Formand Christian L. Bardenfleth fylder 60 år

Når formand i Scleroseforeningen, Christian L. Bardenfleth, den 29. oktober kan fejre sin 60-års fødselsdag, kan han se tilbage på en rig karriere som topadvokat inden for sit felt, men også på 17 år som formand i vores forening. Og han har langt fra fået nok.

Gennem årene har Christian som formand egenhændigt fundraiset næsten 100 millioner kroner til sclerosesagen. Hans kæmpe netværk og ikke mindst hans åbenhjertige tilgang til andre mennesker – høj som lav – har gjort en forskel. En forskel, der er til at tage og føle på, og som gør, at Scleroseforeningen i dag står stærkere end nogensinde og får andre patientorganisationer til at nikke anerkendende.

Formanden selv fremhæver renoveringen af Dronningens Ferieby i Grenå som en af hans største bedrifter på posten. Hele 38 millioner kroner blev der samlet ind til projektet. I dag står feriebyen som en oase, klar til at tage imod mennesker, der måske ikke har den letteste hverdag – nemlig mennesker med sclerose. Og netop det, at gøre en meget konkret forskel for sclerosepatienter, driver vores formand, når han går til de store danske fonde og taler sclerosesagen.

Det vildeste netværk

For Christian er det de menneskelige relationer, der driver ham til at bruge sin fritid som frivillig formand – der er ingen penge i det for ham, som ellers er kutyme for bestyrelsesmedlemmer i en lang række patientforeninger og velgørende organisationer herhjemme.

”For mig er det altid menneskene, det handler om. Både når det kommer til min advokatgerning, og når det kommer til mit arbejde for sclerosesagen,” siger Christian, da jeg taler med ham over Teams en mandag eftermiddag fra hans kontor hos Plesner, hvor han er advokat og partner på ellevte år.

Scleroseforeningens direktør, Klaus Høm, fremhæver, hvor stor en betydning, det har haft for de mange penge, der er kommet foreningen til gode igennem de sidste 17 år, at lige netop Christian har siddet som formand:

”Christian er fuldstændig uovertruffen i forhold til at fundraise og har en stor del af æren for, at vi – selvom der ”kun” er 18.189 sclerosepatienter i Danmark – er så stærke som forening i dag. Nogle af de store fondsdonationer, vi har modtaget, har vi kun fået, fordi Christian har brugt sit netværk. Han har nemlig det vildeste netværk, høj som lav,” siger Klaus Høm.

Et lyst sind

Men det er ikke alene økonomien, vores formand har været så vigtig for. Ifølge Klaus Høm har Christians personlighed også betydet en hel del for stemningen i foreningen.

”Da vi for nogle år siden var præget af interne uenigheder, var det Christians stærke personlige egenskaber, som genskabte sammenholdet og den fælles vilje til at kæmpe sammen for den sag, vi alle brænder for. Han er blevet her, selvom det har været besværligt til tider. Han er altid meget optaget af at skabe god stemning omkring sig og den fælles opbakning til sagen. Og så tror jeg faktisk aldrig, han er i dårligt humør,” siger Klaus Høm.

Christian har et udpræget lyst sind. Og i Scleroseforeningen går der rygter om, at han er lidt af en ”festfrikadelle”. Og det vedkender han sig over Teams, selvom han er noget betænkelig ved, at jeg skriver det i artiklen.

”Jeg elsker personligt det udtryk. Men det er bare det eneste, man ikke kan skrive i et interview, for der er nogen, der vil tage ”festfrikadelle” negativt. Nogen vil tænke, at man ikke er seriøs. Men jeg er et udpræget selskabsmenneske, og elsker at skabe god stemning og være den, der går forrest, hvis man skal slå sig løs.”

Christian læner sig helt ind mod skærmen på advokatkontoret, før han fortsætter nærmest hviskende:

”Festfrikadelle er et skønt udtryk, og jeg bruger det altid. For jeg er et meget tilgængeligt menneske, desværre forventes det bare ofte som advokat, at man skal være uhh så seriøs. Men jeg har været advokat nu i 30 år, og jeg har masser af klienter, der netop elsker, at jeg er lidt anderledes end andre.”

Pærevælling af alle mulige skønne mennesker

Vores formand er vild med ”den pærevælling af alle mulige skønne mennesker”, han møder igennem formandsarbejdet, og han sætter en ære i at møde andre i øjenhøjde.

Han fremhæver en episode, hvor han til et foreningsarrangement endte med at danse tango med sangerinden Monique til ’Min kat den danser tango’, til alles ustyrlige morskab.

”De taler stadig om det, når de ser mig. Vi har det altid hyggeligt sammen i foreningen, lidt som en familie. Vi har noget vigtigt sammen,” siger Christian.

