Fundet, der kan blive "en revolution for sclerose"

Stockholms koncerthus var udsmykket med lange ranker af store lilla og røde blomsterdekorationer. Royal Stockholm Philharmonic Orchestra spillede, og den svenske kongefamilie sad på guldbelagte stole på scenen i den stuvende fulde koncertsal.

Anledningen var uddelingen af Nobelpriserne, der blev uddelt den 10. december 2025. Her blev mennesker fra en række videnskabelige discipliner hædret – med hvad mange betegner som den største anerkendelse, fagfolk kan få. Én af priserne, der blev uddelt, var Nobelprisen i fysiologi eller medicin. Og den blev givet til forskere, som muligvis har lagt de videnskabelige grundsten til en kur mod sclerose.

Til lyden af trompetfanfarer overrakte den svenske kong Carl Gustaf æsken med medalje og diplom til professor Shimon Sakaguchi fra Osaka Universitetet i Japan.

Den fik han for sit fund af de såkaldte regulatoriske T-celler, der senere førte til opdagelsen af det gen, der styrer cellernes funktion. Forskere spår, at fundet i nærmeste fremtid vil føre til nye banebrydende behandlingsmetoder for en række sygdomme – herunder sclerose.

Kroppens militærpoliti

For at forstå, hvorfor fundet er så vigtigt, skal vi tilbage til 1980’ernes Nagoya i Japan. Mere specifikt til Aichi Cancer Center Research Institute, hvor Sakaguchi, der på det tidspunkt var i 30’erne, brugte dagene på at lave forsøg med mus.

Hans håb var at blive klogere på de såkaldte T-celler. De er – vidste man også dengang – helt centrale for vores overlevelse. Det er nemlig T-cellerne, der overvåger kroppen og aktiverer immunsystemet, når vi hver dag møder virus og bakterier. Og det er også dem, der ødelægger de virusinficerede celler i vores krop, når først de ubudne gæster er trængt ind.

Men Sakaguchi og hans forskerkollegaer vidste også, at kroppens immunsystem ikke altid fungerede, som det skulle. Somme tider gik T-cellerne til angreb på kroppens eget væv og egne celler – som forskerne mange gange havde set det i autoimmune sygdomme.

Sakaguchi havde en teori om, at der måtte eksistere en type af T-celler, som kunne kende forskel på, hvilke celler der skulle beskyttes, og hvilke der skulle angribes.

Og han fik ret. Efter ti år med mange forsøg med mus i laboratoriet kunne han i 1995 præsentere en helt ny type T-celler. De såkaldte regulatoriske T-celler – også kaldet Tregs – der har til opgave at dæmpe immunsystemet og forhindre, at det reagerer for kraftigt.

“Det potentiale, der ligger i det her felt, det er noget, der minder om en kur”

Søren Degn, ph.d. i immunologi og lektor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.

“Hvis man skal bruge sådan en lidt fortærsket militær analogi, så er immunsystemet kroppens militære forsvar, der går ind og angriber fremmede mikroorganismer som bakterier og virus, når de trænger ind i vores krop,” forklarer Søren Degn, der er ph.d. i immunologi og lektor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.

“Og de regulatoriske T-celler er en slags militærpoliti, der kontrollerer hæren. De stopper altså de soldater, der går amok og skyder for vildt omkring sig – og undgår på den måde collateral damage,” siger han om Sakaguchis opdagelse af den nye underkategori af T-celler, som kan kende ven fra fjende på kroppens indre slagmark.

Søren Degn er leder på forskningscenteret DREAM, og i sit eget laboratorium arbejder han med at finde frem til nye måder at behandle autoimmune sygdomme på – specifikt den autoimmune sygdom lupus, der blandt andet angriber hud, nyrer og blodårer.

For ham er Sakaguchis mere end tredive år gamle fund helt afgørende, når det gælder mulighederne for at udvikle behandling af autoimmune sygdomme. Fordi vi nu ved, hvad det er for celler, der regulerer immunsystemets respons og dermed styrer, om det er kraftigt eller svagt.

“Det, der sker ved sclerose, er, at der kommer et fejlagtigt immunangreb på dele af centralnervesystemet. Den type reaktioner bliver normalt forhindret af de regulatoriske T-celler. Men somme tider slår mekanismen fejl, og kroppen får ikke nedreguleret det fejlagtige respons,” siger han.

Men på grund af Sakaguchis fund kan fremtiden byde på nye måder at behandle sygdomme som sclerose på, forklarer Søren Degn.

Det er årsagen til, at den japanske professor – selv før han vandt Nobelprisen – var kendt i immunologiens verden som “en pionér inden for sit felt.”

“Halvdelen af de projekter, vi kører i laboratoriet her, ville ikke være mulige, hvis vi ikke havde denne base af viden at stå ovenpå,” siger han om Sakaguchis arbejde.

Det afgørende gen

Sakaguchi var dog ikke den eneste, der blev hædret på scenen den decemberdag i Stockholm i 2025, da Nobelprisen i medicin blev uddelt. Ved siden af ham sad nemlig to amerikanske kollegaer, immunologen Fred Ramsdell og genetikeren Mary Brunkow.

