Bør kvinder med MS starte hormonbehandling ved overgangsalder? Kan ultraforarbejdet mad forværre ens symptomer? Og hvordan kan behandling, der retter sig mod EBV-virus få betydning for fremtidens MS-behandling?
Det er blot nogle af de spørgsmål, som forskere fra hele Europa gav svar på ved den store sclerosekonference ECTRIMS/RIMS i Barcelona, der løb af stablen den 24. til 26. september.
Forskere undersøger effekt af hormonbehandling for sclerosepatienter i overgangsalder
Hedeture, humørsvingninger, søvnmangel, kognitive problemer. Der findes mange generende symptomer ved både overgangsalder hos kvinder og MS.
På konferencen i Barcelona fortalte professor Celia Oreja-Guevara fra Spanien, at nogle studier tyder på, at overgangsalderen midlertidigt kan forværre sclerosesymptomer. Det er dog endnu usikkert, om overgangsalderen har betydning for selve sygdomsudviklingen.
De hormonelle forandringer, som sker i overgangsalderen, kan gøre symptomer som træthed, hukommelsesbesvær og nedsat funktion mere tydelige. Derfor undersøger forskerne nu, om hormonbehandling kan være med til at beskytte mod symptomforværring i forbindelse med overgangsalderen.
Et enkelt studie har peget på at kvinder med MS i overgangsalderen, som var i hormonbehandling, havde et bedre selvrapporteret fysisk funktionsniveau sammenlignet med kvinder, der ikke var i hormonbehandling. En anden fordel ved hormonbehandling er, at det kan have en beskyttende effekt i forhold til hjertesygdom og knogleskørhed. Sidstnævnte kan være særligt relevant, da kvinder med sclerose kan være i øget risiko for knogleskørhed.
Celia Oreja-Guevara understregede behovet for mere forskning i sammenhængen mellem MS og overgangsalder og ikke mindst i de mulige positive effekter ved hormonbehandling, så sundhedspersonale kan blive klædt bedre på til at guide og behandle kvinderne.
Scleroseforeningen har selv igangsat et forskningsprojekt om overgangsalderens betydning for kvinder med MS for at belyse livsfasen fra kvindernes eget perspektiv. Studiet har flere faser og vil indeholde både interviews, spørgeskemaundersøgelse og et registerstudie.
Ultraforarbejdet mad koblet til mere sygdomsaktivitet ved MS
Patienter med sclerose, der spiser mange ultraforarbejdede fødevarer, har muligvis større sygdomsaktivitet og flere hjerneskader. Det viser nye analyser fra det internationale BENEFIT-studie, der blev præsenteret på konferencen i Barcelona. Det er Dr. Gloria Dalla Costa, neurolog ved Harvard T.H. Chan School of Public Health i Boston, USA, der står bag forskningen.
Forskerne har fulgt 451 patienter, der har haft deres første sygdomsanfald, der kunne være begyndelsen på MS. De blev fulgt i op til fem år. Ved hjælp af en særlig blodtest kunne de beregne, hvor meget ultraforarbejdet mad patienterne spiste.
De kom frem til at patienter, der havde det højeste forbrug af ultraforarbejdet mad, havde omkring 30 procent flere attakker end dem i den laveste gruppe. Patienterne, der spiste mest ultraforarbejdet mad, fik også flere nye forandringer på MR-scanninger, og klarede sig samtidig dårligere i neurologiske test.
Ifølge Dalla Costa tyder mønstret på, at ultraforarbejdede fødevarer ikke udløser MS, men at et højt indtag kan forstærke de inflammatoriske processer, der allerede findes i sygdommen. Det kan blandt andet skyldes, at tilsætningsstoffer som emulgatorer og konserveringsmidler kan svække tarmens beskyttende barriere, så skadelige stoffer fra bakterier slipper ud i blodet og aktiverer immunforsvaret.
Dalla Costa anbefaler derfor at skære ned på ultraforarbejdet mad som en ekstra indsats i sygdomshåndteringen. Forskerne vil på sigt lave egentlige forsøg med kostændringer.
Hvad er forskellen på ultraforarbejdet og forarbejdet mad? Få ernæringsekspert Morten Elsøes guide til at træffe sunde valg, når det gælder nemme løsninger her.
Nye kriterier fører til hurtigere MS-diagnose
Fremover kan læger nu stille diagnosen multipel sclerose tidligere og hos flere patienter. Det skyldes nye opdaterede diagnosekriterier fra 2024, viser et studie fra MS Centre of Catalunya i Barcelona.
I studiet fulgte forskerne 326 patienter, der var mistænkt for at have sclerose. Med de nye kriterier kunne 71 procent få diagnosen allerede ved første undersøgelse mod kun 47 procent med de gamle kriterier fra 2017.
Efter opfølgning steg tallene til henholdsvis 83 og 60 procent. Det betød, at patienter, der blev vurderet efter 2024-kriterierne, i gennemsnit fik diagnosen 43 procent hurtigere.