Men hvad driver vores formand til på syttende år i træk at bruge så meget tid frivilligt i Scleroseforeningen? For det er ikke svært at blive imponeret over en mand, hvis tipoldefar var med til at lave den danske grundlov under Frederik 7., i dag har gjort sig bemærket som en af de kyndigste juridiske hjerner inden for sit felt i Danmark og i 2016 modtog Ridderkorset af Dannebrosordenen af Hendes Majestæt Dronningen for sit store engagement og uegennyttige arbejde i Scleroseforeningen. Men hvem er manden, Christian L. Bardenfleth, ellers?

Personlig baggrund for at være formand

Når Christian som formand lægger et stort arbejde i Scleroseforeningen, gør han det med en personlig indgangsvinkel. Hans hustru, Lise, har haft sclerose siden, hun var 21 år.

”Da jeg møder min hustru og finder ud af, at hun har sclerose, bliver jeg forfærdet og tænker, gud nej, hvad er det jeg går ind til. Men jeg sagde til mig selv dengang, at det kan jeg jo ikke lave om på eller pakke væk i en kasse og finde en anden. Jeg må bare gå ind i det med åben pande og tænke, at det nok skal gå,” siger han.

Christians hustru har mestret at arbejde fuldtid som jurist og gør det fortsat. Det er tydeligt, at han er meget stolt af hende og hendes måde at takle sin sygdom på, selvom han også har fuld forståelse for, at sclerosen kommer til udtryk på så mange forskellige måder, og at der er lige så mange måder at takle den på. Men hjemme hos ham er det altså ikke hans hustru, der ligger på sofaen. Ligesom hun heller ikke blander sig i hans formandskab. Tværtimod.

”Dengang, jeg sagde til min hustru, at jeg kunne blive valgt til formand, sagde hun: ”Du skal ikke gøre det for min skyld. Bland mig udenom.” Hun deltager sjældent i foreningsøjemed. Hun taler med lægerne og får sin medicin, og så kører hun hjem igen. Punktum. Det er ikke noget, der fylder for hende,” pointerer han.

Kender sin plads

Men selvom sclerosen ikke fylder hos hans hustru, så er det alligevel hovedårsagen til, at han blev formand i sin tid.

”Når man har en indgangsvinkel til det, hvor ens nærmeste har sclerose, har man et andet incitament til at gå ind i det frivillige arbejde. Og med sclerosen er jeg blevet en del af et fællesskab, hvor det handler om andet end – undskyld mig – ens arbejde. I fællesskabet i Scleroseforeningen er der mulighed for som frivillig at gøre en forskel for en masse mennesker, der har brug for det, og at se den hjælp udmønte sig helt konkret,” siger Christian.

Selvom han er yderst dedikeret som formand, når han for eksempel cykler med på Cykelnerven (det årlige velgørenhedscykelløb i Alperne til fordel for sclerose) eller deltager på Folkemødet på Bornholm, er han også en formand, der kender sin plads. Og som har stor tiltro til de ansatte i Scleroseforeningen. Direktør Klaus Høm siger:

”Som formand er Christian meget professionel; han beskæftiger sig med det overordnede. Han kunne aldrig finde på at blande sig i, hvordan vi for eksempel skulle tilrettelægge en kampagne i foreningen. Han udviser stor tiltro og tillid til andres evner.”

Christian siger selv:

“Som formand skal jeg ikke have æren for det hele. Vi har nogle fantastisk dygtige medlemmer i foreningens bestyrelse, som kommer med viden om alt væsentligt, fra forskning til forretningsforståelse, viden der er helt nødvendigt, når man sidder i spidsen for en organisation, der har knapt 60.000 medlemmer, hvor vi driver to hospitaler og en ferieby og årligt skal forvalte mere end 200 millioner kroner. Det kræver mange kompetencer, og det har vi i foreningens bestyrelse,” siger vores formand og fortsætter:

”Men vi skal i bestyrelsen ikke bestemme over den daglige drift, men have tillid til, at vi har ansat de rigtige mennesker til det. Og med al respekt, så arbejder vi frivilligt i bestyrelsen, så selvfølgelig bruger vi meget tid på det, men når man sidder i en bestyrelse, uanset om det er i en frivillig organisation eller en virksomhed, skal man være skarp på, hvad der er bestyrelsens opgaver, og hvad der er den professionelle organisations opgaver.” 

Christian påstår, at han også har fritid. Den bruges helst udendørs løbende eller i selskab med sin elskede Westie, Futto (som hans hustru og to voksne sønner i øvrigt mener rangerer højere for Christian, end de gør). Christian holder stolt et billede af Futto frem på Teams:

”Det er en West Highland White Terrier på 3 år. Jeg havde én tidligere, der hed Futte, og han var med på billedet til et interview kort efter, jeg var blevet formand tilbage i 2006. Ham her hedder Futto, for han er nummer to. Så kan jeg huske det, når jeg bliver rigtig gammel,” slutter vores formand og smiler stort.