Professor: Sclerosepatienter kan med fordel afprøve virkningerne af en plantebaseret kost

En stor kortlægning af tarmbakterier hos danske sclerosepatienter er netop blevet publiceret i det internationale videnskabelige tidsskrift Genome Medicine.

Den viser, at mennesker med sclerose ikke har de samme bakterier i tarmen som raske mennesker. Faktisk er der forskel i sammensætningen og selve funktionen af bakterierne i tarmen, alt efter om sygdommen er aktiv eller ej.

Forskerne har ved hjælp af DNA-analyser identificeret bakterierne i tarmene – samt effekten af disse.

Og særligt fundet af to typer sundhedsfremmende bakterier hos sclerosepatienter uden aktiv sygdom vækker opsigt hos Oluf Borbye Pedersen, professor og forskningsleder ved Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter på Københavns Universitet og seniorforfatter til den videnskabelige artikel.

“I tarmen på de sclerosepatienter, hvor sygdommen er i ro, finder vi derimod en øget mængde af bakterietyper, som er i stand til at producere stoffer (blandt andet kortkædede fedtsyrer og urolitin), der er kendt for at kunne lægge en dæmper på et overgearet immunapparat, som det der findes ved sclerose,” siger han.

I undersøgelsen, der er støttet af Scleroseforeningen, indgår 296 personer, hvoraf halvdelen er danske sclerosepatienter og halvdelen raske kontrolpersoner, som har afgivet afførings- og blodprøver ved forsøgets start og igen til opfølgning to år senere.

Forskerne bag studiet har en hypotese om, at ændringerne i sammensætning og funktion af tarmmikrobiomet hos sclerosepatienter uden aktivitet i sygdommen kan være medvirkende til at sygdommen er faldet til ro.

Og det åbner altså ifølge Oluf Borbye Pedersen op for, at man i fremtiden – som supplement til biologisk medicinsk behandling – kan indlede behandlingsforsøg med blandt andet antiinflammatorisk grøn kost og en cocktail af “næstegenerations probiotika”, der også regulerer immunkompetencen.

I dag kender folk til probiotika, bestemte mælkesyrebakterier, som man bl.a. finder i yoghurt og Kefir.

Næstegenerations probiotika er betegnelsen på en ny type probiotika under udvikling, hvor man identificerer helt nye bakterietyper, der er videnskabelig bevist at være sundhedsfremmende.

Plantebaseret kost

Sagen er bare den, at næstegenerations probiotika endnu ikke er på markedet og, at der kan gå flere år, før forsøg med immunregulerende bakterier bliver en realitet.

Derfor peger professoren på, at man som sclerosepatient med fordel kan overveje at afprøve virkningerne af en kost, der overvejende består af grøntsager og rodfrugter og alle slags bær – de sundhedsfremmende tarmbakteriers såkaldte “livretter”.

“Hvis jeg havde MS, så ville jeg ikke gå og vente ti år på, om man kan bekræfte vores arbejdshypotese. Det er der ikke tid til. Jeg ville ikke betænke mig et øjeblik, men begynde at spise overvejende plantebaseret kost suppleret med fisk, maget kød og magre mejeriprodukter. En grøn og klimavenlig kost har i øvrigt mange andre helbredsfremmende virkninger”, siger han.

Ud fra grøntsager og bær danner gavnlige tarmbakterier – bl.a. de to førnævnte, kortkædede fedtsyrer som smørsyre og propionsyre, der dæmper et hyper-reaktivt immunsystem, som ses hos mennesker med sclerose.

“Samtidigt bearbejder de gavnlige tarmbakterier ved hjælp af bestemte enzymer madens indhold af hundredvis af såkaldte fytokemikalier og polyfenoler, så de kan opsuges fra tarmen til blodet. Når fytokemikalier og polyfenoler kommer over i blodet virker de afbalancerende på immunkompetencen,” lyder det fra Oluf Borbye Pedersen.

Professoren og hans familie har selv i godt 32 år hver især som morgenmad spist et halvt kilo friskt blendede grøntsager og en portion kefir med masser af bær af enhver slags.

En kost, der i folkemunde kaldes for ”professorens grønne energigrød”

“Kost, der giver krudt til hele dagen,” som Oluf Borbye Pedersen formulerer det.

Plantebaseret kost har tidligere vist sig at have en sygdomsdæmpende virkning i forsøg med mus med scleroselignende symptomer.

Scleroseforeningens anbefalinger

De nye bakteriefund er “banebrydende” i den forstand, at det bekræfter, at tarmbakterier – og dermed også potentielt kost – kan have en væsentlig betydning for sygdommens udvikling.

Selvom der endnu ikke er fundet videnskabeligt bevis for at kost kan helbrede sclerose, så peger en række andre studier på, at en sund og varieret kost i særlig grad kan give energi og livskvalitet til mennesker med sclerose.