Kunstig intelligens, eller AI – den korte betegnelse for det mundrette Artificiel Intelligence, er gået hen og blevet et uvurderligt understøttende værktøj, der på mange måder fremskynder forskningen inden for scleroseområdet.
Nu har Den Europæiske Union (EU) netop vedtaget et fireårigt forskningsprojekt til 10 millioner euro, som handler om at udvikle en ny platform baseret på kunstig intelligens, der kan ”tilbyde klinikere en holistisk oversigt over MS-patienten” – lige fra sygdomsdiagnose til at identificere, hvilken MS-behandling, der er bedst for den enkelte MS-patient.
Konceptet – der hedder CLAIMS (Clinical Impact Through AI-assisted MS Care) går ud på at oversætte forskning i sundhed og innovation til gavn for patienter i medlemslandene i EU:
”Vi tror, at den her platform vil være et paradigmeskifte fra en metode med forsøg, fejl og erfaringsbaseret behandling af MS-patienter til en værdibaseret og helhedsorienteret måde at behandle på, der kan skabe bedre behandlingsresultater til lavere omkostninger – og forbedre patientoplevelsen,” står der i projektbeskrivelsen. Og det lyder jo lovende.
Alle
Sådan bruges kunstig intelligens til MS-overvågning
En der ved meget om brugen af kunstig intelligens’ betydning for scleroseforskningen er den anerkendte schweiziske MS-forsker og professor Cristina Granziera, der er specialist i at anvende de nyeste billedværktøjer til at studere sygdomsudviklingen ved MS.
”Det meste billedbehandling inden for scleroseforskning sker ved hjælp af kunstig intelligens både inden for diagnosticering, sygdomsprognoser og til at monitorere sygdomsudviklingen,” forklarer hun i et videointerview bragt af organisationen ECTRIMS forud for deres store årlige konference om medicinsk forskning i sclerose, der finder sted om et par uger.
Som forsker benytter hun sig af en særlig cocktail af teknologier, som består af billeddata fra neurologiske undersøgelser, MR-scanningsbilleder for eksempel, kombineret med biologiske og kliniske sygdomsmarkører for MS.
Alle
Sætter skub i klinisk praksis
En anden måde kunstig intelligens kan hjælpe MS-forskere, er gennem evnen til at kunne forudsige patienters overgange fra at have symptomer til ‘den bekræftede fase’.
Man kan faktisk forudsige både fysisk og neuropsykologisk forværring med kunstig intelligens – som for eksempel handicap, et nedsat mentalt tempo eller andre kognitive udfordringer. Og det er naturligvis en utroligt vigtig viden, som har en meget konkret betydning for det daglige liv med MS.
Noget af det mest revolutionerende ved kunstig intelligens er også hvor hurtigt det kan gennemgå store mængder af billedmateriale, som MR-scanningsbilleder af inflammation i hjerne og rygmarv.
Ved hjælp af kunstig intelligens kan man derfor opnå nogle virkelig strømlinede og standardiserede ’output’, der klæder neurologerne på til at kunne skræddersy de bedste og mest personlige behandlinger af MS-patienter.
Der er selvfølgelig også nogle udfordringer ved kunstig intelligens. Og netop derfor opfordrer Cristina Granziera til, at eksperter i kunstig intelligens, neurologer og andre sundhedsprofessionelle arbejder tæt sammen for at løse de ubesvarede spørgsmål sammen inden for scleroseområdet.
Men udviklingen er altså i fuld sving.
