Der blev sat flere rekorder, da Scleroseforeningens Forskningsråd onsdag mødtes for at uddele bevillinger til danske forskningsprojekter indenfor scleroseområdet. For første gang har foreningens årlige forskningspulje øremærket dansk forskning nemlig rundet 10 millioner kroner, hvoraf størstedelen er afsat til medicinsk forskning og en mindre del til forskning i livet med sclerose, den såkaldte “Bedre Liv”-pulje.
Onsdag gjaldt det puljen til medicinsk forskning på 8,5 millioner kroner, som forskningsrådet valgte at fordele på hele 20 projekter – flere end nogensinde før og altså endnu en rekord. Ifølge rådets formand, Finn Sellebjerg, har kvaliteten af ansøgningerne i år været særlig høj.
“Jeg synes, vi får bedre og bedre ansøgninger, så vores største problem er i virkeligheden, at de bevillinger, vi har at gøre godt med, ikke er helt tilstrækkelige. Der er kommet rigtig mange gode projekter, og vi kunne sagtens støtte endnu flere, hvis vi havde mulighed for det,” siger han.
Af de projekter, som modtager støtte fra forskningspuljen, fremhæver formanden blandt andet et, som undersøger, hvordan korte fedtsyrer i form af kosttilskud virker på tarmbakterierne, og hvorvidt det kan hjælpe mennesker med sclerose.
“Det er noget, der har været forsket i i mange år: hvorvidt der kunne være en positiv effekt af den her type behandlinger. Projektet her går et spadestik dybere i forhold til at undersøge, om det virker, så det er rigtig interessant,” siger han.
Fortsat fokus på fatigue, kognition – og søvn
Patientrepræsentant i forskningsrådet Malene Kappen Krüger, der også er næstformand i Scleroseforeningens hovedbestyrelse, glæder sig over, at det i år har været muligt at støtte så mange forskningsprojekter.
“Jeg er super glad. Vi har haft et rigtig godt møde i dag, og det føles dejligt at kunne honorere så stor en del af de virkelig gode ansøgninger fra dygtige forskere inden for mange forskellige felter, der alle sammen vil være med til at belyse, hvordan man lever bedst med sclerose, og hvordan vi på sigt kan komme sygdommen til livs,” siger hun.
Hun fremhæver blandt andet forskning inden for fatigue og kognition, som forskningsrådet både sidste år og igen i år specielt har prioriteret på baggrund af en undersøgelse blandt medlemmerne, som viste stor interesse for netop disse emner. I samme boldgade har rådet bevilget penge til et forskningsprojekt om søvn, som Malene Kappen Krüger ser meget frem til at få resultaterne af.
“Det er noget, som jeg synes er voldsomt underbelyst, og som det vil være super godt at få noget viden omkring, fordi det er et meget stort problem for rigtig mange mennesker, der lever med sclerose,” siger hun.
Malene Kappen Krüger er desuden glad for, at der er bevilget midler til forskning i progressiv sclerose.
“Alt, hvad der overhovedet kan være med til at hjælpe med at gøre os klogere på det, synes jeg også virkelig er værd at kaste gode forskningspenge efter,” siger hun.
Til sidst roser patientrepræsentanten sine kolleger i forskningsrådet.
“Vi har et forskningsråd bestående af en række virkelig dygtige og dedikerede forskere, som næsten har ofret deres nattesøvn for at sidde og læse alle de her ansøgninger igennem. Og vi har diskuteret dem i fire-fem timer her til eftermiddag for at være sikre på, at vores penge bliver brugt på den rigtige måde.”
Scleroseforeningen samler ind – og deler ud
Scleroseforeningen er en privat organisation, som indsamler penge. Foreningens indtægter kommer fra indsamlinger, events, arv og private fonde.
Scleroseforeningen er sat i verden for at udrydde sclerose og hjælpe mennesker, der er berørt af sygdommen. Det betyder, at vi hvert år bruger stort set alle de penge, vi samler ind. Vi er Danmarks største bidragyder til scleroseforskning. Samlet set uddeler Scleroseforeningen 18-20 millioner til både dansk og international forskning. Vi hjælper også mennesker, der er berørt af sygdommen med psykolog- og socialrådgivning, information, og politisk fortalervirksomhed. Vores indtægter er betroede midler, og derfor gør vi alt, hvad vi kan, for at sende så mange penge som muligt videre til aktiviteter, der hjælper sagen. Faktisk er vores administrationsprocent helt nede på 4 procent.
Stolt sundhedsminister: Stærke patientforeninger skaber vigtig forskning
De mange millioner til uafhængig forskning gør også indtryk på indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), der kalder det virkelig flot, at mange tusinde danskere gennem medlemskaber og støtte til landets patientforeninger gør forskningsindsatser som Scleroseforeningens mulige.
“Jeg er utrolig glad og stolt over, at vi har stærke patientforeninger, der gør det muligt at igangsætte omfattende og vigtige forskningsindsatser i nogle af de mest alvorlige sygdomme, heriblandt sclerose, som i Danmark desværre rammer flere mennesker end i noget andet land i verden,” siger hun.
