Hovedindsatsområde Energi
Hovedindsatsområde energi er for dig der har svært ved at finde overskud til de aktiviteter der betyder mest for dig.
Sammen med din kontaktperson afgør du hvilket hovedindsatsområde du skal fokusere på under din indlæggelse.
-
Har du brug for mere overskud i hverdagen?
Hvis dit største behov er at få mere overskud og virkelyst i hverdagen, så kan du vælge at arbejde med din energi og træthed under din individuelle indlæggelse.
Det indebærer, at du deltager i rehabilitering og behandling, der har fokus på, at du opnår tilstrækkelig energi til at tage del i de fysiske, mentale eller sociale aktiviteter, der betyder mest for dig i hverdagen.
Du samarbejder med højt specialiserede behandlere på tværs af faglige kompetenceområder. Vi tilbyder en række specialiserede initiativer, strategier og metoder, der bidrager til øget forståelse af de fysiske, kulturelle såvel som mentale sider af dine energimæssige udfordringer.
-
Energitager og energigiver
Du vil sammen med din kontaktperson sammensætte dit ugeprogram således, at de behandlinger, du deltager i, overordnet vil have til hensigt at minimere belastningen fra energitagerne og skaffe dig flere energigivere.
Eksempler på energitagere kan være:
- At lave mad
- Dårlig søvn på grund af vandladningsproblemer
- Bekymringer
- Spasmer eller uro i kroppen
Eksempler på energigivere kan være:
- Frisk luft
- Fysisk aktivitet
- Kost
- Glæde
- Succesoplevelser
- Samvær
- Hvil
- Medicin
- Struktur på hverdagen
- Hjælpemidler til daglige gøremål
-
Gruppeforløb i Energimanagement
Hvis dette tilbud vurderes at være relevant for dig, kan du deltage i gruppeforløbet som del af din indlæggelse. Undervisningen varetages af en ergoterapeut, som vejleder og underviser i:
- Sclerosetræthed
- Energi
- Mestringsstrategier
Under gruppeforløbet lægges der op til erfaringsudveksling og grupperefleksion. Gruppeforløbet følges op med individuel vejledning, hvor der lægges særlig vægt på at øge bevidstheden omkring dine prioriteringer og at få indlagt energigivere i din hverdag.
-
Temaforløb Energi
Sclerosehospitalet tilbyder 2 ugers temaforløb med fokus på energi