Hvad laver du som frivillig?

“I september sidste år inviterede Scleroseforeningen til et inspirationsmøde, som jeg tog med til. Der havde jeg fået lidt bedre styr på min diagnose og fundet lysten til at komme ud og lave noget frivilligt arbejde. Her foreslog jeg selv, at man kunne starte en café op i mit lokalområde. Og derfor var jeg selvskrevet til at tage det på mig at føre idéen videre. Vi var flere, der syntes, at der manglede et sted, hvor både folk med sclerose og pårørende kunne mødes og snakke om løst og fast. Når man er sammen med andre i samme situation som én selv, behøver man ikke at forklare, hvis benet gør ondt eller hovedet driller lidt, og det er rart. I øjeblikket er caféen åben to onsdage om måneden. Den ene gang er det om formiddagen og den anden om eftermiddagen, så dem i fleksjob også har mulighed for at benytte sig af konceptet. Opbakningen har været stor, og folk har været rigtige positive overfor ideen. Det er ikke fordi, vi kun snakker om sygdommen. Det ender tit med, at vi bare sidder og småsludrer og griner over noget kaffe og kage.”

Hvordan var det at være med til årsmøde for første gang?

“Jeg tænkte, at nu hvor jeg var blevet involveret i det frivillige arbejde i foreningen, kunne det være spændende at deltage i årsmødet for at se, hvad det går ud på. Derfor deltog min mand, som også er medlem af foreningen som pårørende, og jeg i årsmødet, og der var en rigtig god stemning.

Og så endte det faktisk med, at jeg blev valgt ind i bestyrelsen. Vores bestyrelse er ikke ret stor, så der er plads til nye kræfter, og det var nok en af grundene til, at jeg i høj grad blev opfordret til at stille op. Jeg er uddannet inden for IT og stod over for en projektlederstilling, da jeg blev syg. Min baggrund gør, at jeg har en tendens til godt at kunne lide at organisere og putte ting i regneark, og det vil jeg gerne udnytte i mit frivillige arbejde. Min sclerose har desværre sat sig en del på hjernen, og påvirker mig kognitivt, mens jeg dårligt nok er ramt fysisk. Alligevel vil jeg gerne holde fast i det, jeg ved, jeg er god til. Til årsmødet fiskede de også efter en referent, og det er jo lidt sådan en opgave, hvor folk dukker hovedet. Men så tænkte jeg, at det kan jeg godt tage på mig, for den slags opgaver ved jeg, jeg er god til.”

Kom der nogle nye og konkrete ideer ud af årsmødet?

“Ud over den faste dagsorden, hvor bestyrelsen fortæller om, hvad der er sket i årets løb, præsenterer budgetter og den slags, er årsmødet et forum for nye idéer. Og folk sidder helt sikkert også og bliver lidt inspirerede undervejs. Blandt andet var der én – hun er psykoterapeut til hverdag – som gerne ville være med til at oprette et meditationshold. Så det er vi gået i gang med at finde ud af, hvordan vi skal gå videre med. En anden frivillig, der er blevet uddannet MS Ballroom fitness-instruktør gennem foreningen, ville gerne høre, om der var stemning for at starte et dansehold i Horsens. Så det regner vi med,  kommer til at ske til maj.”

Hvad giver det dig personligt at være frivillig?

“Det giver mig stor glæde, at jeg stadig kan bidrage med noget. Specielt efter at være blevet førtidspensionist, hvor man pludselig ikke helt ved hvem man er, uden et arbejde. Det har været lidt udfordrende, så det at have noget at tage sig til, har hjulpet mig meget. Hvis ikke jeg kommer ud ad døren, kan jeg nemt komme til at sidde i min egen lille boble derhjemme, hvor jeg har lidt ondt af mig selv. Når jeg går ud og laver noget med nogle andre, så går jeg ikke kun og tænker på, hvordan jeg selv har det. Det frivillige arbejde giver mig en god grund til at komme ud i verden.”

Hvad byder fremtiden på?

“Jeg fokuserer på caféen. Vi prøver det af i nogle måneder endnu, og så evaluerer vi på projektet. Når caféen bliver en indlejret del af dét, vi kan tilbyde i lokalafdelingen, så vil vi prøve at få sat nogle andre aktiviteter i gang. Vi har snakket om at gå ture sammen, spille brætspil og lave forskelligt håndarbejde. Jeg vil anbefale andre at blive frivillige i foreningen, fordi man kan få lov til at bidrage med lige det, man er god til. Det sociale spiller også en stor rolle, og det giver i hvert fald mig værdi at planlægge arrangementer sammen med de andre frivillige.”

Om Berit

Berit Schultz-Rose er 47 år og bor i Horsens. Hun blev diagnosticeret med sclerose i november 2021 og er især udfordret på sin kognition. Berit har fået tilkendt førtidspension, og har været frivillig i Scleroseforeningen siden september 2022.