En vigtig forskel er, at lægerne nu også kan inddrage synsnerven som et område, hvor sygdommen kan vise sig. Derudover kan nye biomarkører støtte diagnosen.
Tidligere krævede det ofte, at patienten havde haft flere sygdomsanfald over tid og i forskellige områder af hjernen, før diagnosen kunne stilles. Med de nye kriterier kan lægen altså i mange tilfælde stille diagnosen allerede efter første sygdomsepisode, hvis scanninger og biomarkører peger på MS.
Ifølge professor Xavier Montalban og hans kolleger giver ændringerne en bedre balance mellem at få stillet diagnosen tidligt og samtidig undgå fejldiagnoser.
EBV-inficerede celler fundet i rygmarvsvæske hos MS-patienter
Epstein-Barr-virus, der kan give kyssesyge, kan måske være skyld i, at man får sclerose. Derfor er det opsigtsvækkende, at forskere nu for første gang har identificeret en særlig gruppe af B-celler, der er inficeret med Epstein-Barr-virus (EBV) i rygmarvsvæsken hos patienter med sclerose.
Fundet blev præsenteret på konferencen i Barcelona af Amit Bar-Or, professor ved University of Pennsylvania i USA.
Opdagelsen er vigtig, fordi den kan være med til at forklare, hvordan EBV bidrager til sygdomsudviklingen ved sclerose.
Forskerne fandt frem til, at der var langt flere EBV-positive B-celler i rygmarvsvæsken end i blodet. De EBV-positive B-celler havde træk, der minder om de celletyper, der kan trænge ind i hjernen og skabe inflammation. Det peger på et muligt biologisk link mellem EBV og den skadelige inflammation, der driver sygdommen.
Resultaterne betragtes som et vigtigt skridt frem mod at forstå mekanismerne bag EBV’s rolle i sclerose.
“Vi har set vaccineforsøg, som dog ikke er entydige endnu. Men de viser, at det kan lade sig gøre at forhindre folk i at få kyssesyge. Det rejser det spændende spørgsmål: Hvis man skal have EBV for at udvikle MS, kan vi så en dag forebygge eller måske endda kurere sygdommen? Det giver håb,” siger Jeppe Romme Christensen, overlæge og ph.d., Dansk Multipel Sklerose Center, Rigshospitalet Glostrup, der også deltog i konferencen.
Hvis man skal have EBV for at udvikle MS, kan vi så en dag forebygge eller måske endda kurere sygdommen? Det giver håb.
Jeppe Romme Christensen, overlæge hos Dansk Multipel Sklerose Center
Stor effekt – men flere infektioner ved B-cellebehandling
Behandling med såkaldt B-celle depleterende medicin har på få år ændret prognosen for mange patienter med sclerose. De har færre attakker, færre nye hjernelæsioner og en langsommere sygdomsudvikling. Men nye studier viser også, at risikoen for infektioner stiger med tiden. Forskere diskuterer nu, hvordan man bedst balancerer effekt og bivirkninger.
Det fortæller Jeppe Romme Christensen:
“I begyndelsen får patienterne rigtig meget effekt med få bivirkninger, når de behandles med B-celle depleterende lægemidler som ocrelizumab, ofatumumab, ublituximab eller rituximab. Men jo længere tid der går, og jo ældre og mere syge de bliver, desto mere tipper balancen over mod bivirkninger. Kunsten er at finde det rette tidspunkt, hvor man stadig får god effekt uden for mange komplikationer,” siger han.
Infektionerne viser sig i form af for eksempel lungebetændelse, urinvejsinfektioner og øvre luftvejsinfektioner.
“I de første år af behandlingen er gevinsten stor i form af lav sygdomsaktivitet, god tolerance og en bivirkningsprofil. Men på længere sigt kan infektioner og andre komplikationer veje tungere,” siger han.
I et dansk registerstudie så man for eksempel en tredobling af infektioner. Samtidig peger internationale real-world-data på, at risikoen varierer afhængigt af alder, handicapgrad og andre sygdomme. Jo ældre man er, desto større er risikoen for infektioner for eksempel.
Jeppe Romme Christensen understreger, at tallene stadig er relativt lave. Det vil sige, at cirka fire ud af 100 patienter årligt oplever en alvorlig infektion.
Erfaringer fra Sverige, Holland, Tyskland og USA viser desuden, at det i mange tilfælde er muligt at mindske den samlede medicindosis markant og stadig bevare effekten.
“Resultater fra franske og svenske registerstudier tyder på, at en del patienter kan stoppe behandling uden at få tilbagefald. I det svenske studie kunne man se tegn på lidt aktivitet efter halvandet år. Det rejser spørgsmålet, om man i dag overdoserer behandlingerne, og om man i højere grad bør skræddersy dosis og behandlingsvarighed til patientens alder, sygdomsaktivitet og risiko for bivirkninger,” siger Jeppe Romme Christensen.
