Multiple Sclerosis International Foundation (MSIF), som Scleroseforeningen og 46 andre scleroseforeninger rundt om i verden er medlem af, giver i år ordet til kvindelige MS-forskere i hele verden i forbindelse med Kvindernes Internationale Kampdag.
”Kvinder udgør kun omkring 30 procent af verdens forskere, og der er begrænset kvindelig repræsentation på seniorniveau indenfor MS-forskning. Det er derfor tid til at italesætte ubalancen mellem kønnene og sætte fokus på kvindernes synlighed,” skriver MSIF.
Nasrin Asgari er en af de danske, kvindelige topforskere, der har betydet meget for scleroseforskning, og i løbet af hendes mangeårige karriere, er der kommet over hundrede videnskabelige publikationer fra hendes hånd.
I dag er hun overlæge, professor og forskningsleder ved neurologisk afdeling på Slagelse Sygehus og tilknyttet Institut for Regional Sundhedsforskning og Institut for Molekylær Medicin ved SDU, hvor hun igennem årene har forsket i autoimmune sygdomme i centralnervesystemet – herunder synsnervebetændelse, multipel sclerose og andre scleroselignende sygdomme (blandt andet det, der hedder NMOSD og MOG-associeret sygdom, red.)
Og så har Nasrin Asgari sat fokus på den ulighed, der findes mellem mandlige og kvindelige MS-forskere. Blandt andet da hun i 2018 sammen med 98 andre kvindelige forskere fra hele verden var med til at råbe branchen op med et åbent brev om kønsulighed i MS-forskning, der blev bragt i det anerkendte tidsskrift ’Annals of Neurology’.
En af de vigtige pointer om ulighed, som brevet fremhævede, var, at kvinder historisk set har været underrepræsenteret inden for scleroseforskning – en tendens, der også er tydelig i dag. Underrepræsentationen ses blandt andet i forbindelse med publikationer, ved større faglige møder og i kliniske forsøg, der er sponsoreret af medicinalindustrien, som tilgodeser bestemte akademiske grupperinger. Men hvor langt er vi nået i dag, når det kommer til ligestilling? Og gør det en forskel for de forskningsresultater, der kommer?
Vidste du, at…
Nasrin Asgari blev tidligt i sin karriere opmærksom på et antistof mod et protein i hjernen, der gav scleroselignende symptomer. For at udforske antistoffets betydning rejste hun som nyuddannet speciallæge til den anerkendte Mayo Clinics neurologiske afdeling i Minnesota, USA, hvor man havde opdaget antistoffet. Antistoffet fik stor betydning for behandlingen af sygdommen neuromyelitis optica spektrum (NMOSD), der er en sclerose-lignende sygdom, som kan give betændelsesforandringer i hjerne, rygmarv og øjne. Før i tiden blev patienter med sygdommen overset, men fundet af antistoffet har betydet færre fejldiagnoser og bedre behandling. Siden er også et andet antistof blevet opdaget, der giver anledning til en anden scleroselignende sygdom, nemlig den såkaldt MOG-associeret sygdom (MOGAD), som Nasrin Asgari også har beskæftiget sig med i sin forskning.
Nasrin Asgari, er der ligestilling blandt de mennesker, der forsker i sclerose?
Vi er der ikke helt endnu. Der er en manglende opmærksomhed på kvindelige MS-forskere på trods af deres store indsatser. Der er stadig eksempler på, at det er mandlige forskere, der bliver fremhævet – også i de tilfælde, hvor der findes en kvindelig forsker, der har gjort det fremragende. Årsagen til at bedrive scleroseforskning skal være, at man ikke kan lade være, fordi det største ønske er at gøre en forskel for de mennesker, der lever med sygdommen. Derfor skal vi nok også blive bedre til at møde hinanden uden forudindtagethed, for på den måde vil det være kvaliteten af forskningen og motivationen bag, der bliver den afgørende målestok. Mit råd er, at man som kvindelig forsker ikke skal se det som en personlig kamp. Alle må i stedet sige: ”Okay, der skal være plads til alle, og så må vi gøre vores arbejde så godt, at vi bliver umulige at overse”.
Fokus på kvindelige MS-forskere over hele verden
Hør, hvad en række internationale kvindelige MS-forskere har at sige om kønsbalance inden for feltet her: https://www.msif.org/news/2023/02/09/celebrating-women-in-ms-research/
Tror du, det betyder noget for resultaterne i MS-forskningen, om det er en kvinde eller en mand, der er nået frem til dem?
Det kan man ikke svare entydigt på, men jeg oplever, at kvinder ofte er gode til at se perspektiver og har stor rummelighed – og nogle gange er vi måske også bedre til at kommunikere med patienterne. Jeg vil egentlig helst undgå at gøre forskel på kønnene, for om man er en god læge eller forsker afhænger ikke af, om man er mand eller kvinde. Det afhænger af, at man kan drage empati og omsorg for andre mennesker. Mange ledende magtpositioner ligger stadig overvejende hos mænd, og den fordeling kunne godt være mere lige, så man tiltrækker en mere lige fordeling af kønnene. Topposter inden for MS-forskning og forskning over en bred kam, skal altid være baseret på kvalitet og kompetencer.
