger, der dykkede ned i, hvad EBV-virussen betyder for MS, og hvordan særlige celletyper medfører en øget risiko for at udvikle MS. I fremlæggelsen med den mundrette oversatte titel: “Manglende effektiv immunkontrol af Epstein-Barr-virus-inducerede autoreaktive reaktioner er en vigtig årsag til multipel sclerose”, viste han, hvordan han sammen med sit forskerhold har fundet frem til, at nogle cellevariationer faktisk er forskellige hos mennesker med sclerose og raske kontrolpersoner.
Ved at sammenligne deltagernes blodbaner kan forskerne se, at personer uden MS har en særlig profil med flere af immunsystemets celler, der kan bekæmpe de negative virkninger af EBV-virus – som mennesker med MS ikke har. Og gennem analyser af særlige celletyper forbundet med EBV-virusset mener forskerne at kunne påvise, at ændringer i bestemte celler kan medføre en op til flere hundrede gange højere risiko for at udvikle sclerose!
“Analysen så imponerende stærk ud. Men jeg kunne ikke lade være med at tænke, at det næsten er for godt til at være sandt,” kommenterer Finn Sellebjerg. Han forklarer, at der er tale om nogle resultater, som meget nemt og hurtigt vil kunne testes og efterprøves i et velrustet immunologisk laboratorium.
“Hvis analysen holder, så er der tale om et reelt forskningsfremskridt. For så vil man med meget høj sikkerhed kunne forudsige, hvem der får sclerose og hvem, der ikke får sclerose. Og den viden rummer et kæmpe potentiale for forebyggelse af sclerose hos mennesker, der er i høj risiko for at få det,” siger han.
Hvis den tysk-østrigske forskergruppe har ret i, at de har fået skovlen ind under, hvorfor EBV giver sclerose hos nogle mennesker, og ikke hos andre, så vil det forklare noget biologi, som vi ikke har kunnet forklare før.
Ifølge Finn Sellebjerg vil den nye viden kunne bruges til at opspore mennesker, der har risiko for at udvikle sclerose. Det gælder særligt slægtninge, herunder børn af forældre med MS, som man gennem årlige MR-scanninger vil kunne følge for at se om de udvikler sygdommen.
”Og det ville jo være fantastisk, for det har man aldrig kunnet før,” siger han.
Ny ’hypet’ medicin på vej
På konferencens sidste dag var en sal fyldt med spændte deltagere, der var interesserede i at høre om den seneste udvikling inden for en ny type MS-medicin, som er under udvikling hos en række forskellige medicinalfirmaer. Lægemidlet kaldes for en BTK-hæmmer (Bruton’s Tyrosine Kinase), produceres i pilleform, og indtages oralt enten en eller to gange om dagen. Det interessante ved denne type medicin er, at den ligesom de nuværende højeffektive behandlinger målretter sig B-cellerne, bare på en helt anden måde.
“Det er medicin, som påvirker et signalsystem inde i visse typer immunceller, særligt de B-celler, som MS-medicinen ocrelizumap og rituximap går ind og ødelægger, men med BTK-hæmmere ødelægger man ikke cellerne, man blokerer bare et molekyle, der er nødvendigt for at cellerne kan blive aktiveret,” forklarer Finn Sellebjerg.
Det særlige molekyle, der er tale om, blev oprindeligt opdaget i 1950’erne af en amerikansk børnelæge ved navn Ogden Bruton. Han fandt ud af at nogle drengebørn havde immundefekter, som betød, at de ikke kunne lave antistoffer. Senere fandt man ud af, at det skyldtes, at børnene havde en ændring i det molekyle, der altså i dag hedder BTK (Bruton Tyrosin kinase) opkaldt efter børnelægen selv. Molekylet er meget vigtigt for, at B-cellerne kan blive aktiveret og blive antistofdannende celler.
“Ideen er, at hvis man giver medicin som BTK-hæmmere, så blokerer man for B-cellerne og får dermed en effekt, der svarer til dem man får med rituximab eller ocrelizumab, der slår B-cellerne ihjel”.
Ifølge Finn Sellebjerg vil der komme fire forskellige BTK-hæmmere på markedet inden for de næste fem år. Forskellige lægemidler, som går ind og påvirker det samme molekyle på forskellig vis og med “forskellige effektivitet”.
Det er vigtigt at skrive sig bag øret, at studierne, hvor man undersøger BTK-hæmmerne, er fase 2 studier, som kun giver et ”fingerpeg” om, hvorvidt man skal gå videre med udviklingen af medicinen. Man kan ikke sige noget endegyldigt om effekten endnu, da resultaterne kan ændre sig meget i fase 3.
Men de første ”fase 3” resultater forventes at blive publiceret i 2024, hvilket betyder at det første lægemiddel allerede vil kunne markedsføres fra 2025. Med forbehold for, at der er tale om studier i sin tidlige fase, så mener Finn Sellebjerg, at det ”bliver rigtig spændende at følge udviklingen i de igangværende studier af BTK-hæmmere, fordi de altså har potentialet til at kunne påvirke noget, som anden MS-medicin ikke kan.”
Grund til optimisme
I det internationale sclerosemiljø eksisterer en udbredt opfattelse af, at disse lægemidler måske kan trænge ind i nervesystemet og tillade behandling af de immunceller, der allerede er i en persons hjerne.
“Hypen handler om, at den nye type medicin ikke blot kan ramme B-cellerne, men muligvis også andre vigtige immunceller som mikroglia og makrofager i hjernen,” siger Finn Sellebjerg.
Han forklarer, at hvis BTK-hæmmerne formår at passere blodhjernebarrieren og virke inde i hjernen, så vil medicinen kunne påvirke nogle processer, der er vigtige ved sygdomsprogression. Og det vil i så fald være første gang nogen sinde, at man lykkedes med det.
“Hvis BTK-hæmmerne virker på progressiv sklerose, så vil det være et kæmpe gennembrud i progressiv sklerosebehandlingen. Medicinen vil ikke være begrænset af, at man stadig har sygdomsaktivitet eller er tidlig i forløbet. Medicinen vil målrette den egentlige sygdomsprogression.”
Samlende mener den danske professor og scleroseforsker, at der til årets ECTRIMS-konference i Milano blev præsenteret mange nye videnskabelige indsigter i vigtige sygdomsmekanismer, som baner vej for nye måder at behandle MS på i fremtiden.
”Kombinationen af, at vi for eksempel både ved mere om, hvordan randlæsioner i hjernen virker biologisk, og at vi potentielt vil kunne få noget effektivt medicin som BTK-hæmmerne, der kan blokere den biologi og virke mod progressiv sclerose. Det giver virkelig grund til en øget optimisme for mennesker med sclerose” understreger Finn Sellebjerg.
