I går var det FN’s internationale handicapdag, som blev markeret verden over. Også i Danmark, selv om vi sandt at sige ikke har meget at bryste os af.

Når vi lige om lidt vender kalenderbladet til 2024, er det 15 år siden, at Danmark tiltrådte FN’s Handicapkonvention og forpligtede sig til at arbejde for, at personer med handicap får adgang til og mulighed for at tage del i samfundet på lige fod med alle andre. Så man skulle tro, det er løgn. Men det er det ikke.

Hver gang Scleroseforeningens hovedbestyrelse skal samles til et strategiseminar, et fondsmodtagermøde eller en anden stor begivenhed, er det et sandt forhindringsløb at finde et hotel uden forhindringer, som kan huse alle 12 medlemmer – uanset deres funktionsniveau og behov for hjælpemidler.

Selv nyopførte danske hoteller og konferencefaciliteter er bagud på tilgængelighed. Ofte ved de det ikke selv. “JA”, svares der med høj og sikker stemme i telefonen, når vi spørger til deres tilgængelighed for personer med handicap.

Og ja, måske er der en særlig adgang for kørestolsbrugere. Det kræver bare lige, at man som kørestolsbruger kører om på bagsiden af bygningen, forbi skraldespandene, ind gennem køkkenet, forbi lagret og personalets omklædningsrum og fortsætter et par hundrede meter ned ad lange, snirklede gange, til man er fremme i lobbyen.

Her kan man så tjekke ind sammen med sine medrejsende ved en skranke, som typisk er for høj, til at man kan se over den og tjekke ind i øjenhøjde som alle andre.

Skal Danmark leve op til sine forpligtelser, så haster det med at forstå, at tilgængelighed for alle handler om mere end fysiske adgangsforhold. Det handler om respekt og ligeværdighed.

Klaus Høm, direktør i Scleroseforeningen

Det handler om respekt

Lidt senere er det den smukt anrettede buffet på højborde, som kørestolsbrugeren ikke har en jordisk chance for at se eller nå. Handicaptoilettet – ofte er der kun ét – ligger typisk langt fra mødefaciliteterne i den anden ende af hotellet eller måske på en helt anden etage. Det er langt fra sikkert, at døren til toilettet er dimensioneret til, at alle kørestole kan komme ind og ud.

De helt nødvendige toiletarmstøtter er der heller ingen garanti for.

“Det ville jo ødelægge vores design,” som svaret lød fra et nyopført hotel.

Ikke engang såre simple løsninger som affaldsspande på toiletter til begge køn kan man finde ud af i dagens Danmark. Som om inkontinens er noget, der kun rammer kvinder, eller som om det kan være lige meget, hvis man er mand og må gå rundt med en våd ble i lommen resten af dagen. Er det en værdig måde at behandle mennesker på?

Nej, vel er det ej, og skal Danmark leve op til sine forpligtelser, så haster det med at forstå, at tilgængelighed for alle handler om mere end fysiske adgangsforhold. Det handler om respekt og ligeværdighed.

Det kan godt være, at det ikke altid vil være muligt, at alle kan komme ind ad den samme dør i alle bygninger. Men det bør være et klokkeklart krav til alle nye bygninger og transportløsninger, at alle brugere – uanset funktionsevne – er tænkt ligeværdigt med fra start, og at hovedløsningen skal være brugbar for alle. I alle andre tilfælde bør der etableres løsninger, der er ligeværdige.

Ikke engang såre simple løsninger som affaldsspande på toiletter til begge køn kan man finde ud af i dagens Danmark. Som om inkontinens er noget, der kun rammer kvinder, eller som om det kan være lige meget, hvis man er mand og må gå rundt med en våd ble i lommen resten af dagen. Er det en værdig måde at behandle mennesker på?

Klaus Høm, direktør i Scleroseforeningen

Vi har alt at vinde

På den internationale handicapdag vil jeg derfor opfordre alle til at gøre sig bekendt med et i Danmark relativt nyt begreb, ’universelt design’, der gør op med ideen om, at mennesker med ’særlige behov’ kræver ‘særlige løsninger’ og vil sætte en stopper for at gruppere mennesker i med og uden handicap.

For hvem er de egentlig, de her mennesker med handicap, de her mennesker med særlige behov? Det er jo os alle! “Ability is only temporary,” som den danske FN-diplomat og forperson for FN-forbundet, Jens Wandel, har sagt.

For os alle gælder, at vores funktionsevner kun er midlertidige. Før eller siden i vores livsforløb vil vi opleve at miste funktion, og når det sker, vil vi slå os på de mange barrierer, der er for at deltage i samfundet.

Derfor har vi alle alt at vinde, ved at vi som samfund bliver bedre til at lave løsninger, hvor alle brugerbehov er tænkt ligeværdigt med fra start. Gode løsninger er løsninger, der er gode for alle, og hvor alle kan være med.

Vi må have større ambitioner, end det vi ser i dag, hvor vi ikke tager vores ansvar alvorligt. Sådan som vi for længst har forpligtet os til. Og lad mennesker med handicap være blandt dem, vi starter med at få med.

For de er i sandhed blandt dem, vi i Danmark har ladt allermest i stikken, og som vi i dag byder vilkår, der gør, at de skal kæmpe for overhovedet at få lov at komme uden for en dør og ud i fællesskabet.