Følelsesmæssig støtte
Følelsesmæssig støtte kan være en telefonopringning, hvor du lytter, viser forståelse og prøver at sætte dig ind i, hvordan sygdommen og livet opleves af dit barn. Det kan også være kærlige sms’er, samvær i form af besøg hos hinanden eller en fælles kaffe eller frokost ude i byen.
Praktisk hjælp
Praktisk hjælp kan være kørsel, børnepasning, rengøring, oprydning, tøjvask eller indkøb.
Økonomisk støtte
Økonomisk støtte kan give tryghed for dit barn i en periode, hvor alt andet måske føles usikkert og utrygt. Det kan være i form af et engangsbeløb, et løbende tilskud, tøj til børnebørnene, en ferie eller indkøb.
Pasning af dine børnebørn
Det kan være hårdt at være forældre på fuld tid, når man har sclerose og en pause i ny og næ, hvor børnene bliver passet, kan være en stor hjælp. Derudover kan du som bedsteforælder også være en ressource for børnebørnene ved at tilbringe tid med dem, vise dem kærlighed og en give dem mulighed for en tæt tilknytning til andre voksne end deres forældre.
Tage med på hospitalet
Hospitalsbesøg kan være følelsesmæssigt belastende og kommunikationen med sundhedspersonale er ikke altid lige nem. Derfor kan det være en stor støtte for dit barn, at du tager med til en lægesamtale og for eksempel er den, der tager referat omkring den videre behandling, så I kan tale om det efterfølgende.
Hjælp til kommune og jobcenter
Det at begå sig i det sociale system og forstå lovgivningen, når man er sygemeldt, kan være en særlig udfordring. Hvis man på et tidspunkt skal søge fleksjob eller pension, kan det kræve omfattende kommunikation med sagsbehandler og jobcenter, og det kan det være en hjælp at få støtte og sparring fra sine nærmeste. Derudover har Scleroseforeningen socialrådgivere, som I også kan benytte. Kontakt vores socialrådgivere her.
Dialog med dit voksne barn
Den bedste måde at hjælpe på er ved at spørge dit voksne barn, hvad han eller hun har brug for og derefter tage stilling til, om det er noget. du kan give. Sammen kan I finde ud af, hvad der vil være den bedste eller mest realistiske hjælp, du kan give dit voksne barn.
Kilde: Karin Elisabeth Jaspers, psykolog og faglig koordinator