Ophold på Sclerosehospitalerne har stadig positiv effekt på fatigue efter et år
Under et ophold på et af landets to sclerosehospitaler møder man både, fysio- og ergoterapeuter, psykologer, neurologer og plejepersonale, der alle bidrager til rehabilitering og behandling af symptomer. Et af de mest udbredte er som bekendt fatigue.
Nu viser en undersøgelse, at den såkaldte multidiciplinære rehabilitering – kombinationen af behandling fra flere forskellige faggrupper – ikke blot har en positiv effekt på det udmattende symptom under indlæggelsen, men stadig efter et år. En af forklaringerne er, at man under opholdet bliver udstyret med en håndfuld forskellige gode redskaber, som man kan tage med hjem og bruge i hverdagen til at håndtere sin fatigue.
Kyssesyge ser ud til at øge risikoen for sclerose
Sammenhængen mellem (EBV) og sclerose har været formodet i omkring 20 år, og i 2022 slog et stort studie endeligt fast, at EBV sandsynligvis er en medvirkende årsag til sclerose. Nu viser et nyt studie, at personer, hvor EBV-infektion udvikler sig til kyssesyge (mononukleose), er i omkring tre gange så stor risiko for at få sclerose som personer, der ikke har haft kyssesyge. EBV fører årligt til kyssesyge hos 700 til 800 personer – typisk børn og unge voksne.
Den præcise sammenhæng mellem EBV og sclerose er imidlertid fortsat et mysterium.
Diagnose kan nu stilles uden symptomer på sclerose
Selvom det sjældent sker i praksis, har det hidtil været muligt at få stillet en sclerosediagnose udelukkende på baggrund af fysiske symptomer såsom nedsat gangfunktion, føleforstyrrelser og andre kliniske tegn på sclerose. Med en revidering af de såkaldte McDonald-kriterier bliver det nu lavet om, så man kun kan få diagnosen, hvis der kan konstateres forandringer i hjernen ved en skanning. Omvendt betyder det, at man i princippet kan få stillet diagnosen uden at have bemærket symptomer.
Det vil typisk være, hvis en person får foretaget en MR-scanning af en anden årsag, men hvor man finder forandringer i hjernen, der tyder på sclerose.
