“Der mangler fokus på, hvor skadeligt rygning er for sclerose-patienter”

De fleste ved, at rygning og sclerose er et dårligt match. Men alligevel ryger omkring 18 procent af mennesker med sclerose dagligt eller ugentligt. Men hvorfor er det så forbandet svært at stoppe med at ryge, og hvordan kan man hjælpe sig selv tættere på et vedvarende rygestop? Det kommer professor og overlæge Charlotta Pisinger, der har viet det meste af sit arbejdsliv til forskning i rygning og folkesundhed, med svar på her.

Øger rygning risikoen for at få sclerose?

Sclerose forårsages af en genetisk disposition og så en eller anden ydre risikofaktor, som for eksempel kan være rygning. I sig selv giver rygning en 50 procent øget risiko for at få sclerose. Hvis man så er genetisk disponeret for at få sclerose, fordobler man sin risiko for at udvikle sygdommen, hvis man ryger. Hvis man som barn er blevet udsat for passiv rygning, har man også øget risiko. Så rygning er altså en risikofaktor for overhovedet at få sclerose.

Hvor skadeligt er det egentlig at ryge, når man lever med sclerose?

Det kan faktisk ikke siges med få ord, hvor skadeligt det er. Mennesker med sclerose, der samtidig ryger, rapporterer, at de har lavere livskvalitet, og at deres sclerosesymptomer forværres.

Konkret kan rygning forværre smerter – både de neurogene smerter, altså de her brændende, sviende nervesmerter, og også rygsmerter, hovedpine, spasmer, kramper. Har man mange smerter, øger det risikoen for at udvikle en depression, og det vil typisk også have en kraftig påvirkning på, om man oplever fatigue, altså denne her ekstreme træthed. Rygning og sclerose er associeret med svagere knogler, og derfor er rygning med til at øge risikoen for at få knoglebrud.

Rygning påvirker også hjernen negativt. Derfor har rygere, der har sclerose, mindre grå hjernemasse end dem, der ikke ryger. Hjernen skrumper simpelthen. Listen med minusser er desværre virkelig lang, og vi er ikke helt igennem endnu. Når man ryger, vil sygdomsprogressionen typisk gå hurtigere, og rygning øger risikoen for handicaps.

Rygning påvirker også den kognitive funktion – det kan være koncentrationsevnen og hukommelsen, der rammes. Samtidig er rygning en risikofaktor i forhold til at få andre autoimmune sygdomme og også hjerte- og lungesygdomme, diabetes og slagtilfælde. Og ikke mindst er der en øget risiko for at udvikle progressiv sclerose, hvis man ryger. Ligesom rygning kan være årsag til nye attakker hos dem, der lever med attakvis sclerose.

Når der er så mange virkelig alvorlige bivirkninger ved rygning, hvorfor tror du så, at der er en del mennesker med sclerose, der alligevel ryger?

Der mangler fokus på, hvor skadelig rygning er for sclerosepatienter. Der bliver simpelthen ikke gjort nok ud af at fortælle nydiagnosticerede om, hvor skadeligt det er at ryge, og hvor meget det påvirker sygdommens udvikling. Jeg ved ikke, hvorfor scleroselæger ikke er mere tydelige omkring konsekvenserne, men det kan hænge sammen med manglende viden og et manglende fokus på livsstil i det hele taget. Traditionelt set er der større fokus på medicinsk behandling, men folk kan faktisk gøre rigtig meget selv for at stoppe progressionen, og for slet ikke at få sclerose i første omgang. Når det er sagt, er den åbenlyse grund til, at folk ikke stopper med at ryge, at nikotin er ekstremt afhængighedsskabende. Den er lige så afhængighedsskabende som kokain og heroin, og afhængigheden er meget vanskelig at komme ud af for de fleste mennesker.

Jeg mener, at man på enhver klinik, der arbejder med dissemineret sclerose, burde tilbyde den nødvendige hjælp – men sådan er virkeligheden ikke lige nu. Og det er ærgerligt.

Rygeekspert Charlotta Pisinger

Så hvad skal der til for at få folk til at kvitte cigaretterne?

Det vigtigste er selvfølgelig at ville det. Uden viljestyrke kommer man ingen vegne. Det er nødt til at være en indre motiverende viljestyrke og ikke bare omgivelserne, der siger, “det skal du”. Man har ikke været gode nok til at koble rygestophjælp til de behandlingstilbud, som tilbydes sclerosepatienter, leddegigtpatienter, kræftpatienter. Der er ofte behov for intensiv hjælp, hvis man skal have folk til at stoppe med at ryge, og jeg mener, at man på enhver klinik, der arbejder med dissemineret sclerose, burde tilbyde den nødvendige hjælp – men sådan er virkeligheden ikke lige nu. Og det er ærgerligt, for rygestophjælp er en billig løsning sammenlignet med den dyre medicin, som man giver til sclerosepatienter, der er hårdt ramt.

Man ved, at chancerne for at blive røgfri er langt større, hvis man støttes af en uddannet rygestoprådgiver – alligevel blev den mulighed sparet væk på alle sygehuse efter kommunalreformen i 2007. I dag skal man selv opsøge hjælp til rygestop gennem kommunen.

