Hvad er et attak?

Når man rammes af et attak, påvirker det kroppen i en periode. Attakket kan vise sig som vidt forskellige neurologiske symptomer og i varierende intensitet.

Efter noget tid forsvinder symptomerne delvist eller helt igen.

Attakker kan føles vidt forskellige, men har alle det tilfælles, at de er neurologiske symptomer, som pludseligt blusser op i kroppen.

Nogle attakker vil opleves milde og varer kun kort tid, mens andre er mere intense og langvarige, og kan gøre det svært at klare almindelige hverdagsaktiviteter, indtil symptomerne begynder at aftage.

Det kan være svært at vide, om et nyt attak er blusset frem, eller om symptomerne skyldes noget andet.

Som udgangspunkt skal attakkets symptomer vare længere end 24 timer og enten vise sig som nye symptomer eller tydelig forværring af eksisterende symptomer.

Mange oplever forværring af symptomer, når man af den ene eller anden årsag er overanstrengt eller træt, for eksempel efter en effektiv træning, overdosis af socialt samvær eller på grund af feber. I disse tilfælde skyldes symptomforværringen meget sjældent et nyt attak, og vil med hvile gå i sig selv.

Mistænker man et nyt attak, er man nødt til at væbne sig med tålmodighed i mindst 24 timer. Det kan være svært, men nødvendigt for at se, om symptomerne aftager i løbet af døgnet eller fortsætter.

Mærker man symptomerne efter ét døgn, anbefales det at mærke efter, hvor intense symptomerne er.

Føles symptomerne milde og har de ingen særlig påvirkning på hverdagsaktiviteterne, anbefales det, at man venter et par dage med at kontakte den scleroseklinik eller neurologiske afdeling, man er tilknyttet.

Føles symptomerne intense og påvirker hverdagen, anbefales det, at man efter 24 timer kontakter sin scleroseklinik eller den neurologiske afdeling, man er tilknyttet.

Få personer med sclerose er hverken tilknyttet en scleroseklinik eller en neurologisk afdeling, og er man ikke det, men oplever et nyt attak, så kan man altid kontakte vagtlægen eller sin egen læge, som vil kunne hjælpe eller henvise til en neurolog.

Grunden til, at det er en god idé at kontakte sin scleroseklinik, neurologiske afdeling eller læge, er, at attakkets symptomer kan dæmpes med medicinbehandling. Derudover kan der tages stilling til, om den behandling man eventuelt får mod sin sclerose er effektiv nok.

Et attak kan vare fra få dage til flere måneder, før det begynder at aftage og hos nogle helt forsvinder. Som udgangspunkt tager de fleste ubehandlede attakker dog få uger med en efterfølgende opheling.

Når man får et attak, er det muligt at dulme symptomerne gennem behandling med binyrebarkhormon, og det kan være med til at forkorte perioden med attakket.

Der findes en behandling mod attakker, som kan dulme symptomerne, men endnu ingen som kan reparere den skade på centralnervesystemet, som attakket er udløst af.

Medicinen, som dæmper attakket, gives oftest som tabletbehandling over tre dage og udskrives af den scleroseklinik eller neurologiske afdeling, man er tilknyttet.

Det er dog ikke alle, der kan tåle behandlingen mod attakker, som indeholder binyrebarkhormon, og er det tilfældet, er det bedre ikke at behandle det nye attak. Nogle kan også opleve bivirkninger fra behandlingen mod attakker, og de mulige bivirkninger bliver man informeret om af sin scleroseklinik eller neurologiske afdeling.

Behandlingen påvirker ikke den medicin, man eventuelt får mod sin sclerose.

Nogle personer med sclerose vil kun få ganske få attakker, mens andre vil få flere. Det er også vidt forskelligt, hvor hyppigt attakkerne udløses.

Er man i behandling mod attakvis sclerose og får attakker, vil den neurolog, man er tilknyttet, vurdere, om behandlingen er effektiv nok eller om den bør udskiftes med en anden behandling.

Det kan ske, at samme slags symptomer på sclerose, som man har oplevet ved et tidligere attak, blusser op og forværres.

Oplever man, at det sker tidligere end 30 dage efter, at man sidst havde et attak med samme symptomer, er det højst sandsynligt ikke et nyt attak. I sådan en situation er det oftest det tidligere attak, som har ligget og ulmet, og nu kan mærkes igen.

Er det længere tid siden, eller måske endda lang tid siden, at man havde et attak med samme symptomer, som nu er blusset frem igen eller føles forværret, er det sandsynligvis et nyt attak, man mærker.

Husk, at det er en god ide at kontakte sin scleroseklinik eller neurologiske afdeling, hvis man mærker et nyt attak eller har brug for hjælp til at dulme intense symptomer fra et tidligere attak.

Det er muligt at gøre noget for at forebygge og dermed mindske risikoen for at få et nyt attak, men man kan desværre ikke helgardere sig mod, at det alligevel kan opstå.

Noget af det, man videnskabeligt ved, kan mindske risikoen for et nyt attak, er:

• Sygdomsdæmpende sclerosemedicin
• Et normalt niveau af D-vitamin
• Undgå rygning og passiv rygning

Et pseudo-attak er et slags falsk attak, der kan føles som et ægte. Det er dog ganske ufarligt og efterlader ikke plak, altså ødelagte områder efter en betændelsestilstand i centralnervesystemet, som er tilfældet ved et ægte attak.

Det kan opstå, når kroppen er ramt af en infektionstilstand, såsom influenza eller en halsbetændelse.

Ofte minder symptomerne om dem, der kan mærkes ved et ægte attak, men ved et pseudo-attak er de mildere og mere kortvarige, og går hurtigt i sig selv, når infektionen er ovre.