For samtidig med at Sakaguchi i 1990’erne knoklede med at finde Tregs i Japan, så arbejdede Ramsdell og Brunkow i en biotechvirksomhed i staten Washington i USA.

Her udviklede de medicin til behandling af autoimmune sygdomme. Deres forskning fokuserede på en gruppe mus, kaldet scurfy-mus, som havde det kendetegn, at de led af en autoimmun sygdom, hvor T-cellerne gik til angreb på vævet i deres organer.

Men hvorfor skete det for netop disse mus – og ikke for andre? Hvis forskerne kunne finde svar på det, kunne det måske gøre dem klogere på, hvorfor andre autoimmune sygdomme opstår.

Og efter et gigantisk arbejde med at kortlægge musens gener fandt Ramsdell og Brunkow svaret. I 2001 kunne de beskrive, at det er genet Foxp3, der er helt afgørende for, at kroppen ikke angriber sig selv. Scurfy-musene, der var blevet alvorligt syge, var altså blevet det, fordi der hos dem var sket en mutation i netop dette gen.

Da denne viden kort tid efter nåede kloden rundt, skulle der blot gå to år, før Sakaguchi kunne vise, at det netop er Foxp3-genet, der styrer udviklingen af de regulatoriske T-celler. Genet sørger altså for, at de regulatoriske T-celler hæmmer andre T-cellers aktivitet, og på den måde forhindrer det, at immunsystemet angriber kroppens eget væv og sørger for, at immunsystemet kan dæmpes igen efter en infektion. Og det er den opdagelse, som de tre forskere nu er blevet hædret med Nobelprisen for at have gjort.

“Man kan ikke overvurdere betydningen af det, han har fundet”

Jonas Søndergaard, forsker i de regulatoriske T-celler

Kuren

“Der er et kæmpe potentiale i det her,” siger Søren Degn om de mange forskningsprojekter, der siden opdagelsen af de regulatoriske T-celler og Foxp3-genet er blevet sat i gang verden over.

“Det kan få betydning både inden for kræft og autoimmune sygdomme, og så kan det også bruges ved transplantationer for at undgå, at transplantater bliver afstødt i kroppen,” siger Søren Degn.

“Der er ikke nogen konkrete behandlinger baseret på Tregs på markedet endnu – men det kommer. Det er der ikke nogen tvivl om,” siger Søren Degn, som kalder den nye viden om Tregs for en “revolution for sclerose og en række andre autoimmune sygdomme.”

“Man kan ikke overvurdere betydningen af det, han har fundet,” siger også Jonas Søndergaard, der forsker i de regulatoriske T-celler ved Institut Pasteur de Lille i Frankrig.

“De her celler er jo bremseklodsen for al immunaktivitet. Så hvis man kunne finde en måde at forøge antallet og stabiliteten eller forbedre funktionen af Tregs i en patient, så kunne man måske bremse en autoimmun sygdom.”

Også han er sikker på, at der i fremtiden vil være flere behandlingsmuligheder for mennesker, der lever med sclerose – baseret på Sakaguchis forskning.

“Det kunne være en pille, der gjorde, at de regulatoriske T-celler i kroppen blev mere aktive, men mere sandsynligt er nok cellebehandling. Her tager man de regulatoriske T-celler ud via blodet, aktiverer dem og putter dem tilbage i kroppen, så de dæmper immunforsvaret,” siger Jonas Søndergaard.

Han kender Sakaguchi særdeles godt, da han i flere år indtil 2024 arbejdede i professorens laboratorium på universitetet i Osaka.

“Vi mødtes indimellem i laboratoriet, men især ved de ugentlige møder var han meget engageret og tog sig altid god tid til at give skarp og konstruktiv feedback,” husker Jonas Søndergaard om den 74-årige professor, der selv efter mange år i faget fulgte den nyeste forskning tæt.

“Han var tålmodig, og så gik han op i at undersøge tingene ordentligt, før man deler sine resultater med verden.”

I de senere år har både Jonas Søndergaard og Sakaguchis andre kollegaer hvert år overvejet, om det ville blive året, hvor Nobelprisen ville tilfalde ham. Faktisk ventede de det. Selv har Sakaguchi forklaret i et interview, at han først regnede med, at han ville få prisen “en dag, når det, vi laver, bidrager til en reel behandling i klinikken.”

Men så længe ville det anerkendte svenske universitet, Karolinska Institutet, der uddeler Nobelprisen, åbenbart ikke vente. Og prisen er fuldt ud fortjent, mener professorens tidligere kollega.

“Han har dedikeret sit liv til Tregs, og det var så fedt, da han endelig fik prisen,” siger Jonas Søndergaard.

“Han er jo meget beskeden,” konstaterer immunolog Søren Degn.

“For det potentiale, der ligger i det her felt, det er noget, der minder om en kur,” siger han.

“Det er måske ikke inden for de næste to til fem år – måske ikke engang ti år. Men hvis vi tænker tyve år frem i tiden, så tror jeg, det er realistisk,” siger Søren Degn.