Det lyder utroligt, men det viser sig, at syge og gamle hjerneceller kan erstattes med nye og friske af slagsen, og det kan måske hjælpe med at genoprette en normal funktion i hjernen. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet:
“Når vi transplanterer sunde menneskelige gliastamceller ind i hjernerne på mus, der allerede har syge menneskelige hjerneceller, udkonkurrerer de sunde celler de syge celler. Endnu mere bemærkelsesværdigt fandt vi også, at yngre celler erstatter ældre celler, når de bliver transplanteret ind i en ellers sund hjerne. Det gør, at potentialet for transplantation af gliaceller bliver meget stort, fordi vi kan gøre det i alle former for sygdomme, hvor vi har ældre gliacelle-populationer,” siger Steve Goldman, der er professor ved Center for Translationel Neuromedicine på Københavns Universitet og seniorforfatter på det nye studie i en pressemeddelelse.
De såkaldte gliastamceller kan danne nogle særlige celler, de såkaldte astrocytter, som er støtteceller, der beskytter og sikrer forsyningen af ilt og næringsstoffer fra blodkarrene til neuronerne og samtidig fjerner affaldsstoffer. Gliaceller kan også danne andre celler, dem man kalder det mundrette navn oligodendrocytter. De danner myelin, som er det beskyttende isolerende fedtlag i hjernens hvide substans.
Forsøg med MS-patienter i nær fremtid
I studiet, der netop er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Biotechnology, transplanterede forskerne sunde gliaceller ind i hjernen på nogle mus, der allerede have syge menneskelige gliaceller. Men selvom studiet er lavet på mus, har forskerne udviklet en metode til at kunne ‘menneskeliggøre’ hjerneceller hos musene, og det gør det sandsynligt, at resultaterne også vil gælde hos mennesker.
Ifølge forskerne bag studiet åbner deres nye forskning op for store muligheder for nye behandlinger af en række komplekse sygdomme:
”Hvis vi kan erstatte de syge og aldrende celler, bør vi kunne genoprette aspekter af normal funktion i neurogenrative sygdomme som multipel sclerose og nogle typer blodpropper i hjernen samt neurodegenerative sygdomme som Huntingtons sygdom, ALS og visse genetiske former for skizofreni”, forklarer Steve Goldman.
Forskerne arbejder allerede på at opstarte kliniske forsøg, så de kan teste effekten på tre forskellige hjernesygdomme, herunder sclerose.
”Vi er ret langt fremme. Vi skal stadig være helt sikre på de langsigtede sikkerhedseffekter af cellerne, efter at vi har transplanteret dem. Men vi forventer at have de data om omkring halvandet år,” lyder det fra Steve Goldman, som tilføjer:
”På det tidspunkt håber vi at få godkendelse til at gå i gang med patienterne, så vi forhåbentlig kan sætte studier i gang inden for to år.”