Hvorfor betyder ligestilling i MS-forskning noget for dig?
Det betyder meget for mig at være med til at støtte og motivere kvinder i MS-forskning og forskning generelt. Jeg mener, det er vigtigt, at vi kvinder, der sidder i forskningsledende funktioner, husker på det, vi selv har gået igennem, som ikke kun har været nemt. Men jeg oplever en positiv udvikling lige nu. På Syddansk Universitet er der for eksempel i dag mulighed for, at kvindelige seniorforskere og professorer mødes og diskuterer de udfordringer, de oplever. Så der er mere opmærksomhed på ligestilling i forskningsverdenen nu, end der har været tidligere. Jeg tror på, at ligestillingen vil blive hjulpet på vej af, at vi bevæger os væk fra et fokus på køn og begynder at se længere ind – hvem er den enkelte forsker og menneske, og hvordan kan personen bidrage?
Om iWiMS
International Women in MS (iWiMS) er et international netværk for kvinder, der arbejder med MS-forskning. Det har eksisteret 2018, hvor et uformelt møde på forskningsakademiet ’American Academy of Neurology’ blev startskuddet til netværket, der i dag har mere end 250 medlemmer fra flere end 25 lande. Formålet er at fremme forbindelserne mellem senior-og juniorforskere i MS-forskning internationalt. iWiMS er grundlagt af kvinder, men yder støtte til alle, der går ind for meritokrati, mangfoldighed, paritet og opfindsomhed i MS-forskning og patientpleje.
Kilde:https://iwims.world/
Gør du andet for at sætte fokus på kvinder i MS-forskning?
Jeg er en del af et stort international netværk, der hedder ’International Women in Multiple Scleroses’ (iWiMS). Vi udelukker ikke mænd, men det er skabt med henblik på at samle kvindelige forskere fra hele verden, og vores fokus er på MS og MS-lignende sygdomme. I løbet af et år holder vi flere internationale møder, hvor vi blandt andet diskuterer det, vi har på hjerte. Der bliver også holdt foredrag, og der er mulighed for vejledning og støtte til de yngre forskere. Et af de vigtigste formål er at støtte og motivere unge kvindelige forskere, så de ikke opgiver forskningen, før de rigtigt kommer i gang.
Hvilke udfordringer synes du især, man kan møde som kvindelig forsker?
Det kan være svært at stå i spidsen som kvinde, fordi der kan være flere parametre, vi skal forholde os til. Vi skal for eksempel forholde os til, hvordan vi definerer os selv, måske også hvilket tøj vi iklæder os, og mange tænker nok lidt mere over deres generelle adfærd. En dag bliver det måske sådan, at man bare kan hvile i sig selv, uden at overveje om det kan have betydning for, hvordan man bliver opfattet i forskningssammenhæng. Personligt forsøger jeg altid at være mig selv.
Hvad har du fokus på lige nu ift. ligestilling på MS-området?
Jeg har fokus på at motivere kvinder. Derudover mener jeg, at det i forskningsverden er vigtigt, at vi husker at gøre det klart, at der er plads til det helt almindelige liv. Vi skal for eksempel anerkende, at det er helt almindeligt at have en familie og prioritere familielivet. Det hele hænger sammen – hvem man er privat og på sit arbejde, alsidigheden er vigtig. Når mine mandlige kollegaer går på barsel, så roser jeg dem også altid, for man skal passe på sin familie og på sin kærlighed. Det bliver man ikke en dårligere MS-forsker af. Tværtimod.
5 forskningsprojekter med kvinder i spidsen, som Scleroseforeningen har støttet
Med klinisk professor ved Institut for klinisk Medicin på Københavns institut, Jette Lautrup Frederiksen, i front, undersøger MS-forskere lige nu, om glutenfri kost kan være gavnlig for patienter med synsnervebetændelse, som er et meget almindeligt første symptom hos mennesker med sclerose.
Med Kristina Bacher Svendsen, der er lektor på Institut for klinisk Medicin på Aarhus Universitet, som frontløber, undersøges det om cannabis-baseret medicin kan have en effekt på nervesmerter og spasticitet hos patienter med MS og patienter med rygmarvsskade.
P.hd. ved Institut for Molekylær Medicin på Syddansk Institut, Helle Hvilsted Nielsen, leder et forskningsprojekt, hvor man ser nærmere på den første godkendte behandling af sekundær progressiv MS, nemlig præparatet siponimod. Undersøgelsen skal blandt andet svare på, om præparatet kan have en reparerende effekt på celler i hjernen.
Mange gravide sclerosepatienter oplever en bedring under deres graviditet, og studier har vist at mange får færre attaks i løbet af en graviditet. I et projekt med kandidat i biosciences, Anouk Benmamar-Badel i front, bliver fænomenet undersøgt med henblik på at blive klogere på, hvorfor sygdommens symptomer dæmpes under graviditet.
Lektor ved Institut for Klinisk forskning ved Københavns Universitet, Melinda Magyari, har modtaget støtte til et projekt, hvor det vil blive undersøgt om tidlig igangsat behandling kan nedsætte risikoen for førtidspension og dermed tidlig permanent afsked med arbejdsmarkedet for sclerosepatienter.