Forskningschef i Scleroseforeningen Nana Folmann Hempler er ligeledes både glad og stolt over, at foreningen kan støtte forskning i sclerose med så stort et beløb.
“Der er fortsat mange ubesvarede spørgsmål i forhold til sclerose, og jeg håber, at de her penge vil hjælpe med at give nye svar – både inden for årsager, diagnostik, behandling, sygdomsudvikling og inden for kognition og fatigue, som påvirker rigtig mange af vores medlemmer,” siger hun.
Scleroseforeningen støtter både dansk og udenlandsk forskning. Støtten til dansk forskning udgør cirka halvdelen af den samlede støtte i Danmark til uafhængig forskning i sygdommen. For forskningschef Nana Folmann Hempler er det et vigtigt forhold, at Scleroseforeningen på den måde også kan være med til at udvikle forskningsmiljøer herhjemme.
“I Scleroseforeningen er vi meget optagede af ikke bare at kunne støtte, men forhåbentlig også styrke forskningsmiljøerne i Danmark, som er noget, vi faktisk er meget anerkendt for i udlandet,” siger hun, og sender samtidig en stor tak til alle, der har bidraget til rekordbeløbet i dette års forskningspulje.
Læs mere om de 20 projekter, som har fået bevillinger fra Scleroseforeningens forskningsråd herunder.
Modtagere af forskningsstøtte 2024
Modtager 155.365 kroner til at undersøge, om hjernestyret elektrisk stimulation af musklerne har en positiv indvirkning på neural plasticitet og kan medføre en forbedring af gangfunktionen hos personer med multipel sclerose.
Modtager 250.000 til at undersøge, hvilke af hjernens netværk der er involveret i udviklingen af fatigue.
Modtager 477.145 kroner til blandt andet at belyse sammenhængene mellem søvnforstyrrelser og søvnsygdomme, fatigue, udtalt dagtidssøvnighed [EDS], livskvalitet, søvnproblemer og depressive symptomer målt ud fra besvarelse af spørgeskemaer.
Modtager 416.249 kroner til et projekt, hvis formål er at forbedre kognitive evner hos personer med MS, der i forvejen har kognitive vanskeligheder.
Modtager 495.000 kroner til at undersøge transkraniel magnetisk hjernestimulation (TMS) til behandling af fatigue i patienter med sclerose.
Modtager 695.500 kroner til at forsøge at forbedre behandlingen af multipel sklerose (MS) ved at udnytte det regenerative potentiale hos neonatale mikroglia og deres sekretom. Forskningen skal åbne nye perspektiver for udviklingen af terapier, der kan omvende MS-relaterede fysiske og kognitive handicap, hvilket betydeligt vil forbedre patienternes livskvalitet.
Modtager 300.000 til at forsøge at identificere diagnostiske og prognostiske cirkulære RNA og microRNA ved multipel sclerose (MS), som ultimativt kan anvendes i nye terapeutiske strategier.
Modtager 200.000 til at undersøge og dokumentere effekterne af målrettet fysisk aktivitet og søvn på indlæringen hos mennesker med MS.
Modtager 515.000 til at teste, om tilskud med indolpropionsyre (IPA) kan hjælpe personer med multipel sklerose eller synsnervebetændelse.
Modtager 770.832 kroner til at undersøge, hvordan blod-hjerne-barriere (BBB) permeabilitet målt vha. MR skanninger kan anvendes som markør for sygdomsaktivitet ved progressiv MS.
Modtager 350.000 kroner til at forske i detektion af MS læsioners udvikling i især hvid substans med MR skanning, hvilket er et vigtigt værktøj til diagnostik og for evaluering af behandlingers effektivitet.
Modtager 1.090.152 kroner til at undersøge effekten af forskellige behandlinger ved MS.
Modtager 515.000 kroner til forskning i synsnervebetændelse, som er et hyppigt debutsymptom på attakvis multipel sclerose.
Modtager 250.000 kroner til at undersøge hvordan siponimod påvirker gendannelse af myelin efter myelinskade forårsaget injektioner med lysolechithin i hjernen hos mus.
Modtager 482.508 kroner til at undersøge hvordan novosomatiske mutationer i individuelle celler kan drive MS til progression og forværring.
Modtager 132.914 kroner til at belyse dynamikken af alfa-synuclein i serum og cerebrospinalvæsken hos patienter med attakvis multipel sclerose.
Modtager 500.000 kroner til at undersøge vigtigheden af CD8+ T celler og deres rolle i udvikling af multipel sclerose.
Holger Jon Møller, Aarhus Universitets Hospital, Blodprøver og Biokemi, Aarhus Universitets Hospital
Modtager 40.000 til blandt andet at undersøge proteinet SIRP-alfa som en biomarkør for neurodegeneration ved demenssygdomme og multipel sclerose.
Modtager 250.000 kroner til at undersøge, hvordan alder påvirker sygdomsudviklingen i MS, og derefter til at udvikle nye behandlinger imod progressiv MS.
Modtager 200.000 kroner til at forsøge at udvikle et værktøj, der kan beregne prognose for nydiagnosticerede patienter, at undersøge nye potentielle prognostiske biomarkører samt at undersøge behandlingsstrategier til midaldrende og ældre patienter med MS.