Giver det mening at nøjes med at skære ned på cigaretterne, hvis man synes, det er svært at stoppe helt?

Jeg vil sige, at det er alt eller intet. I flere store studier, hvor folk mere end halverer deres tobaksforbrug, har man ikke set en effekt på mortaliteten. Hvis man ryger én cigaret om dagen, forårsager den ene cigaret i sig selv halvdelen af den skade, der er på hjertet, når man for eksempel ryger 20 cigaretter om dagen, så det handler om at gå efter et totalt rygestop. Men man kan med fordel reducere antallet af daglige cigaretter som en forberedelse til et rygestop. Så man sætter en slutdato og bruger ugerne op til på at droppe nogle af de ‘situations-cigaretter’, man ryger – det kan være morgencigaretten eller den, man ryger efter et måltid.

Rygning er selvfølgelig drevet af nikotinafhængighed, men nikotinafhængigheden har indbygget nogle ritualer og vaner, så derfor vil der være nogle cigaretter, der bliver virkelig svære at undvære.

Tror du, det kan være sværere at stoppe med at ryge, når man lever med en kronisk sygdom som sclerose, der kan være grund til, at man ikke har så meget ekstra overskud at give af?

Det er klart, at desto hårdere livet er, desto mere føler man, at man har behov for noget trøst, og det kan man føle, at rygningen bidrager med. Men der findes studier på personer både med og uden psykisk sygdom, der viser, at folk, der holder op med at ryge, oplever, at deres selvrapporterede livskvalitet og humør bliver bedre. Og effekten ved et rygestop efter et år er lige så stor som med antidepressiv medicin. Og det er jo ret vildt! Når man ryger, kan man mærke en lige nu og her-effekt i nogle få minutter. Man slapper af i hovedet og i kroppen og har måske en flygtig følelse af, at alt nok skal gå. Det skyldes dopaminen, der frigives oppe i hjernen, men det er en meget kortvarig bedring af situationen. Og det kan ikke opveje, at man for hver cigaret forværrer sin grundlæggende situation. Så det er lidt ligesom at tisse i bukserne for at holde varmen. Det hjælper kortvarigt, men det bliver dæleme koldt på længere sigt.

Hvor lang tid går der, fra man er stoppet med at ryge, til man kan mærke en effekt af det?

Når man ryger, får man kulilte ind i kroppen, og der vil være mindre plads i blodet til at få ilten rundt i kroppen. Kroppen og musklerne har brug for ilt, for at man blandt andet kan være fysisk aktiv. Når man stopper med at ryge, bliver alle organerne iltet bedre, og det kan mærkes med det samme. Ens puls og blodtrykket falder også efter ganske kort tid, og efter to-tre uger vil ens lungefunktion også være bedre, fordi den inflammation, der er nede i luftvejene, mindskes. Nogle oplever, at de hoster i ugerne efter et rygestop, og det er et tegn på, at man får renset ud i lungerne, og at lungefunktionen stiger.

Når det er sagt, kommer man ikke tilbage til at være som et menneske, der aldrig har røget. Efter omkring 10 år er risikoen for lungekræft halveret. Så det tager lang tid. Efter 20 år er der stadig måske 15 procent forhøjet risiko for at få lungekræft. Med en sygdom som kræft falder risikoen langsomt, men ikke desto mindre falder den. Når det gælder lungekræft, går der 60 år, før man er på niveau med en aldrig-ryger. Har man udviklet KOL, så får man aldrig nyrer og lunger tilbage på samme niveau, ligesom man heller ikke får nye blodkar, hvis ens årer er forkalkede på grund af rygningen. Men nogle af skaderne vil blive repareret – for eksempel vil man efter bare et år have halveret sin risiko for at få hjerteanfald. Uanset hvor gammel man er, er der nogle enorme fordele ved at holde op med at ryge. Er man 60 år, lever med funktionsnedsættelser og har sclerose, mindsker man stadig sin risiko for at få et slagtilfælde eller KOL, som gør livet endnu sværere.

I dag er der jo mange alternativer til cigaretter. Kan man udskifte cigaretterne med et alternativt produkt, som for eksempel snus eller e-cigaretter, og samtidig øge sin sundhed?

Nej, det vil jeg bestemt fraråde. Den vigtigste grund til, at jeg vil fraråde det, er, at rigtig mange mennesker, der har prøvet de her midler til at holde op med at ryge, er endt med at falde tilbage til rygning, samtidig med, at de bliver ved med at bruge for eksempel e-cigaretter, så de gør begge dele.

Har man forsøgt at stoppe med at ryge uden succes, synes jeg bestemt, man skal prøve at kontakte sin læge for at få udskrevet rygestopmedicin. Der er kommet et nyt middel til Danmark, som er noget, man har brugt i Østeuropa siden 1960’erne. Det er plantebaseret, og millioner af rygere i Østeuropa har brugt det. Det er desværre ikke gratis, men det er billigere end at ryge i længden, og man trapper hurtigt ud af medikamentet igen.

Alle kommuner tilbyder et gratis rygestopkursus til dig, som er motiveret for at kvitte tobakken. Find sundhedstilbud i din kommune her.