37 organisationer har i går sendt et brev til alle partilederne i Folketinget, hvori de advarer om at følge anbefalingerne fra et ekspertudvalg til det specialiserede socialområde, det vil sige personer med handicap, psykisk sygdom og sociale problemer.
I brevet opsummerer organisationerne ekspertudvalgets anbefalinger med følgende ord: ”Når vi læser ekspertudvalgets rapport, står det her tilbage: Systemet er vigtigere end borgeren og faglighed. Og økonomien skal i højere grad tælle frem for at give borgerne den rigtige hjælp første gang.”
Derfor lyder de 37 organisationers fælles advarsel til partilederne i Folketinget:
”Hvis I som politikere følger anbefalingerne, vil vores samfund gå i den forkerte retning både menneskeligt og økonomisk… ”Det vil være et kæmpe tilbageskridt på socialområdet og for de borgere og ansatte, der er i berøring med systemet.”
Scleroseforeningens direktør: Eklatant brud med grundlæggende menneskerettigheder
I Scleroseforeningen er direktør Klaus Høm rystet:
”Anbefalingerne er et eklatant brud med de grundlæggende principper i FN’s Handicapkonvention, som vi hylder i skåltaler ved enhver lejlighed, hvor vi markerer ligeværd og inklusion. Det er 14 år siden, Danmark tiltrådte konventionen, og lige siden er det kun gået den gale vej. Men at det skulle komme så vidt, at et ekspertudvalg i 2023 kan foreslå at rulle basale menneskerettigheder tilbage for nogle af de mest udsatte borgere, det er næsten ikke til at tro,” lyder hans reaktion.
Også Scleroseforeningens rådgivningschef Nadia Buchard er rystet. Hun advarer mod det, hun kalder en dehumanisering af de mest udsatte borgere:
”Det er så trist at konstatere, men vi er sendt tilbage til gøgeunge-retorikken, hvor en KL-formand for nogle år siden omtalte mennesker med handicap som gøgeunger og beskyldte dem for at skubbe andre borgere ud af reden.” Hun forklarer:
”Vi har igen at gøre med en sprogbrug, hvor nogle af de mest udsatte borgere ikke omtales som mennesker, men konsekvent omtales som ”udgifter” og ”dyre enkeltsager”, og hvor der med floskler som ”mest mulig velfærd for pengene” appelleres til, hvad jeg vil kalde samfundets laveste fællesnævner. Det vil sige, hvor alle er sig selv nærmest og mest er optaget af egne behov, selv om det er på bekostning af de mest udsatte, der har allermest behov og ingen forudsætninger har for at ændre på egen situation,” siger Scleroseforeningens rådgivningschef og spørger:
“Hvad blev der af, at et samfund skal kendes på den måde, det tager sig af de svageste på?”
Udvalg vil ændre serviceloven
Ekspertudvalget, der har forskningsdirektør fra VIVE og økonom Torben Tranæs i spidsen, blev nedsat i forlængelse af sidste års økonomiaftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL). Ekspertudvalget skulle se på udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde og komme med forslag til, hvordan kommunerne bedre kan styre udgifterne på det specialiserede område, der af kommunerne er blevet beskyldt for at løbe løbsk og udhule andre velfærdsområder som børne- og ældreområdet.
Økonomiske hensyn skal spille en større rolle, når kommuner træffer afgørelser om, hvilken hjælp for borgere med handicap skal have. Og det skal være nemmer for kommunerne at beslutte, hvilket serviceniveau der skal være lokalt. Derfor er der brug for ændringer af serviceloven. Sådan lyder nogle af hovedanbefalingerne i udvalgets første delrapport, der udkom tidligere i maj.
Du kan læse alle anbefalingerne i boksen nedenfor og læse hele rapporten, hvor anbefalingerne uddybes her.
Du kan læse de 37 organisationers advarsel af partilederne i Folketinget mod ekspertudvalgets anbefalinger her.
Ekspertudvalgets 11 anbefalinger
Ekspertudvalget anbefaler, at kommunernes mulighed for at prioritere og fastsætte lokale serviceniveauer styrkes.
Ekspertudvalget anbefaler, at servicelovens formålsbestemmelse ændres, så borgerens potentiale og kommunernes mulighed for at prioritere og fastsætte lokale serviceniveauer samt økonomiske hensyn og en helhedsorienteret tilgang ifm. afgørelser gives en mere fremtrædende rolle.
Ekspertudvalget anbefaler at styrke hensynet til en helhedsbetragtning i Ankestyrelsens behandling af sager efter serviceloven, herunder ift. økonomiske hensyn og muligheden for lokal fastsættelse af serviceniveau. Ankestyrelsen skal i sin praksis tage højde for de økonomiske hensyn, der ligger til grund for lovgivningen.
Ekspertudvalget finder behov for et opgør med, at borgere kan beholde botilbud, der ikke længere i udgangspunktet er behovssvarende. Ekspertudvalget mener, at modtagere af sociale tilbud, ligesom borgere uden behov herfor, løbende må være villig til at acceptere nye boligmæssige rammer for at sikre, at de matcher ens behov og er det fagligt rette valg. Det kan for eksempel indebære, at borgeren må flytte fra en bolig, der nødvendiggør trappegang, når borgeren ikke længere er i stand til at gå på trapper.
Ekspertudvalget anbefaler, at magtanvendelsesreglerne revideres, så de på mest hensigtsmæssig vis kan understøtte kommunernes arbejde med at sikre omsorg, værdighed og tryghed for den berørte gruppe mennesker.
Ekspertudvalget anbefaler, at der igangsættes et eftersyn af tilsynene, som tilbud på socialområdet er underlagt, herunder socialtilsynet.
Kvindekrisecentre, forsorgshjem og herberger er omfattet af selvmøderprincippet, hvilket indebærer, at borgeren har ret til at få ophold uden forudgående kommunal visitation. Ekspertudvalget anbefaler, at der på områder med selvmøderprincip indføres takstloft med henblik på at sikre ensartethed i priser samt bedre grundlag for fastsættelse af et serviceniveau og økonomisk styring af området.
Ekspertudvalget anbefaler, at beløbsgrænsen for et alternativt tilbud fastsættes til 0 pct., dvs. at borgeren kan vælge alternative tilbud, så længe prisen herfor ikke overstiger prisen for det tilbud, som kommunen har visiteret til.
Ekspertudvalget anbefaler at udbygge den kommunale botilbudskapacitet og herunder at understøtte, at den udbygges med de tilbudstyper, der til enhver tid aktuelt er størst behov for.
Ekspertudvalget anbefaler, at der udarbejdes en ny model for merudgiftsydelsen, hvor borgeren indplaceres på et af få fastsatte ydelsesniveauer på baggrund af en konkret og individuel vurdering, der i videst mulige omfang baseres på objektive faktorer i form af eksempelvis borgerens konkrete funktionsnedsættelse.
Ekspertudvalget anbefaler, at der iværksættes en øget og vedvarende indsats for at udbygge datagrundlaget på socialområdet med henblik på at understøtte styring og prioritering.